Galdegangskræft

Epigenetisk terapi kan være rambuk til at øge effekt af eksisterende behandlinger mod galdevejskræft

Skrevet af Anne Mette Steen-Andersen den 27. marts 2025. Skrevet i Galdevejskræft.

Galdevejskræft er kendetegnet ved hyppige forandringer i epigenetiske faktorer, og derfor er det oplagt at tænke i terapier, der ændrer mikromiljøet omkring tumor, siger Jesper B. Andersen, professor i translationel hepatologi ved Københavns Universitet. En oplagt strategi kan være at anvende lavere dosis af en epigenetisk behandling (epi-terapi) som en slags rambuk til at bane vej for, at eksisterende målrettede lægemidler kan yde en større effekt.

20 års fremskridt i behandlingen af galdevejskræft: Fra håbløshed til præcisionsmedicin

Skrevet af Bo Karl Christensen den 27. marts 2025. Skrevet i Galdevejskræft.

Inden for få år er galdevejskræft (kolangiokarcinom) gået fra at være en kræftform med få behandlingsmuligheder til en sygdom, hvor flere målrettede terapier samt immunterapi er tilgængelig. Effekten af moderne onkologi er dog fortsat begrænset til en mindre population, men nye lægemidler viser lovende takter, siger Alice Markussen, behandlingsansvarlig for galdevejskræft på Herlev og Gentofte Hospital.

Registerstudie bekræfter: Danske læger når internationale standarder inden for galdevejskræft

Skrevet af Bo Karl Christensen den 10. marts 2025. Skrevet i Galdevejskræft.

Danske patienter opereret for galdevejskræft, herunder galdeblærekræft, har en samlet overlevelse (OS) i toppen sammenlignet med internationale standarder, viser nyt registerstudie. Kirurgien har ad åre løftet OS, og nu står nye onkologiske behandlinger klar til at løfte OS for patienter med fremskreden galdevejskræft yderligere.

Medicinrådet anbefaler endnu en immunterapi til galdevejskræft

Skrevet af Bo Karl Christensen den 10. marts 2025. Skrevet i Galdevejskræft.

Medicinrådet anbefaler Keytruda (pembrolizumab) i kombination med gemcitabin og cisplatin til førstelinjebehandling af fremskreden kræft i galdevejene. Rådet vurderer, at pembrolizumab er ligestillet med checkpoint-hæmmeren Imfinzi (durvalumab), der fik en positiv anbefaling i september 2024.

Kollagen-proteiner er lovende som biomarkører ved galdevejskræft

Skrevet af Bo Karl Christensen den 10. marts 2025. Skrevet i Galdevejskræft.

Kollagen-biomarkørerne PRO-C3 og PRO-C8 kan forudsige overlevelse og sygdomsprogression hos patienter med fremskreden galdevejskræft, viser et nyt studie med dansk bidrag.

Medicinrådet afviser Tibsovo mod fremskreden galdegangskræft

Skrevet af Bo Karl Christensen den 31. januar 2025. Skrevet i Galdevejskræft.

Medicinrådet anbefaler ikke ivosidenib til behandling af voksne patienter med lokalt fremskreden eller metastatisk galdegangskræft (kolangiokarcinom) med en IDH1 R132-mutation, som tidligere har fået mindst én linje af systemisk medicinsk behandling. Det er selvom behandlingen kan spare hospitalet og patienten for ressourcer.

FDA giver fremskyndet godkendelse til zanidatamab mod galdevejskræft

Skrevet af Signe Juul Kraft den 20. december 2024. Skrevet i Galdevejskræft.

De amerikanske lægemiddelmyndigheder (FDA) har giver accelereret godkendelse til det bispecifikke HER2-rettede antistof zanidatamab (Ziihera) til patienter med tidligere behandlet, inoperabel eller metastatisk HER2-positiv galdevejskræft.

Fase II-studie: Enhertu viser effekt mod galdevejskræft

Skrevet af Signe Juul Kraft den 15. oktober 2024. Skrevet i Galdevejskræft.

