Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Diagnostiske excisionsbiopsier med klare marginer kan være tilstrækkelige ved melanom in situ

Diagnostiske excisionsbiopsier med klare marginer kan være tilstrækkelige til behandling af melanom in situ (MIS), som er et forstadie til modermærkekræft. Sådan lyder konklusionen i et nyt retrospektivt kohortestudie.

Forskerne skriver i baggrunden til studiet, som er publiceret i JAMA Dermatology, at overdiagnosticering af MIS er veldokumenteret, og at der er begrænset evidens for hyppigheden af ​​lokalt recidiv af undertyperne ikke-lentigo MIS (ikke-LM) og ikke-akral lentiginøst MIS (ikke-ALM MIS). 

Formålet med studiet var derfor at undersøge hyppigheden af ​​lokalt recidiv samt metastase- og melanomspecifik overlevelse ved ikke-LM og ikke-ALM MIS. Et andet mål var at undersøge den histopatologiske clearance af marginerne ved excisionsbiopsien (operation, hvor et mistænkeligt hudområde, en svulst eller en læsion fjernes fuldstændigt under lokalbedøvelse) og sammenhængen med størrelsen af ​​brede excisionsmarginer. 

Studiet omfatter 401 patienter med samlet set 403 ikke-LM/ikke-ALM MIS og en opfølgningsperiode på median 5,2 år. Patienternes medianalder var 52 år, og de var blevet diagnosticeret i perioden 1991 til 2023 og fulgt i mindst et år på hudkræft- og melanomenheden på Andreas Sygros Universitetshospital i Athen, Grækenland. Patienternes MIS var hyppigst placeret på kroppen (49,9 procent), efterfulgt af underekstremiteten (24,6 procent), overekstremiteten (17,6 procent) og hoved og hals (7,9 procent).

Alle læsioner blev initialt behandlet med excisionsbiopsi, efterfulgt af bred excision for 92,3 procent af patienternes vedkommende. Der var kun et lokalt recidiv hos en patient med involverede marginer ved excisionsbiopsien, som ikke gennemgik bred excision og udviklede et invasivt melanom 14 måneder senere. 

30 patienter havde klare excisionsbiopsimarginer uden bred excision og havde ingen recidiv ved en median opfølgningstid på 8,1 år. Hos 23 patienter med 23 læsioner, der havde bred excision med smallere end standard 0,5 cm marginer (gennemsnitlig marginstørrelse 0,36 cm), blev der ikke fundet recidiv ved en median opfølgningstid på 4,3 år. Under opfølgningen udviklede seks patienter (1,5 procent) en læsion, der var mistænkelig for recidiv nær excisionsarret, som blev excideret og viste nevus eller solar lentigo på histopatologi. Ingen patienter havde metastase- eller melanomspecifik død.

Ud fra resultaterne konkluderer forskerne bag studiet, at klare histopatologiske marginer, enten ved excisionsbiopsi eller efter bred excision, kan være tilstrækkelige ved ikke-LM/ikke-ALM MIS. De understreger dog, at yderligere undersøgelser, der sammenligner denne tilgang med den nuværende standardbehandling, er nødvendige. 

Kultur

DESIGN: Dyr, blomster og andre farverige illustrationer springer ud af væggene i børne- og ungeafdelingen i Steno Diabetes Center Odenses nye bygning. Skiltemaler Johannes Koch og designer Kerstin Bro Egelund har i mange år samarbejdet om at give liv til hvide vægge på sygehuse i regionen - og nu er turen kommet til de unge diabetespatienter.

KULTUR-TEMPERATUR: Demokratisk deroute og unges mistrivsel er blandt temaerne, når Danske Regioners direktør finder tid til at læse en bog. Den afgående topchef har tidligere bestredet centrale poster i statsadministrationen og erklærer sig overrasket over de åbenlyse angreb på retsstaten og de demokratiske institutioner, vi er vidne til i denne tid.

BØGER: Søren Lynge lover en mental revolution med sin såkaldte “fjerdegenerations psykologi”. Men bag de store ord gemmer sig en selvfortælling, markedsføring af en app og vidtrækkende sundhedspåstande uden tilstrækkelig dokumentation. Ambitionen er himmelhøj, men bogen leverer langt mindre, end den lover.

KULTUR: I partnerskabet hArts går store midtjyske institutioner som Region Midtjylland, Aarhus Universitet, Aarhus Kommune og VIA University College sammen om at øge brugen af kulturelle indsatser i sundhedsvæsenet.

KULTUR-KASSEN: Efteråret kalder på et gensyn med Gilmore Girls, mener mange influencere på sociale medier. Efter at have genset første sæson af serien fra 00’erne må jeg give dem ret.

KULTUR-TEMPERATUR: Rigshospitalets vicedirektør og Medicinrådets næstforperson, Jannick Brennum, finder glæde ved den leg og frihed, der findes inden for jazzmusik, og den bliver ved med at inspirere ham.

KULTUR: I Aarhus Kommune får plejehjemmene besøg af flyvende oplevelsesmedarbejdere. De er ansat til at skabe et varmt, nærværende og kærligt rum, hvor de ældre føler sig set og mødt.

KULTUR-TEMPERATUR: Dressur er en kunstart i sig selv, hvor menneske og hest nærmest smelter sammen i én bevægelse. Det er harmoni på allerhøjeste plan, mener praksissygeplejerske Pia Pinstrup (Kons.), der også er udvalgsformand for den nære sundhed i Region Nordjylland.

PODCAST: Dansk Center for Hjernerystelse står bag en podcast-serie om hjernerystelser, der er et overflødighedshorn af personlige fortællinger og faglig viden. Men nogle gange kommer den lidt for bredt omkring.

KULTUR-KASSEN: Jeg har netop vendt sidste side i Lea Korsgaards lille mesterværk ”Inden året er omme.” På en hæsblæsende sommerfuglejagt i den danske sommer følger vi journalist og Zetlands stifter Lea Korsgaards mission fra gryende ide om at se alle danske sommerfuglearter på et år til den dag, hvor hun har kortlagt, fundet og affotograferet dem alle.