Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

WHO giver sygdomsrelateret underernæring en diagnosekode

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har givet ’undernutrition in adults’ en diagnosekode, der vækker stor begejstring blandt danske forskere og den europæiske faglige sammenslutning ESPEN.

Med den nye diagnosekode i ICD-11-systemet: 5B72 – ’Undernutrition in Adults’, anerkender WHO nu underernæring hos voksne som en selvstændig sygdomsenhed og adskiller dermed sygdomsrelateret underernæring fra den globale definition af underernæring relateret til sult og fattigdom.

Beslutningen vækker begejstring blandt danske klinikere. Lærestolsprofessor i geriatri ved Københavns Universitet samt overlæge på Herlev og Gentofte Hospital, Jesper Ryg, skriver på LinkedIn:

“Endelig – WHO anerkender sygdomsrelateret underernæring som klinisk diagnose i ICD-11!”

Forsknings- og diætistchef Tina Munk, leder af Enheden for Diætister og Ernæringsforskning (EATEN) på Herlev og Gentofte Hospital, betegner beslutningen som et afgørende skridt for både forskning og praksis:

“Det markerer et afgørende videnskabeligt og klinisk skel: Underernæring hos voksne patienter i sundhedsvæsenet anerkendes nu som en selvstændig sygdomsenhed – adskilt fra den globale definition af underernæring forbundet med sult og fattigdom,” skriver hun på LinkedIn og fortsætter:

”Det er et virkelig et stort fremskridt for klinisk ernæring – og for alle os, der dagligt arbejder for, at ernæring anerkendes som en integreret del af behandlingen.”

Klassifikationen bygger på de internationalt anerkendte GLIM-kriterier (Global Leadership Initiative on Malnutrition), hvor diagnosen stilles ud fra mindst ét fenotypisk kriterium (vægttab, lav BMI eller tab af muskelmasse) og ét etiologisk kriterium (nedsat fødeindtag, nedsat optagelse, inflammation eller høj sygdomsbyrde).

Den nye struktur omfatter underkategorier for:

  • inflammation-relateret underernæring
  • sygdomsrelateret underernæring uden påviselig inflammation
  • sult- eller starvation-relateret underernæring

Desuden kan sværhedsgraden præciseres med tillægskoderne XS0T (moderat) og XS25 (svær).

Ændringen bliver en del af en større ICD-11-opdatering, som implementeres globalt fra 2027. Det kommende år, 2026, bliver derfor centralt for at udvikle retningslinjer og nationale procedurer, så kodningen kan anvendes konsekvent i klinisk praksis, forskning og kvalitetsopfølgning.

Den europæiske faglige sammenslutning for klinisk ernæring ESPEN (European Society for Clinical Nutrition and Metabolism) beskriver WHO’s beslutning som en milepæl for klinisk ernæring.

“A big moment for global clinical nutrition,” skriver ESPEN og takker især de svenske repræsentanter, der har arbejdet for at få koden gennem WHO’s ICD-11-team i Genève.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Praksislæge Lina Hundebøll Jespersen er lige blevet genvalgt i Region Nordjylland. Hun anbefaler den danske spillefilm ’Det andet offer’ til både kolleger i regionshuset og i sin klinik.

FILM: Modermærkekræft får en stærk symbolsk dimension i juledrama om en terminalt syg kvinde, der skal holde sin sidste jul sammen med en datter, der er som en nær veninde, og en jernlady af en mor, som hun er fremmedgjort fra.

KULTUR-KASSEN: DR-serien ´Operarejsen´ tager os med på et eventyrligt road-trip gennem operaens historie. ’Tre tosser på tur’ slår dørene ind til verdens operascener og gør en ellers højkulturel genre tilgængelig for et bredere publikum. De lykkes så godt med deres forehavende, at vi fik lyst til at prøve kræfter med den måske lidt støvede og hengemte kunstform.

KULTUR-TEMPERATUR: Praktiserende læge Helle Ibsen har til Lægedage 2025 vundet anerkendelse blandt kolleger i form af Mahler-prisen, der er opkaldt efter WHO-generalsekretær Halfdan Mahler. I sensommeren var hun i Oslo for at høre en symfoni skrevet af en anden Mahler, nemlig den senromantiske komponist med fornavnet Gustav.

BØGER: På færre end 60 sider formår immunologen Christian Kanstrup Holm at – hvis ikke kurere – så i hvert fald dæmpe denne anmelders feberfobi. Tænkepausen ’Feber’ er en underholdende fortælling om, hvordan vi mennesker har opfattet feberen gennem tiden og et forsvarsskrift for et gavnligt ubehag, som mange af os ivrigt forsøger at nedkæmpe.

KUNST: Rigshospitalets nye ­bygning for hjerne- og rygmarvsskader i Glostrup har indviet en kunstoase kaldet ’Bodils Have’, der med 20 kunstværker retter sig mod patienter med erhvervet hjerneskade. Formålet er at give ro, fordybelse og sanselig genopbygning både inde og ude, skriver Rigshospitalet. 

KULTUR-KASSEN: Det seneste år har jeg tilegnet mig viden, som langt hen ad vejen er aldeles ubrugelig i den virkelige verden. Små detaljer om infrastruktur og geografi i verdens lande. Sådan er vilkårene, hvis man vil brillere i det populære onlinespil Geoguessr.

KULTUR-TEMPERATUR: Professor og overlæge Nina Weis har HIV-virussen som en af sine særlige ekspertiser og faglige interesseområder, og det slår også igennem i hendes kulturforbrug. Hun var selv nyudklækket læge, da AIDS-epidemien stadig var i gang i begyndelsen af 90’erne.

TV: I dokumentaren ’Prisen for August’ følger vi syvårige Augusts forældres opslidende kamp for at få adgang til en eksperimentel genterapi, der måske kan bremse forværringen af deres søns uhyre sjældne og livstruende sygdom. Familiens skæbne er så forfærdelig hård at bevidne, og det er svært ikke at efterlades i desperation over, at vores sundhedsvæsen ikke er for alle.

KULTUR-KASSEN: Her i julen vil jeg anbefale jer at skrue ned for tempoet med børnene og vælge fjernsyn, som kan stimulere både nervesystem og intellekt.