Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Brystkræft

Kategori: Brystkræft

Danske forskere tester personlig brystkræftscreening

Et nyt forskningsprojekt vil sammenligne det nuværende brystkræft-screeningsprogram med et program, der er tilpasset den enkelte kvindes risiko. Målet er at personliggøre og målrette brystkræftscreening i Danmark.

Enlige og kvinder uden arbejde afbryder oftere antihormonbehandling

Brystkræftpatienter, der bor alene eller står udenfor arbejdsmarkedet, afbryder oftere deres antihormonbehandling tidligt, hvilket øger risikoen for tilbagefald af brystkræft. Det konkluderer danske forskere i et nyt studie og opfordrer til målrettede støtteprogrammer.

Brystonkologer: CDK-4/6-hæmmere kan meget vel blive ny mulig adjuverende behandling

CDK-4/6-hæmmerne Kisqali (ribociclib) og  Verzenios (abemaciclib) ligner hver især kandidater til at blive en ny behandlingsmulighed efter operation ved HER2-negativ, HR+ højrisiko tidlig brystkræft med lymfeknuder. De nyeste resultater fra fase III-studierne NATALEE og MonarchE er lovende, vurderer erfarne brystonkologer.

Formand for Brystkræftforeningen: Færre vil dø af brystkræft med risikobaseret screening

I kræftplan V skal man styrke den risikobaserede screening, for så finder man kræften tidligere, og flere kvinder kan blive helbredt for sin kræft, siger Anja Skjoldborg Hansen, der er formand for Brystkræftforeningen. Hun mener også, at aldersgrænsen skal ændres fra 50 år til 40 år for første screening, da unge kvinder oftere får en mere aggressiv brystkræft.

Inavolisib-kombination øger PFS ved PIK3CA-muteret brystkræft

ASCO:  Kombinationen af inavolisib (GDC-0077), Ibrance (palbociclib) og fulvestrant forbedrer den progressionsfri overlevelse (PFS) betydeligt og forsinker tiden til kemoterapi-opstart hos patienter med PIK3CA-muteret, hormonreceptor-positiv, HER2-negativ lokalt avanceret/metastatisk brystkræft.

ASCO

Kultur

TV: DR Kontants undersøgelse af hvordan ikke-overvægtige danskere i stigende grad får udskrevet Wegovy rejser en række vigtige spørgsmål om ansvar, etik og sundhedsrisici, når såvel tykke som tynde og raske som syge kan lyve sig frem til en recept online – heriblandt også mennesker med anoreksi.

KULTUR-TEMPERATUR: Overlæge Kristoffer Marså har for nylig kaldt til debat om medmenneskelighed i sundhedsvæsenet efter at have opsagt sin overlægestilling. Han har også netop i en svær stund oplevet, hvordan et stykke klassisk strygermusik kan skabe samhørighed.

MUSIK: En undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at ældre mennesker er i stand til at huske musikstykker lige så godt som unge, fordi de ældres hjerner formår at kompensere for aldersrelaterede forandringer.

TV: DR satser i disse dage på oplysning og underholdning om demenssygdomme på alle platforme. Heriblandt også med en fuldstændig vidunderlig og inspirerende TV-serie om 17 mennesker med demens, der på kun otte uger skal synge sig frem til sammen at afholde stor koncert i DR’s koncertsal.

DOKUMENTAR: Anne-Grethe Bjarup Riis, skuespiller og filminstruktør, har skabt en række dybt personlige dokumentarprogrammer om sin søns kræftforløb med et klart formål: At give læger, skoler og andre fagfolk, der arbejder med alvorligt syge børn, konkrete værktøjer til at forbedre forholdene for børnene og deres familier. Serien er en nødvendig, men barsk opfordring til handling.

UDSTILLING: Tiderne mødes i Nikolaj Kunsthal i København, hvor Katrine Ærtebjerg fra 30. august er aktuel med udstillingen ’En sky er en pige er en dreng er en kat’, hvor hendes malerier udstilles sammen med værker af den danske kunster Ovartaci, der døde i 1985. Temaer - identitet, køn og eksistens - knytter de to kunstnere og forankrer den flydende identitet i historien.

KULTUR-TEMPERATUR: Troels Krarup Hansen, administrerende direktør for Steno Diabetes Center Aarhus, er ikke blot vældig glad for at lave musikquiz for kolleger og medarbejdere. Han har også tilbage i 1980’erne spillet keyboard i bandet Uh Babe, der vandt en andenplads i en aarhusiansk talentkonkurrence.  

BØGER: Gennem historien har krop og bryster været en slagmark for skiftende meninger, holdninger og opfattelser. Og når nye generationer gør op med tidligere generationers kropsidealer, æstetik og opfattelse af, hvad det vil sige at være frigjort, bliver de mødt af modtendenser, fastslår Mette Byriel-Thygesen, etnolog og museumsinspektør. Hendes nye bog ´Brystets biografi´er ofte herligt overraskende.

BØGER: Relationen og mødet mellem læge og patient er afgørende for kvaliteten af sundhedsvæsnets ydelser, men god kontakt består af en række komplekse forhold. Ny indsigtsfuld bog sigter mod at forbedre især medicinstuderende og nyuddannede lægers evner til effektiv og  empatisk kommunikation. Bogen er ambitiøs, men har plads til forbedringer.

UDSTILLING: Nikolaj Kunsthal i København huser fra slutningen af august en række værker af internationale og lokale billedkunstnere, som forholder sig til deres egen krops begrænsninger. De bidragende kunstnere har alle funtionsnedsættelser, én har eksempelvis dværgvækst, en anden er lam fra skuldrene og ned.