Blodbaneinfektioner rammer kræftgrupper forskelligt

ESMO: Næsten hver tredje patient med lunge- eller kolorektalcancer og blodbaneinfektion døde inden for 30 dage. Samtidig viser danske data markante forskelle i bakterieprofilen mellem kræftgrupperne. 

Det viser et dansk populationsbaseret kohortestudie, som præsenteres på ESMO 2026 den 24. oktober (abstract #3942P). Førsteforfatter er Mathias Holmsgaard Eskesen fra Aalborg Universitetshospital.

Studiet omfattede 2.460 patienter med lungekræft og 1.282 patienter med kolorektalcancer, som blev diagnosticeret og behandlet på Onkologisk Afdeling i Region Nordjylland i perioden 2013-2022. Forskerne koblede registerdata med journaloplysninger og laboratorieresultater.

I alt fik 523 patienter diagnosticeret en blodbaneinfektion. Den kumulative incidens var 11,8 procent blandt patienter med lungekræft og 21,9 procent blandt patienter med kolorektalcancer ved opfølgning i op til ti år. Beregningerne tog højde for død som en konkurrerende hændelse.

Patienter med positive bloddyrkninger havde en 30-dagesdødelighed på 30,9 procent mod 19,9 procent blandt patienter med negative bloddyrkninger (p<0,001). Det svarer til en absolut forskel på 11 procentpoint. Sammenligningen vedrører således dyrkningspositive og dyrkningsnegative patienter og viser ikke, hvor stor en del af dødeligheden der skyldtes selve infektionen.

De hyppigst påviste patogener var Escherichia coli (31,1 procent) og Klebsiella-arter (12,8 procent). Der var imidlertid tydelige forskelle mellem kræftgrupperne.

Andelen af anaerobe patogener var højere ved kolorektalcancer end ved lungekræft (12,6 mod 6,2 procent; p=0,005). Omvendt havde patienter med lungekræft en højere andel af Streptococcus pneumoniae (8,0 mod 1,3 procent; p<0,001) og Pseudomonas aeruginosa (7,4 mod 2,7 procent; p=0,005).

Patogener følger sygdomme

Fordelingen af de fem hyppigste patogener og forholdet mellem gramnegative og grampositive patogener var stabilt gennem den tiårige undersøgelsesperiode.

Fundene peger dermed på, at kræftdiagnosen kan rumme information om, hvilke mikroorganismer der skal tages højde for ved mistanke om blodbaneinfektion. Abstractet fremlægger dog ikke resistensdata eller resultater fra en sammenligning af antibiotikaregimer og kan derfor ikke i sig selv afgøre det konkrete antibiotikavalg.

Forskerne anvendte desuden LASSO-regression til at identificere faktorer associeret med positive bloddyrkninger og dødelighed. Forhøjet CRP, hypoalbuminæmi, leukopeni og sepsis var associeret med bloddyrkningspositivitet, mens nyresvigt og sepsis var associeret med 30-dagesdødelighed.

Også her var der forskelle mellem kræftgrupperne. Neutropeni og nyresvigt var associeret med begge endepunkter blandt patienter med lungekræft. Blandt patienter med kolorektalcancer var forhøjet CRP desuden associeret med dødelighed.

Arbejdet føjer sig til en nordjysk forskningsindsats om risikovurdering ved infektion hos kræftpatienter. I et separat studie publiceret i Cancer Medicine i 2026 undersøgte flere af de samme forskere maskinlæringsmodeller til at identificere alvorlige infektionsrelaterede indlæggelser. Her indgik blandt andet tidligere bloddyrkninger, karbamid og neutrofiltal blandt de vigtigste prædiktive variable. 

Forskerne bag den nye ESMO-analyse konkluderer, at den stabile patogenfordeling og sammenhængene med rutinemæssigt tilgængelige kliniske parametre understøtter muligheden for risikostratificering hos patienter med lunge- og kolorektalcancer. Abstractet angiver dog hverken effektstørrelser for de enkelte markører eller præstationen af en samlet risikomodel.