Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


"Mere end 50 procent af patienterne når aldrig at få andet end førstelinjebehandling, så der er behov for nye behandlingsmuligheder. Jeg vil tro, at især Dato-DXd kan blive ny standard i første linje hos patienter, der er tungt behandlet præoperativt, men der er lang vej gennem godkendelsessystemet, og det kan nå at blive overhalet indenom,” siger Ann Knoop.

To ADC’er slår dansk standardbehandling i første linje ved metastatisk triple-negativ brystkræft

ESMO: De TROP2-rettede antistof-lægemiddelkonjugater (ADC’er) Datroway og Trodelvy overgår i hvert sit studie standardkemoterapi som førstelinjebehandling af patienter med metastatisk triple-negativ brystkræft, som er uegnede til behandling med immunterapi. Begge ADC’er kan blive ny standard, men Datroway er i førerpositionen, vurderer overlæge Ann Knoop.

Resultaterne stammer fra de to fase III-studier TROPION-Breast02, som afprøvede Datroway (datopotamab deruxtecan; Dato-DXd) over for kemoterapi (abstract #LBA21), og ASCENT-03, som afprøvede sacituzumab govitecan (SG) over for kemoterapi (abstract #LBA20). Data blev præsenteret under en Proffered Paper Session ved det europæiske onkologiske selskabs årsmøde ESMO 2025.

”ADC’erne opnår en sammenlignelig progressionsfri overlevelse, men det er kun Dato-DXd, der opnår en samlet overlevelsesgevinst, og dermed slår den på nuværende tidspunkt SG af banen,” siger Ann Knoop, overlæge og leder af Onkologisk Klinisk Forskningsenhed på Rigshospitalet.

Ifølge Ann Knoop er der i høj grad behov for bedre behandlingsmuligheder til de patientgrupper, der indgik i studierne.

”Det er en patientgruppe med meget hårde odds. Mere end 50 procent af patienterne når aldrig at få andet end førstelinjebehandling, så der er behov for nye behandlingsmuligheder. Jeg vil tro, at især Dato-DXd kan blive ny standard i første linje hos patienter, der er tungt behandlet præoperativt, men der er lang vej gennem godkendelsessystemet, og det kan nå at blive overhalet indenom.”

Det viser studierne

TROPION-Breast02 omfattede 644 patienter med ubehandlet lokalt recidiverende inoperabel eller metastatisk triple-negativ brystkræft (TNBC), som ikke var kandidater til immunterapi. Specifik gjaldt det patienter med PD-L1-negative tumorer eller patienter med PD-L1-positive tumorer, som enten 1) havde tilbagefald efter PD-L1-rettet behandling af tidlig brystkræft, 2) havde komorbiditeter, som udelukkede PD-L1-rettet behandling, eller 3) ikke havde adgang til behandling med prembrolizumab af regulatoriske årsager.

Patienterne blev randomiseret 1:1 til behandling med Dato-DXd 6 mg/kg intravenøst hver tredje uge (n=323) eller lægens valg af kemoterapi (nab-paclitaxel, capecitabin, eribulin eller carboplatin; n=321).

Ved en median opfølgning på 27,5 måneder viste Dato-DXd signifikant forbedring i både samlet overlevelse (OS) og progressionsfri overlevelse (PFS). Median OS var 23,7 måneder (95% CI 19,8-25,6) mod 18,7 måneder (95% CI 16,0-21,8) i kemoterapiarmen (HR 0,79; 95% CI 0,64-0,98; p=0,0291). Median PFS var 10,8 måneder (95% CI 8,6-13,0) mod 5,6 måneder (95% CI 5,0-7,0) (HR 0,57; 95% CI 0,47-0,69; p<0,0001).

Den objektive responsrate var 62,5 procent mod 29,3 procent, og den mediane varighed af respons var 12,3 måneder (95% CI 9,1-15,9) mod 7,1 måneder (95% CI 5,6-8,9).

ASCENT-03 omfattede 558 patienter med lokalt fremskreden eller metastatisk TNBC, der enten var PD-L1-negative (CPS <10) eller PD-L1-positive, men uegnede til immunterapi på grund af komorbiditet eller tidligere brug af PD-(L)1-hæmmer i kurativt regi.

Patienterne blev randomiseret 1:1 til behandling med SG 10 mg/kg intravenøst på dag 1 og 8 i 21-dages serier (n=279) eller til standardkemoterapi med paclitaxel, nab-paclitaxel eller carboplatin/gemcitabin (n=279).

Efter en median opfølgning på 13,2 måneder var den median PFS længere med SG end med kemoterapi (9,7 måneder versus 6,9 måneder; HR 0,62; 95% CI 0,50-0,78; p<0,0001). Den mediane varighed af respons var 12,2 måneder (95% CI 9,7-13,8) mod 7,2 måneder (95% CI 5,7-8,4). Den objektive responsrate var 48,4 procent (95% CI 42,4-54,4) i SG-gruppen mod 45,5 procent (95% CI 39,6-51,6) i kemoterapigruppen.

Data for samlet overlevelse er endnu umodne i ASCENT-03.

Forskelle i kontrolarmene

Selvom patientgrupperne i de to studier er sammenlignelige og kontrolarmene har fået nogenlunde samme behandling – med få undtagelser – er der alligevel stor forskel på effekten i kontrolarmene i de to studier.

”Man skal altid være forsigtig med at sammenligne resultaterne mellem to forskellige studier – men det er værd at bemærke, at der er relativt stor forskel på effekten af kemoterapien i kontrolarmene,” siger Ann Knop.

