Skip to main content

 

Enhertu gav kun få komplette responser ved tidlig HER2-low-brystkræft

Skrevet af Redaktionen den . Skrevet i Brystkræft.

ESMO: Enhertu (trastuzumab deruxtecan, T-DXd) førte til tumorsvind hos omkring to tredjedele af patienterne med HR-positiv/HER2-low tidlig brystkræft i fase II-studie. Men under hver tiende opnåede patologisk komplet respons – både med T-DXd alene, sammen med anastrozol og i sekvens med kemoterapi.

Det viser de endelige resultater fra fase II-studiet TALENT, som blev præsenteret den 23. oktober på ESMO 2026 (abstract #LBA23).

Studiet undersøgte T-DXd som neoadjuverende behandling af tidligere ubehandlet, operabel HR-positiv/HER2-low brystkræft. I alt blev 132 patienter inkluderet fra november 2020 til februar 2026.

Resultaterne viste, at:

  • I gruppen med T-DXd alene blev 45 patienter inkluderet. Blandt de evaluerbare opnåede 3 af 42 patienter patologisk komplet respons (pCR), svarende til syv procent. Den objektive responsrate var 67 procent (28 af 42 patienter).
  • I gruppen med T-DXd plus anastrozol blev 29 patienter inkluderet. Én patient opnåede pCR, svarende til tre procent, mens den objektive responsrate var 66 procent (19 af 29 patienter).
  • I gruppen med T-DXd efterfulgt af docetaxel og cyclophosphamid blev 58 patienter inkluderet. Her opnåede fem af 55 evaluerbare patienter pCR, svarende til ni procent. Den objektive responsrate var 65 procent (37 af 57 patienter). 
  • I intention-to-treat-populationen opnåede henholdsvis 16, 17 og 17 procent enten pCR eller minimal restsygdom (RCB0/1).

Den objektive responsrate var således 65-67 procent på tværs af grupperne, men tumorsvind på billeddiagnostik blev kun sjældent ledsaget af fuldstændigt fravær af invasiv restkræft ved operationen.

Forskellige behandlingsforløb og patientgrupper

Patienterne blev indledningsvis randomiseret mellem T-DXd alene og T-DXd plus anastrozol. T-DXd blev givet i en dosis på 5,4 mg/kg hver tredje uge, og anastrozol blev givet som 1 mg dagligt. De første patienter fik seks serier T-DXd, hvorefter behandlingslængden blev øget til otte serier for efterfølgende patienter.

Senere tilføjede forskerne en tredje gruppe, som fik fire serier T-DXd efterfulgt af fire serier docetaxel og cyclophosphamid.

Denne gruppe havde hyppigere lymfeknudepositiv sygdom end de to oprindelige grupper: 81 procent mod henholdsvis 53 og 55 procent. Den senere tilføjede gruppe kan derfor ikke bruges som en direkte randomiseret sammenligning af sekvensbehandling med T-DXd alene eller T-DXd plus anastrozol.

Studiet havde heller ingen kontrolgruppe med kemoterapi alene. Resultaterne afgør derfor ikke, om T-DXd-baseret behandling giver bedre eller dårligere resultater end standardkemoterapi før operation.

HER2-niveau kan hænge sammen med respons

De kvantitative biomarkøranalyser viste højere HER2-niveauer i tumorer fra patienter, som opnåede pCR, end hos patienter med restsygdom. Forskellen blev observeret både før behandlingsstart og før anden behandlingsserie.

Samtidig faldt HER2-niveauerne signifikant under behandlingen, mens TROP2-ekspressionen ifølge forskerne forblev stabil.

Fundene antyder en sammenhæng mellem mængden af HER2 og behandlingsrespons. Analysen er dog eksplorativ og fastlægger ikke en valideret grænse for udvælgelse af patienter.

Der blev rapporteret tre tilfælde af interstitiel lungesygdom, alle af grad 2: ét i gruppen med T-DXd plus anastrozol og to i gruppen med sekvensbehandling.