Enhertu (trastuzumab deruxtecan, T-DXd) demonstrerer lovende effekt mod HER2-positiv galdevejskræft og viser også tegn på effekt ved HER2-lav.

Imfinzi giver flere langtidsoverlevere med fremskreden galdevejskræft

Skrevet af Mads Moltsen den 30. juni 2024. Skrevet i Galdevejskræft.

ESMO-GI: Imfinzi (durvalumab) kombineret med gemcitabin og cisplatin (GC) giver en signifikant forbedret overlevelse og resulterer i flere langtidsoverlevere sammenlignet med GC alene hos patienter med fremskreden galdevejskræft.

Ny immunterapi-anbefaling til fremskreden galdevejskræft giver håb om langtidsoverlevere

Skrevet af Bo Karl Christensen den 24. maj 2024. Skrevet i Galdevejskræft.

Medicinrådets anbefaling af immunterapi til patienter med fremskreden kræft i galdevejene vækker glæde hos onkologerne, som har savnet en effektiv behandling af den meget dødelige sygdom.

Ingen OS-fordel med tripletbehandling af fremskreden galdevejskræft

Skrevet af Mads Moltsen den 22. januar 2024. Skrevet i Galdevejskræft.

ASCO-GI: Tillæg af Avastin (bevacizumab) til Tecentriq (atezolizumab) og kemoterapi (cisplatin plus gemcitabin, CisGem) giver ingen samlet overlevelses (OS)-fordel sammenlignet med atezolizumab og CisGem alene.

ASCO

Eksperimentel FGFR1-3-hæmmer viser potentiale ved CCA med FGFR2-fusioner

Skrevet af Anne Mette Steen-Andersen den 20. januar 2024. Skrevet i Galdevejskræft.

ASCO-GI: FGFR1-3-hæmmeren tinengotinib (TT-00420) demonstrerer lovende klinisk effekt som monoterapi til patienter med fremskreden galdevejskræft (CCA) med FGFR2-fusioner, der tidligere har modtaget behandling med FGFR-hæmmere.

ASCO

EGFR-amplifikation ser ud til at være en vigtig indikator for prognose i galdevejskræft

Skrevet af Bo Karl Christensen den 25. oktober 2023. Skrevet i Galdevejskræft.

ESMO: EGFR-amplifikation ser ud til at have stor betydning for prognosen hos patienter med galdevejskræft. EGFR-amplifikation kan potentielt repræsentere et nyt behandlingsmål.

ESMO

Ny førstelinjebehandling på vej til behandling af kræft i galdegangen

Skrevet af Natacha Houlind Petersen den 29. august 2023. Skrevet i Galdevejskræft.

Keytruda (pembrolizumab) kan fremover blive ny førstelinjebehandling til galdegangskræft i kombination med kemoterapi. Det sker efter, at EMA har anbefalet at give markedsføringstilladelse til en indikationsudvidelse af pembrolizumab.

Førstelinje Tencentriq-triplet giver mulig klinisk fordel mod fremskreden galdevejskræft

Skrevet af Bo Karl Christensen den 23. januar 2023. Skrevet i Galdevejskræft.

ASCO GI: Tencentriq (atezolizumab)+bevacizumab+kemoterapi ser ud til at give nogle patienter med fremskreden galdevejskræft større respons end bare atezolizumab + kemoterapi.

Galdevejskræft

Galdevejskræft – også kaldet galdegangskræft eller kolangiokarcinom – er en sjælden og aggressiv kræftform med begrænsede behandlingsmuligheder. Nyere forskning har fokuseret på at forbedre behandlingsresultaterne og forstå de udfordringer, der er forbundet med sygdommen.

Incidens: Årligt diagnosticeres cirka 150 til 200 tilfælde af galdegangskræft i Danmark, hyppigst i aldersgruppen 50 til 70 år.
Dødelighed: Overlevelse, selv blandt tilsyneladende radikalt opererede, er lav. Omkring 15 procent overlever fem år. Overlevelse efter et år ligger på omkring 50 procent.

