”Det er positivt, at vi nu har to gode studier, som viser en gavnlig effekt af immunterapi til denne patientgruppe. Det er en vigtig bekræftelse af, at behandlingen er den rigtige at give,” siger Anja Ør Knudsen.
Tecentriq forlænger overlevelsen ved uhelbredelig livmoderhalskræft
Tillæg af Tecentriq (atezolizumab) til Avastin (bevacizumab) og kemoterapi forlænger den progressionsfri og samlede overlevelse ved vedvarende, tilbagevende eller metastatisk livmoderhalskræft sammenlignet med bevacizumab og kemoterapi alene.
Det viser resultater af fase III-forsøget BEATcc, som netop er blevet fremlagt på ESMO Virtual Plenary.
Det er vigtige resultater, som bekræfter effekten af immunterapi mod uhelbredelig livmoderhalskræft, mener Anja Ør Knudsen, ledende overlæge på Odense Universitetshospital og næstformand i Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe.
”Det bekræfter de data, vi har set i KEYNOTE-826, og slår fast, at effekten af immunterapi er ret markant ved livmoderhalskræft.”
Medicinrådet anbefalede i marts i år, på baggrund af data fra netop KEYNOTE-826, Keytruda (pembrolizumab) i kombination med kemoterapi med eller uden bevacizumab til behandling af patienter med uhelbredelig livmoderhalskræft og PD-L1 CPS ≥ 1.
”Det er positivt, at vi nu har to gode studier, som viser en gavnlig effekt af immunterapi til denne patientgruppe. Det er en vigtig bekræftelse af, at behandlingen er den rigtige at give,” siger Anja Ør Knudsen.
Forbedring af alle endepunkter
BEATcc inkluderede 410 patienter, som blev randomiseret til kemoterapi og bevacizumab med eller uden atezolizumab. De primære endepunkter var samlet overlevelse (OS) og progressionsfri overlevelse (PFS).
Efter en median opfølgning på 32,9 måneder gav tillæg af atezolizumab en statistisk signifikant forbedring af OS; median OS var 32,1 måneder i atezolizumab-armen og 22,8 måneder i kontrolarmen (HR 0,68; 95% CI 0,52-0,88; p=0,0046).
Også PFS var markant bedre i atezolizumab-armen med 13,7 måneder mod 10,4 måneder i kontrolarmen (HR 0,62; 95% CI 0,49-0,78; p<0,0001).
Studiet viste også en forbedring af flere sekundære endepunkter. Patienter, der fik atezolizumab, havde en objektiv responsrate (ORR) på 84 procent og en komplet responsrate (CR) på 32 procent sammenlignet med en ORR på 72 procent og en CR på 20 procent hos patienter, der kun fik bevacizumab og kemoterapi.
Der var også en betydelig forbedring i varigheden af respons med tilføjelse af atezolizumab (median 13,6 vs. 8,6 måneder; HR 0,60; 95% CI 0,46-0,78), og en forbedring af tid til første efterfølgende behandling (HR 0,60; 95% CI 0,47-0,76) samt PFS2 (HR 0,61; 95% CI 0,48-0,79).
Bivirkningsprofilen var som forventet, og der var ingen nye sikkerhedssignaler. Der var en øget forekomst af grad 1/2-diarre, -ledsmerter, -pyreksi og -udslæt blandt patienter, der fik atezolizumab.
Afventer PD-L1-analyser
BEATcc inkluderede patienter uanset PD-L1-udtryk, men ved præsentationen af data var der endnu ikke resultater på PD-L1-undergrupper.
I Danmark gives der kun immunterapi (pembrolizumab) i første linje til patienter med et positivt PD-L1-udtryk (CPS ≥ 1). Først i senere linjer kan patienter med et negativt PD-L1-udtryk tilbydes immunterapi.
”Inden for livmoderhalskræft tyder det på, at PD-L1-status er en dårlig markør for, om patienterne har effekt af immunterapi. Det bliver spændende at se resultater på PD-L1-subgrupperne i BEATcc. Hvis de viser, at effekten også gælder de PD-L1-negative, kan det måske være med til at ændre praksis, så også de PD-L1-negative kan tilbydes immunterapi i første linje,” siger Anja Ør Knudsen.