”De nye tal bekræfter det håb, som der har været på området. Så det er positivt, hvad det her abstract viser. Min optimisme for personaliserede kræftvacciner er intakt,” siger Marco Donia.
Kræftvaccine halverer næsten risikoen for tilbagefald eller død ved melanom
ESMO: Tillæg af kræftvaccinen intismeran autogene (intismeran) til pembrolizumab reducerede risikoen for recidiv eller død med 42 procent efter operation for højrisiko-melanom i heftigt imødeset fase III-studie. Overlæge Marco Donia finder grund til at fastholde optimismen omkring den skræddersyede mRNA-vaccine.
Resultaterne har været ventet med spænding. Tidligere fase IIb-data har vist lovende resultater, og forventningerne til friske og detaljerede fase III-data har været meget høje.
Nu er data endelig klar for den individualiserede mRNA-baserede kræftvaccine instismeran. Det nye type præparat reducerede risikoen for recidiv eller død signifikant, når den blev lagt til Keytruda (pembrolizumab) som adjuverende behandling efter operation for højrisiko-melanom.
Resultater fra det randomiserede dobbeltblindede fase III-studie INTerpath-001 (abstract #LBA1) blev i weekenden præsenteret som late breaking abstract ved det europæiske onkologiske selskabs årsmøde ESMO 2026. De længe ventede resultater var forud blevet lækket på sociale medier.
Efter to år var 82,2 procent af patienterne, som fik intismeran plus pembrolizumab, fortsat i live uden tilbagefald (Recurrence-Free Survival) mod 70,0 procent af patienterne, som fik pembrolizumab alene. HR for recidiv eller død var 0,58 (95% CI: 0,45-0,75; p<0,001), med en positiv effekt på alle de undersøgte subgrupper.
Marco Donia er overlæge på Herlev og Gentofte hospital og professor i immuno-onkologi på Københavns Universitet. Han mener, der er grund til at fastholde den optimisme for kræftvaccinerne, som han tidligere har udtrykt over for Onkologisk Tidsskrift på et tidspunkt, hvor man endnu ikke havde konkrete data.
”De nye tal bekræfter det håb, som der har været på området. Så det er positivt, hvad det her abstract viser. Min optimisme for personaliserede kræftvacciner er intakt,” siger Marco Donia. Han var selv til stede til præsentationen i Madrid og han fortæller, at resultaterne blev modtaget med begejstring fra publikum.
Studiet inkluderede 1.137 voksne med kutant melanom i stadium IIB-IV, som havde fået tumoren fjernet kirurgisk. Patienterne blev randomiseret 2:1 til pembrolizumab plus intismeran eller pembrolizumab plus placebo.
Intismeran er en individualiseret mRNA-baseret neoantigenbehandling. For hver patient sekventeres tumorvæv for at identificere tumorspecifikke neoantigener, hvorefter op til 34 af disse indbygges i den mRNA-baserede behandling. Formålet er at stimulere et T-cellerespons mod disse targets. Pembrolizumab blev givet i en dosis på 400 mg hver sjette uge i ni serier, mens intismeran eller placebo blev givet i ni doser hver tredje uge.
OS-data fortsat umodne
Forskerne bag fase III-studiet har ikke dokumenteret en gevinst i samlet overlevelse. Ved den aktuelle interimanalyse var OS-data umodne, og forskellen mellem grupperne var ikke statistisk signifikant (HR 0,77; 95% CI: 0,45-1,31).
Længere opfølgning skal derfor vise, om reduktionen i recidiv og fjernmetastaser også fører til længere samlet overlevelse.
Marco Donia finder det væsentligt at huske på, at studiets primære endemål – recidivfri overlevelse (RFS) – er et surrogat-endemål.
”Vi kender stadig ikke til den samlede overlevelse eller til patienternes livskvalitet,” siger professoren og tilføjer, at det er vigtigt at understrege, at forskerne heller ikke kender OS-effektmålene for pembrolizumab som monoterapi, som er givet i kontrolarmen i det aktuelle studie.