Mulige differentialdiagnoser kan være: Benigne strikturer i galdeveje (Iatrogene galdevejsskader, galdesten, primær skleroserende kolangitis), leverkræft, pancreaskræft, metastaser til lymfeknuder i hilus.

Risikofaktorer

Behandling

Behandlingen af kolangiokarcinom varierer efter sygdomsprogression. Da sygdommen oftest først opdages sent og kan være vanskelig at diagnosticere, er kun cirka en tredjedel af alle patienter resektable på diagnosetidspunktet.

Resektabel sygdom: Standardbehandlingen for resektabel kolangiokarcinom er kirurgisk fjernelse af tumorvæv og adjuverende kemoterapi med capecitabin i seks måneder for at reducere risikoen for tilbagefald. Ved radikal resektion anbefales løbende observation af patienten.

Inoperabel sygdom: Standardbehandlingen for patienter med inoperabel kolangiokarcinom er en kombination af immuncheckpoint-hæmmer og kemoterapi. Det er dog et fåtal, der er egnet til immunterapi. Kemoterapien består af cisplatin og gemcitabin, hvortil der tilføjes Imfinzi (durvalumab) eller Keytruda (pembrolizumab).De to checkpoint-hæmmer er ligestillet. I nogle tilfælde kan inoperable patienter tilbydes kemoterapi og efterfølgende en operation, hvis behandlingen medfører, at tumoren bliver operabel.

Ved avanceret sygdom fokuserer behandlingen på symptomlindring og livskvalitet. Dette kan inkludere drænage af galdevejene samt palliativ strålebehandling ved smertefulde metastaser.

Man skelner mellem tre hovedtyper af kolangiokarcinom, som klassificeres efter deres placering i galdevejene:

Intrahepatisk kolangiokarcinom (iCCA): Opstår i de små galdeveje inde i leveren. Udgør cirka 10 til 20 procent af alle tilfælde. Genetiske mutationer i IDH1/2 samt FGFR2-fusioner kan målrettes med behandling. FGFR2-hæmmeren Pemazyre (pemagitinib) er anbefalet i Danmark, mens Medicinrådet har afvist IDH1-hæmmeren Tibsovo (ivosidenib).

Perihilært kolangiokarcinom (pCCA) - også kaldet Klatskin-tumorer: Opstår i de store galdeveje ved leverhilus. PCCA er den hyppigste form for kolangiokarcinom (50 til 60 procent af alle tilfælde) og er meget vanskelig at operere, da tumoren infiltrerer vigtige blodkar og galdegange.

Distalt kolangiokarcinom (dCCA): Opstår i galdevejene nær tolvfingertarmen tæt på bugspytkirtlen. Udviser ofte symptomer tidligt (eksempelvis gulsot), da galdeafløbet blokeres.

Medicinrådet anbefaler Keytruda (pembrolizumab) i kombination med gemcitabin og cisplatin til førstelinjebehandling af fremskreden kræft i galdevejene. Rådet vurderer, at pembrolizumab er ligestillet med checkpoint-hæmmeren Imfinzi (durvalumab), der fik en positiv anbefaling i september 2024.

Kollagen-biomarkørerne PRO-C3 og PRO-C8 kan forudsige overlevelse og sygdomsprogression hos patienter med fremskreden galdevejskræft, viser et nyt studie med dansk bidrag.

De amerikanske lægemiddelmyndigheder (FDA) har giver accelereret godkendelse til det bispecifikke HER2-rettede antistof zanidatamab (Ziihera) til patienter med tidligere behandlet, inoperabel eller metastatisk HER2-positiv galdevejskræft.

Enhertu (trastuzumab deruxtecan, T-DXd) demonstrerer lovende effekt mod HER2-positiv galdevejskræft og viser også tegn på effekt ved HER2-lav.

ESMO-GI: Imfinzi (durvalumab) kombineret med gemcitabin og cisplatin (GC) giver en signifikant forbedret overlevelse og resulterer i flere langtidsoverlevere sammenlignet med GC alene hos patienter med fremskreden galdevejskræft.

Medicinrådets anbefaling af immunterapi til patienter med fremskreden kræft i galdevejene vækker glæde hos onkologerne, som har savnet en effektiv behandling af den meget dødelige sygdom.

