Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Børnekræft giver følger langt op i livet

Mennesker, der har haft kræft i barndommen, har fortsat en øget risiko for tidlig død, nye kræfttilfælde og negative helbredsresultater, når de ældes. Det viser et nyt studie, som peger på, at den øgede risiko er forbundet med stråleterapi, men ikke med kemoterapi.

Der er begrænsede data om dødsrisiko og sundhedsresultater i den sene fase af livet blandt den stigende population af ældre (over 50 år), som har haft kræft i barndommen. I studiet, som er publiceret i Journal of Clinical Oncology, vurderede en forskergruppe årsagsspecifik dødelighed, nye kræfttilfælde, kroniske helbredstilstande (CHC'er), skrøbelighed og sundhedsstatus blandt overlevende fra Childhood Cancer Survivor Study, som var i live som 50-årige.

Forskerne beregnede betingede overlevelsesrater, standardiserede dødelighedsforhold (SMR'er) og for nye kræfttilfælde, kumulativ byrde, standardiserede incidensforhold (SIR'er) og relative rater (RR'er) sammenlignet med den generelle amerikanske befolkning. RR'er for CHC'er og prævalensforhold for skrøbelighed og sundhedsstatus blev sammenlignet med børnekræftoverlevernes søskende. 

Blandt 7.490 overlevende efter børnekræft, der var i live som 50-årig, var efterfølgende dødelighedsrisici efter fem, ti og 15 år henholdsvis otte procent, 18 procent og 32 procent. Den samlede SMR var 3,2 (95% CI, 3,0 til 3,4). SMR'erne var højest for død på grund af ny kræft (SMR = 4,7; 95% CI, 4,2 til 5,2).

En delmængdeanalyse viste, at børnekræftoverlevere, der ikke havde fået strålebehandling, havde lignende forekomst af nye kræfttilfælde som den generelle befolkning. Andelen af nye kræfttilfælde, der kunne tilskrives strålebehandling, var 40 procent. Analysen viste også, at børnekræftoverlevere havde mere end to gange så høj risiko for alvorlige, livstruende eller fatale kombinerede hjertesygdomme sammenlignet med søskende, specifikt blandt overlevende med en strålebehandlingshistorik. Forskerne så ingen sammenhæng mellem kemoterapi og senfølger.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Praksislæge Lina Hundebøll Jespersen er lige blevet genvalgt i Region Nordjylland. Hun anbefaler den danske spillefilm ’Det andet offer’ til både kolleger i regionshuset og i sin klinik.

FILM: Modermærkekræft får en stærk symbolsk dimension i juledrama om en terminalt syg kvinde, der skal holde sin sidste jul sammen med en datter, der er som en nær veninde, og en jernlady af en mor, som hun er fremmedgjort fra.

KULTUR-KASSEN: DR-serien ´Operarejsen´ tager os med på et eventyrligt road-trip gennem operaens historie. ’Tre tosser på tur’ slår dørene ind til verdens operascener og gør en ellers højkulturel genre tilgængelig for et bredere publikum. De lykkes så godt med deres forehavende, at vi fik lyst til at prøve kræfter med den måske lidt støvede og hengemte kunstform.

KULTUR-TEMPERATUR: Praktiserende læge Helle Ibsen har til Lægedage 2025 vundet anerkendelse blandt kolleger i form af Mahler-prisen, der er opkaldt efter WHO-generalsekretær Halfdan Mahler. I sensommeren var hun i Oslo for at høre en symfoni skrevet af en anden Mahler, nemlig den senromantiske komponist med fornavnet Gustav.

BØGER: På færre end 60 sider formår immunologen Christian Kanstrup Holm at – hvis ikke kurere – så i hvert fald dæmpe denne anmelders feberfobi. Tænkepausen ’Feber’ er en underholdende fortælling om, hvordan vi mennesker har opfattet feberen gennem tiden og et forsvarsskrift for et gavnligt ubehag, som mange af os ivrigt forsøger at nedkæmpe.

KUNST: Rigshospitalets nye ­bygning for hjerne- og rygmarvsskader i Glostrup har indviet en kunstoase kaldet ’Bodils Have’, der med 20 kunstværker retter sig mod patienter med erhvervet hjerneskade. Formålet er at give ro, fordybelse og sanselig genopbygning både inde og ude, skriver Rigshospitalet. 

KULTUR-KASSEN: Det seneste år har jeg tilegnet mig viden, som langt hen ad vejen er aldeles ubrugelig i den virkelige verden. Små detaljer om infrastruktur og geografi i verdens lande. Sådan er vilkårene, hvis man vil brillere i det populære onlinespil Geoguessr.

KULTUR-TEMPERATUR: Professor og overlæge Nina Weis har HIV-virussen som en af sine særlige ekspertiser og faglige interesseområder, og det slår også igennem i hendes kulturforbrug. Hun var selv nyudklækket læge, da AIDS-epidemien stadig var i gang i begyndelsen af 90’erne.

TV: I dokumentaren ’Prisen for August’ følger vi syvårige Augusts forældres opslidende kamp for at få adgang til en eksperimentel genterapi, der måske kan bremse forværringen af deres søns uhyre sjældne og livstruende sygdom. Familiens skæbne er så forfærdelig hård at bevidne, og det er svært ikke at efterlades i desperation over, at vores sundhedsvæsen ikke er for alle.

KULTUR-KASSEN: Her i julen vil jeg anbefale jer at skrue ned for tempoet med børnene og vælge fjernsyn, som kan stimulere både nervesystem og intellekt.