Skip to main content

 

Betingelser

Medicinske Tidsskrifter distribueres gratis, og man kan anmode om at blive abonnent ved at sende email til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. med oplysning om, hvilke nyhedsbreve, der ønskes foruden modtagerens navn, uddannelsesbaggrund, stilling, arbejdssted og email-adresse, som nyhedsbrevet skal sendes til.

Et nyhedsbrevsabonnement er personligt. Nyhedsbrevene må ikke videresendes til andre. Medicinske Tidsskrifter har ophavsretten til nyhedsbrevene, og det vil krænke udgiverens rettigheder at sende personlige nyhedsbreve og links til artikler til tredjeperson.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Læge og tech-forfatter Andreas Pihl har en dagbog fuld af kliniske digte, som han måske senere vil arbejde videre på. Indtil da har han for nylig indkøbt de samlede værker af den senromantiske digter Emil Aarestrup (1800-1856), der også var læge og digter.

KULTURKASSEN: Det er en forvirrende oplevelse at se det nye DR-koncept ’Folkedomstolen’. Under hele første afsnit forsøgte jeg at finde ud af, hvad programmet vil. Jeg er stadig i tvivl.

KUNST: En britisk undersøgelse har vist, at originale kunstværker set på et kunstmuseum har positive effekter på fysiologiske parametre som stresshormoner, hjerterytme og inflammationsmarkører. Kopiværker har ikke samme virkning.

TV: En fejlagtig fremstilling af utilsigtede hændelser (UTH) i TV 2-serien ´Dag & nat´ har fået Dansk Selskab for Patientsikkerhed til at rette henvendelse til seernes redaktør på TV 2 med henblik på at få bragt en berigtigelse. Organisationen advarer om, at serien giver et forkert billede af et helt centralt patientsikkerhedsværktøj og risikerer at skabe frygt for at rapportere fejl i sundhedsvæsenet.

STREAMING: Jordemødre og gravide sætter gavmildt sig selv i spil i miniserien ’Jordemødrene’, som følger hverdagen på Regionshospitalet Gødstrups fødeafdeling.

BØGER: Bogen ´Hvordan lærer vi at leve med døden´ analyserer, hvordan døden er gledet ud af hverdagslivet og ind i institutioner og systemer. Forfatterne giver et klart overblik over udviklingen og de etiske dilemmaer, men spørgsmålet er, om bogens abstrakte greb formår at bringe døden tættere på almindelige menneskers liv.

KULTUR-TEMPERATUR: Lægeforeningens formand Camilla Rathcke beundrer ballettens kombination af styrke, kontrol, elegance og præcision.  Til foråret skal hun i Det Kongelige Teater for at se den klassiske, højromantiske ’Giselle’. 

DOKUMENTARER: Medicinske Tidsskrifter har udvalgt dokumentarer og dokumentariske serier fra 2025, der gjorde særligt indtryk – og fik topanmeldelser. Her er fortællinger om psykiatriens svigt, børns liv på spil, hjerneskader, kærlighed på spektret og sundhedsvæsenets yderste grænser.

KULTUR-TEMPERATUR: Praktiserende læge Birgitte Ries Møller og kæresten gik glade og opløftede fra teaterforestillingen ´De vilde kaniner’ på Østre Gasværk Teater i København. Det er en ”glad, fandenivoldsk og magisk forestilling,” mener den flittigt debatterende lokalformand i Praktiserende Lægers Organisation (PLO) fra Odense.

KULTUR: 2025 bød på markante kultursatsninger, store navne og høje ambitioner. Ikke alt indfriede forventningerne. Nogle udgivelser og projekter vakte opsigt, men efterlod publikum med følelsen af, at der manglede substans, retning eller mod. Medicinske Tidsskrifter har samlet årets kultur-skuffelser – bøger, podcast og dokumentar, der lovede mere, end de leverede.