Konkret hæfter hun sig ved, at den mediane PFS og responsrate var dårligere i kontrolarmen i TROPION-Breast02 end i kontrolarmen i ASCENT-03. Dermed klarer Dato-DXd sig også bedre end SG, når de to eksperimentelle arme sammenlignes med hver deres kontrolarm. Disse forskelle i studierne skal man have in mente, når man skal forsøge at vurderer de to ADC’er over for hinanden.

Ann Knoop påpeger også, at PFS-gevinsten i ASCENT-03 er så lille, at den formentlig ikke bliver praksisændrende i første omgang.

”Der er en PFS-forskel på knap tre måneder, og det er ikke nok. Også selvom vi har at gøre med en sygdom med virkelig dårlig prognose,” siger hun.

”Omvendt har vi tidligere set, at atezolizumab, som var den første godkendte immunterapi til PD-L1–positiv metastatisk triple-negativ brystkræft, havde en meget lille PFS-gevinst, hvorimod overlevelsesgevinsten lidt overraskende var omkring ti måneder. Vi må vente på overlevelsesresultaterne i ASCENT-03, som muligvis aldrig kommer, da studiet er designet som et crossover-studie.”

Bivirkningsprofilerne

I TROPION-Breast02 blev der rapporteret behandlingsrelaterede bivirkninger af grad 3 eller højere hos 32,9 procent i Dato-DXd-gruppen og 28,8 procent i kemoterapigruppen, mens færre patienter måtte afbryde behandlingen i Dato-DXd-gruppen (4,4 procent versus 7,4 procent). Der blev ikke rapporteret behandlingsrelaterede dødsfald.

I ASCENT-03 var SG generelt veltolereret, og bivirkningerne svarede til den kendte sikkerhedsprofil. De hyppigste bivirkninger af grad 3 eller højere var neutropeni (43 procent) og diarré (9 procent) i SG-armen, samt neutropeni (41 procent) og anæmi (16 procent) i kemoterapiarmen. Andelen af patienter, der måtte afbryde behandling på grund af bivirkninger, var lavere med SG (4 procent) end med kemoterapi (12 procent).

”Der er ikke de store forskelle på andelen af alvorlige bivirkninger, men vi er mere bekendte med bivirkningsprofilen ved SG. Vi har meget lidt erfaring med Dato-DXd, fordi vi kun har brugt det i forsøg, og der ser vi nogle nye gener, som vi skal lære at håndtere – typisk stomatit og øjengener,” siger Ann Knoop.

 

ESMO

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Praksislæge Lina Hundebøll Jespersen er lige blevet genvalgt i Region Nordjylland. Hun anbefaler den danske spillefilm ’Det andet offer’ til både kolleger i regionshuset og i sin klinik.

FILM: Modermærkekræft får en stærk symbolsk dimension i juledrama om en terminalt syg kvinde, der skal holde sin sidste jul sammen med en datter, der er som en nær veninde, og en jernlady af en mor, som hun er fremmedgjort fra.

KULTUR-KASSEN: DR-serien ´Operarejsen´ tager os med på et eventyrligt road-trip gennem operaens historie. ’Tre tosser på tur’ slår dørene ind til verdens operascener og gør en ellers højkulturel genre tilgængelig for et bredere publikum. De lykkes så godt med deres forehavende, at vi fik lyst til at prøve kræfter med den måske lidt støvede og hengemte kunstform.

KULTUR-TEMPERATUR: Praktiserende læge Helle Ibsen har til Lægedage 2025 vundet anerkendelse blandt kolleger i form af Mahler-prisen, der er opkaldt efter WHO-generalsekretær Halfdan Mahler. I sensommeren var hun i Oslo for at høre en symfoni skrevet af en anden Mahler, nemlig den senromantiske komponist med fornavnet Gustav.

BØGER: På færre end 60 sider formår immunologen Christian Kanstrup Holm at – hvis ikke kurere – så i hvert fald dæmpe denne anmelders feberfobi. Tænkepausen ’Feber’ er en underholdende fortælling om, hvordan vi mennesker har opfattet feberen gennem tiden og et forsvarsskrift for et gavnligt ubehag, som mange af os ivrigt forsøger at nedkæmpe.

KUNST: Rigshospitalets nye ­bygning for hjerne- og rygmarvsskader i Glostrup har indviet en kunstoase kaldet ’Bodils Have’, der med 20 kunstværker retter sig mod patienter med erhvervet hjerneskade. Formålet er at give ro, fordybelse og sanselig genopbygning både inde og ude, skriver Rigshospitalet. 

KULTUR-KASSEN: Det seneste år har jeg tilegnet mig viden, som langt hen ad vejen er aldeles ubrugelig i den virkelige verden. Små detaljer om infrastruktur og geografi i verdens lande. Sådan er vilkårene, hvis man vil brillere i det populære onlinespil Geoguessr.

KULTUR-TEMPERATUR: Professor og overlæge Nina Weis har HIV-virussen som en af sine særlige ekspertiser og faglige interesseområder, og det slår også igennem i hendes kulturforbrug. Hun var selv nyudklækket læge, da AIDS-epidemien stadig var i gang i begyndelsen af 90’erne.

TV: I dokumentaren ’Prisen for August’ følger vi syvårige Augusts forældres opslidende kamp for at få adgang til en eksperimentel genterapi, der måske kan bremse forværringen af deres søns uhyre sjældne og livstruende sygdom. Familiens skæbne er så forfærdelig hård at bevidne, og det er svært ikke at efterlades i desperation over, at vores sundhedsvæsen ikke er for alle.

KULTUR-KASSEN: Her i julen vil jeg anbefale jer at skrue ned for tempoet med børnene og vælge fjernsyn, som kan stimulere både nervesystem og intellekt.