Skip to main content

 

Bispecifikt antistof overgår PD-1-hæmmer i første linje ved fremskreden NSCLC

ESMO: Det bispecifikke PD-1/VEGF-rettede antistof ivonescimab kombineret med kemoterapi medfører markant længere progressionsfri overlevelse  (PFS) sammenlignet med behandling med PD-1-hæmmer og kemoterapi hos patienter med fremskreden planocellulær ikke-småcellet lungekræft (NSCLC).

Det viser resultater af det kinesisk fase III-studie HARMONi-6 (abstract #LBA4), som blev præsenteret ved det europæiske onkologiske selskabs årsmøde ESMO 2025.

Studiet inkluderede 532 tidligere ubehandlede patienter med stadie IIIB–IV planocellulær NSCLC, uanset PD-L1-ekspression. Deltagerne blev randomiseret 1:1 til behandling med enten ivonescimab 20 mg/kg hver 3. uge eller PD-1-hæmmeren tislelizumab 200 mg hver 3. uge i kombination med paclitaxel (175 mg/m²) og carboplatin (AUC 5) i fire serier, efterfulgt af monoterapi med det respektive antistof som vedligeholdelsesbehandling.

Ved den første planlagte analyse medførte ivonescimab kombineret med kemoterapi en statistisk signifikant forbedring i PFS sammenlignet med tislelizumab plus kemoterapi (HR 0,60; 95% CI 0,46-0,78; p<0,0001). Den mediane PFD var 11,1 måneder i ivonescimab-gruppen og 6,9 måneder i tislelizumab-gruppen.

Fordelen blev observeret på tværs af alle præspecificerede subgrupper. Hos patienter med PD-L1 TPS <1% var median PFS 9,9 måneder versus 5,7 måneder (HR 0,55; 95% CI 0,37-0,82), mens den hos patienter med PD-L1 TPS ≥1% var 12,6 måneder versus 8,6 måneder (HR 0,66; 95% CI 0,46-0,95).

Behandlingsrelaterede alvorlige bivirkninger forekom hos 32,3 procent i ivonescimab-gruppen og 30,2 procent i tislelizumab-gruppen. Blødningskomplikationer af grad 3 eller højere blev observeret hos henholdsvis 1,9 procent og 0,8 procent.

HARMONi-6 blev gennemført på et enkelt kinesisk hospital. Der pågår nu et internationalt studie (HARMONi-3), hvor ivonescimab plus kemoterapi sammenlignes med Keytruda (pembrolizumab) plus kemoterapi som førstelinjebehandling af patienter med metastatisk NSCLC. Studiet forventes gennemført ved udgangen af 2028.