Umodne OS-data er således ikke noget nyt inden for behandling af malignt melamom. Medicinrådet vil i 2027 genbesøge overlevelsesdata omkring monoterapeutisk pembrolizumab, fremgår det af deres behandlingsvejledning. Oprindeligt skulle denne analyse have fundet sted i 2023. Rådet anbefaler indtil da pembrolizumab som mulig standardbehandling til patienter med modermærkekræft, men kun i stadium III og med lymfeknudeinvolvering efter komplet resektion.
Det betyder, at behandlingen i kontrolarmen i INTerpath-001, der medtager stadium IIB til IV-patienter, ikke helt kan sammenlignes med den nuværende danske praksis.
Færre fjernmetastaser, flere bivirkninger
De langsigtede tal for vaccinen lader vente på sig, men de kortsigtede er positive. Også selvom der efter alt at dømme er lidt flere bivirkninger forbundet med vaccinen.
Efter en median opfølgningstid på 24,6 måneder var risikoen for fjernmetastaser eller død (DMFS) signifikant lavere med kombinationsbehandlingen. Efter to år var 88,5 procent i live uden fjernmetastaser med intismeran plus pembrolizumab mod 80,2 procent med pembrolizumab alene. HR var 0,62 (95% CI: 0,45-0,85; p=0,002).
Bivirkninger af grad ≥3 forekom hos 23,6 procent med intismeran plus pembrolizumab og 20,3 procent med pembrolizumab alene. Feber var væsentligt hyppigere med kombinationsbehandlingen og forekom hos 52,2 procent mod 8,2 procent. Smerter på injektionsstedet blev rapporteret hos 51,0 procent mod 9,5 procent, mens træthed forekom hos henholdsvis 38,5 og 29,7 procent.
”Der er forventeligt nok lidt flere bivirkninger end ved pembrolizumab alene, men det er stadig et bivirkningsbillede, der er fuldstændig acceptabelt,” vurderer Marco Donia.
I alt 6,5 procent i intismeran-gruppen og 5,3 procent i kontrolgruppen stoppede begge behandlinger på grund af en bivirkning.
Ny logistik, nye kræftformer i sigtekornet
Marco Donia har tidligere over for Onkologisk Tidsskrift beskrevet en række forbehold forbundet med en mulig kræftvaccine. Disse forbehold er uændrede i lyset af det aktuelle abstract, og de nye data har for professoren ikke ændret på, at der vil blive tale om en helt ny og omfattende logistik, hvis behandlingen skal i brug på danske kræftafdelinger.
”Det er ikke noget, som vi kender til i forvejen. Meget af det, der går på håndtering af materialet og data ligger hos virksomhederne, der skal skræddersy vaccinerne. Det vil kræve forsendelser af materiale til et helt andet sted i verden og nye arbejdsgange for et dansk hospital,” siger Marco Donia.
Da data fra vaccine-studiet blev lækket præmaturt, førte det til et større fald på knap 18 procent i medicinalvirksomhedens Modernas aktie, kan man læse i en række medier.
Analytikere har angivet flere forklaringer: Resultaterne indfriede ifølge nogle kun lige akkurat de høje forventninger, og effekten af vaccinen i andre kræftformer er usikker.
Marco Donia er kræftlæge- og forsker og ønsker ikke at udtale sig om bevægelser på aktiemarkedet. Han vil til gengæld gerne overveje perspektiver, der går på udbredelsen af mRNA-kræftvaccinen til andre diagnoseområder, også selvom den håndfaste viden endnu er begrænset.
”Der er omkring syv andre forsøg i gang med en lignende vaccine til kræftformer som lunge-, blære- og nyrekræft. Alle cancerformer kan principielt målrettes, men der er nogen, som er mere modtagelige end andre. Det er de cancerformer med flest genfejl, som kommer fra eksterne faktorer som sollys eller rygning, der vil være nemmest at påvirke via immunforsvaret. Men det er viden, vi har fra den mere gængse immunterapi, som vi allerede giver til patienterne. Når det kommer til de her vacciner, så ved vi ikke så meget endnu,” siger Marco Donia.