”Hvis der med tiden kommer en klar gevinst på samlet overlevelse, så kan det måske godt vippe balancen i forhold til førstelinjebehandlingen, men lige nu er det for tidligt at ændre praksis,” siger Peter Meidahl Petersen..
Pluvicto viser for første gang positive takter i første linje ved hormonfølsom metastatisk prostatakræft
ESMO: Radioligandterapien Pluvicto (177-lutetium-PSMA-617, Lu-PSMA-617) forbedrer progressionsfri overlevelse (PFS) hos mænd med ubehandlet metastatisk hormonfølsom prostatakræft (mHSPC). Resultaterne styrker billedet af, at lutetium-PSMA er virksomt og kan få en central rolle i behandlingen af avanceret prostatakræft, mener overlæge Peter Meidahl Petersen.
De tidlige resultater fra fase III-studiet PSMAddition blev præsenteret under den europæiske kræftkongres ESMO 2025’s andet Presidential Symposium (abstract #LBA6).
PSMAddition er det første fase III-studie, der undersøger effekten af radioliganden Lu-PSMA-617 som førstelinjebehandling af mHSPC-patienter. I dag behandles patientgruppen med lavvolumensygdom med androgen deprivationsterapi (ADT) i kombination med en androgen receptor pathway inhibitor (ARPI). Højvolumenpatienter får desuden ofte et tillæg af docetaxel.
Peter Meidahl Petersen, overlæge på Rigshospitalets kræftafdeling, kalder resultaterne et positivt skridt i udviklingen af radioligandterapi. Han har selv bidraget med patientdata til studiet, og ifølge ham kan kombinationen af ADT, ARPI og Lu-PSMA-617 potentielt blive en ny standardbehandling for patienter med ubehandlet metastatisk hormonfølsom prostatakræft.
”Hvis der med tiden kommer en klar gevinst på samlet overlevelse, så kan det måske godt vippe balancen i forhold til førstelinjebehandlingen, men lige nu er det for tidligt at ændre praksis,” siger han.
Et tidligere fase III-studie, VISION, har vist, at effekten af Lu-PSMA-616 efter kemoterapi er tydelig og snart kan blive ny standard. For Peter Meidahl Petersen er Lu-PSMA-616 et lægemiddel, uro-onkologerne gerne vil have i værktøjskassen, da resultaterne fra VISION viser tydelig effekt.
”Vi afventer Medicinrådets evaluering af VISION-studiet, og om vi kan begynde at bruge Pluvicto efter taxanbehandling. Det er selvfølgelig en behandling, vi gerne vil kunne tilbyde vores patienter.”
Lovende forbedring i rPFS
PSMAddition inkluderede 1.144 mænd med PSMA-positiv mHSPC, diagnosticeret enten de novo eller med tidligt recidiv. Alle deltagere havde mindst én PSMA-positiv metastase på gallium-68-PSMA PET/CT. Patienterne blev randomiseret 1:1 til at modtage standardbehandling med ADT og ARPI alene eller i kombination med Lu-PSMA-617 givet intravenøst hver sjette uge i seks planlagte serier. De blev stratificeret efter sygdomsvolumen, alder og planlagt primær tumorterapi.
Ved tidspunktet for den anden interimanalyse, efter en median opfølgning på 23,6 måneder, havde 85,6 procent af patienterne i den eksperimentelle arm gennemført alle seks behandlinger med Lu-PSMA-617, og 93,1 procent havde gennemført mindst fire serier. Omkring halvdelen af deltagerne havde de novo metastatisk sygdom, og 68 procent havde højvolumen sygdom ved inklusion.
Resultaterne viste en tydelig og statistisk signifikant forbedring i radiografisk progression-fri overlevelse (rPFS). Hazard ratio for sygdomsprogression eller død var 0,72 (95 procent konfidensinterval 0,58–0,90; p=0,002), hvilket svarer til en 28 procents reduktion i risikoen sammenlignet med kontrolgruppen.
”Det er en sikker forskel og et klart signal om, at behandlingen har biologisk effekt,” siger Peter Meidahl Petersen.
”Men det er ikke overraskende, at den virker – det er mere spørgsmålet, om den på sigt skal gives tidligere, og det er usikkert, om den kan erstatte kemoterapi hos nogle af patienterne. Vi må også vide, om behandlingen tidligt giver en gevinst for patienterne i forhold til at give den senere i sygdomsforløbet efter kemoterapi.”
Der blev desuden rapporteret en positiv tendens i samlet overlevelse, selv om data endnu ikke er modne. Hazard ratio for samlet overlevelse (OS) var 0,84 (95% CI, 0,63–1,13; p=0,125). Den objektive responsrate var højere i forsøgsarmen end i kontrolarmen (85,3 procent mod 80,8 procent).
Sikkerhedsprofilen var som forventet for Lu-PSMA-617 og håndterbar i kombination med hormonbehandling. Næsten alle patienter oplevede bivirkninger (98,4 procent mod 96,6 procent i kontrolgruppen), men alvorlige bivirkninger (grad 3 eller højere) forekom kun lidt hyppigere i kombinationsarmen (50,7 procent mod 43 procent). Den mest almindelige bivirkning var tør mund, som var mild til moderat i de fleste tilfælde (45 procent mod fire procent). Alvorlige cytopenier (grad 3 eller højere) blev observeret hos 14 procent mod fem procent i kontrolgruppen.
Ifølge Peter Meidahl Petersen svarer sikkerheden til erfaringerne fra tidligere studier i kastrationsresistent sygdom.
”Sikkerhedsprofilen ligner det, vi kender i forvejen. Patienterne tåler det godt, og livskvaliteten ser ikke ud til at være tydeligt negativt påvirket. Det er positivt,” siger han.
Fase II-studie understøtter potentiale
Udover VISION-studiet, som lige nu danner grundlag for Medicinrådets vurdering af Lu-PSMA-617 som andenlinjebehandling ved mHSPC, blev der bragt resultater fra fase II-studiet ENZA-p i The Lancet Oncology tidligere i år, der viser et sammenligneligt billede i kastrationsresistent sygdom.
Her blev 162 patienter med metastatisk kastrationsresistent prostatakræft (mCRPC) randomiseret til enten enzalutamid alene eller kombineret med Lu-PSMA-617.
Efter en median opfølgning på 34 måneder var den gennemsnitlige samlede overlevelse 34 måneder for kombinationsbehandlingen mod 26 måneder i kontrolarmen. Studiet viste desuden forbedringer i fysisk funktion, generel helbredstilstand og smerte- og træthedsscorer hos de patienter, der fik lutetium-PSMA sammen med enzalutamid.
Selvom ENZA-p var et mindre studie, understøtter det sammen med PSMAddition, at lutetium-PSMA-behandling både er effektiv og tålelig i forskellige stadier af metastatisk sygdom. Ifølge Peter Meidahl Petersen er næste skridt at afklare, hvornår i behandlingsforløbet den bedst skal bruges.
”Det store spørgsmål er, om det skal gives tidligt eller senere. Det ved vi ikke endnu, men vi skal have det undersøgt. Det er bestemt en behandling, der har potentiale til at rykke frem i linjerne,” siger han.
De samlede data fra ESMO 2025 og de seneste publikationer viser dermed, at lutetium-PSMA-617 bevæger sig fra eksperimentel til klinisk anvendelig behandling og peger på en ny æra for målrettet radionuklidterapi i prostatakræft.