ASCO-GI: Tillæg af Avastin (bevacizumab) til Tecentriq (atezolizumab) og kemoterapi (cisplatin plus gemcitabin, CisGem) giver ingen samlet overlevelses (OS)-fordel sammenlignet med atezolizumab og CisGem alene.

ASCO-GI: FGFR1-3-hæmmeren tinengotinib (TT-00420) demonstrerer lovende klinisk effekt som monoterapi til patienter med fremskreden galdevejskræft (CCA) med FGFR2-fusioner, der tidligere har modtaget behandling med FGFR-hæmmere.

ESMO: EGFR-amplifikation ser ud til at have stor betydning for prognosen hos patienter med galdevejskræft. EGFR-amplifikation kan potentielt repræsentere et nyt behandlingsmål.

Keytruda (pembrolizumab) kan fremover blive ny førstelinjebehandling til galdegangskræft i kombination med kemoterapi. Det sker efter, at EMA har anbefalet at give markedsføringstilladelse til en indikationsudvidelse af pembrolizumab.

ASCO GI: Tencentriq (atezolizumab)+bevacizumab+kemoterapi ser ud til at give nogle patienter med fremskreden galdevejskræft større respons end bare atezolizumab + kemoterapi.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Tandlægeforeningens formand havde fået Christian Tafdrups ’Speak No Evil’ præsenteret som en komedie-thriller. Men filmen er en ”hardcore-gyser” med et vanvittigt plot. ”Se den, men ha’ en pude med til at gemme dig under,” tilråder Torben Steen Schønwaldt.

BØGER: Læge Ulrik Hjerpsted serverer personlig erfaring og funktionel medicin i letfordøjelige bidder. Men mellem de grønne tallerkener og inflammationsfrie idealer udviskes grænsen mellem dokumenteret viden og anekdotisk overbevisning.

KULTUR: Kan en blyant, et blankt stykke papir og nogle få minutters stilhed gøre en forskel for patienter, der lever med kroniske sygdomme? Det spørgsmål bliver nu omdrejningspunktet i et nyt forskningsprojekt på Regionshospitalet Gødstrup.

STANDUP: For tredje år i træk optræder danske standupkomikere gratis med velgørenhedsshowet Comedy Mod Cancer. Overskuddet går til Børnecancerfonden, og donationen er ifølge fondens direktør vigtig.

KULTUR-TEMPERATUR: Professor, overlæge Henrik Frederiksen har lige været i Musikhuset Aarhus med sin familie. Han anbefaler at dele kulturelle oplevelser med sine nærmeste. Det er næsten en oplevelse i oplevelsen at snakke videre bagefter, siger overlægen, der selv synger i rytmisk kor.

UDSTILLINGER: Hospitalsdirektør, regionsrådsformand, efterladte og personale var sidste uge samlet for at afsløre et af Erik Clausens sidste malerier. ’Uendelig’ skal fremover hænge på Amager Hospital, hvor multikunstneren var i behandling i sin sidste tid.

UDSTILLING: Danmarks første kvindelige læge, Nielsine Nielsen, får sin egen statue i anledning af 150-året for kvinders adgang til Københavns Universitet.

KULTUR-TEMPERATUR: For 25 år siden optrådte professor og pandemi-ekspert Lone Simonsen med klassiske jazznumre – såkaldte jazzstandards – mens hun arbejdede for WHO. Det står stadig for hende som en gylden tid, både som forsker og formidler.

BØGER: ’Manual til følsomme mennesker’ fremstår velment og som om, at den er baseret på mange terapeutiske kilometer i benene. Desværre virker selvhjælpsbogen til sensitive sjæle også sludrende og dilettantisk udført.

STREAMING: Netflix-dramaet ´Joy´ er en fængende historie om udviklingen af kunstig befrugtning og det evige opgør mellem etablerede dogmer og videnskabelige nybrud. Men filmen lider under en standardiseret dramaturgi, som gør ´Joy´ til en hyggelig oplevelse, der er svær at huske.