”Det er det største, jeg har oplevet i min karriere. Det er otte år siden, vi inkluderede de første patienter i forsøget, og det er enormt tilfredsstillende, at vi nu endelig kan præsentere resultaterne. Det er gået langt bedre, end vi havde turdet håbe på,” siger Inge Marie Svane.

Svært syge modermærkekræftpatienter bliver kræftfrie med T-celleterapi

ESMO: Danske forskere kan nu dokumentere, at T-celleterapi med tumorinfiltrerende lymfocytter fører til komplet tumorsvind hos hver femte modermærkekræftpatient, som ikke har haft gavn af PD-1-hæmmere. Behandlingen fordobler progressionsfri overlevelse (PFS) sammenlignet med standardbehandlingen Yervoy (ipilimumab).

”Det er det største, jeg har oplevet i min karriere. Det er otte år siden, vi inkluderede de første patienter i forsøget, og det er enormt tilfredsstillende, at vi nu endelig kan præsentere resultaterne. Det er gået langt bedre, end vi havde turdet håbe på,” siger Inge Marie Svane, professor i klinisk cancer immunterapi og leder af Center for Cancer Immunterapi (CCIT) på Herlev Universitetshospital, om de resultater, hun og hendes forskerkollegaer netop har præsenteret på Presidential Symposium på den europæiske kræftkongres ESMO 2022 (abstract #LBA3).

CCIT har sammen med et center i Holland gennemført det første lodtrækningsforsøg, som kan dokumentere en gavnlig effekt af T-celleterapi mod solide tumorer. Forsøget inkluderede 168 danske og hollandske patienter med ikke-resektabel stadie IIIC-IV-modermærkekræft, hvoraf 86 procent havde oplevet behandlingssvigt på PD-1-hæmmere. Deltagerne blev randomiseret til enten T-celleterapi med tumorinfiltrerende lymfocytter eller standardbehandlingen ipilimumab.

Med en median opfølgning på 33 måneder var PFS 7,2 måneder med T-celleterapi mod 3,1 måneder med ipilimumab (HR 0,50; 95% CI: 0,35 – 0,72). Median samlet overlevelse var 25,8 måneder med T-celleterapi (95% CI 18,2 – ikke nået) mod 18,9 måneder med ipilimumab (95% CI 13,8 – 32,6).

Andelen af patienter, som opnåede komplet tumorsvind og dermed var helt kræftfrie, var 20 procent med T-celleterapi mod 7 procent med ipilimumab.

”Det er de 20 procent, som har bedst chance for at blive langtidsoverlevere og måske endda blive helbredt for deres udbredte modermærkekræft. Flere af de patienter, vi behandlede tidligt i dette forsøg og endnu tidligere i de første mindre forsøg, lever fortsat uden tegn på sygdomsaktivitet otte-ti år senere. Alt tyder på, at vi har at gøre med en potentielt helbredende behandling,” siger Inge Marie Svane.

God effekt efter behandlingssvigt

De første forsøg med tumorinfiltrerende lymfocytter blev udført på patienter, før PD-1-hæmmerne kom til. Resultaterne var flotte, men det var uvist, hvordan T-celleterapien ville klare sig hos patienter, som havde oplevet behandlingssvigt på PD-1-hæmmere.

”Hvis man først har haft behandlingssvigt på én type immunterapi, ser man typisk, at der er større risiko for at opleve svigt ved efterfølgende behandlinger. Men her viser vi for første gang, at T-celleterapi også har en god effekt hos patienter med behandlingssvigt på PD-1-hæmmere. Det fortæller os, at de to former for immunterapi er så forskellige, at de ikke nødvendigvis gavner de samme patienter, og det betyder, at vi nu har et godt alternativ til patienter, som ikke har gavn af den nuværende standardimmunterapi,” siger Inge Marie Svane.

T-celleterapi med tumorinfiltrerende lymfocytter har primært vist sig effektiv mod modermærkekræft, selvom mindre forsøg med for eksempel lungekræft og livmoderhalskræft også har vist gode resultater.

”Nu har vi demonstreret, at behandlingen kan være virkelig effektiv mod modermærkekræft. Det er en god platform til at forsøge at udvide behandlingen til andre kræftformer,” siger Inge Marie Svane.

Patientens egne celler

T-celleterapi med tumorinfiltrerende lymfocytter er personlig medicin i bogstaveligste forstand, idet cellerne kommer fra patienten selv. For at kandidere til behandlingen skal det være muligt at fjerne minimum en kubikcentimeter frisk væv fra tumoren. I tumorvævet findes patientens T-celler, som formentlig er søgt hen mod tumoren med det formål at slå kræftcellerne ihjel – dog uden held.

I laboratoriet skæres tumorvævet i meget små stykker og behandles med signalstoffer, som får T-cellerne til at søge ud af kræftvævet. De udvundne T-celler opformeres og aktiveres via en proces, som tager fire til seks uger. I løbet af den periode bliver færre end én million T-celler til 100 milliarder.

Patienten indlægges en uge inden, det er tid til at høste T-cellerne. I den uge får patienten højdosis-kemoterapi, som svarer til den, man giver ved en stamcelletransplantation. Når immunforsvaret er i nul, får patienten et drop med de cirka 100 milliarder T-celler, som får frit spil i en periode, hvor der ikke er andre forstyrrende immunceller til stede i kroppen. Dernæst får patienten efterbehandling med meget høje doser interleukin-2, som holder T-cellerne aktive og sørger for, at de fortsat deler sig.

”Det er en hård behandling, og patienterne skal være i god almen tilstand for at kunne klare den intensive kemoterapi og interleukin-2, men det kan håndteres på vores almindelige kræftafdeling. Vi har lavet en livskvalitetsundersøgelse, som viser, at patienterne overordnet har bedre livskvalitet efter T-celleterapi end efter standardbehandlingen,” siger Inge Marie Svane.

Der opstod grad ≥3-bivirkninger hos samtlige patienter i T-celleterapi-gruppen og hos 57 procent i ipilimumab-gruppen.

Jagter tidlig godkendelse

De danske forskere vil nu forsøge at få T-celleterapien godkendt som standardbehandling, og de er allerede i dialog med myndighederne og regionerne om, hvordan der kan skabes en standardiseret adgang til behandlingen. Forskerne har desuden anmodet EMA om hjælp til at igangsætte den europæiske godkendelsesproces.

”Det er en langsommelig proces, så derfor forsøger vi at få en tidlig godkendelse til at bruge behandlingen i Danmark og Holland, hvor vi har ekspertisen og rammerne til at give den på de to deltagende centre,” siger Inge Marie Svane.

”Udfordringen bliver, at godkendelsesprocessen er bygget op omkring medicinalindustrien. Det er helt nyt, at en behandling kommer fra et akademisk center på et hospital, men vi vil gå efter en regulær godkendelse.”

Inge Marie Svane vurderer, at cirka 20 danske patienter vil kandidere til behandlingen årligt. Prisen på behandlingen vil samlet være i omegnen af 670.000 kroner per patient.