Anonyme indberetninger melder om alvorlige forhold på Rigshospitalet

Inden fredagens møde i Region Hovedstadens forretningsudvalg blev politikerne præsenteret for to anonyme indberetninger, som beskriver alvorlige forhold på kriseramt afdeling på Rigshospitalet. Medicinske Tidsskrifter har efterprøvet påstandene i indberetningerne hos flere kilder tæt på forløbene. Der er uenighed om visse påstande.

Indberetningerne indeholder flere eksempler på, hvordan manglende kapacitet og kompetencer på Rigshospitalets Afdeling for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet ifølge indberetningerne er gået ud over patienter. De beskriver konkrete hændelser, hvoraf nogle er anmeldt som utilsigtede hændelser (UTH’er).

Af den ene indberetning fremgår det, at forholdene på afdelingen er ”ude af kontrol”, at ledelsen lyver om forholdene på afdelingen, og at patientsikkerheden er yderligere forringet.

Medicinske Tidsskrifter er i besiddelse af indberetningerne, men kender ikke afsendernes identitet. Vi bringer ikke alle detaljer af hensyn til patienter og pårørende.

”På alle måder livsfarligt”

I den ene indberetning nævnes kun én hændelse: En erfaren kirurg på afdelingen skal foretage en operation på en patient, men undervejs bliver kirurgen akut tilkaldt til at hjælpe med tre andre operationer. I det ene tilfælde bliver kirurgen tilkaldt, fordi der mangler erfaring på operationsstuen. I de to andre tilfælde, fordi der er opstået alvorlige komplikationer. Mens kirurgen arbejder på de andre operationsstuer, venter den bedøvede patient.

”Det her er på alle måder livsfarligt for patienterne og komplet uacceptabelt for kollegaens arbejdsmiljø,” konkluderer indberetningen, hvoraf det også fremgår, at episoden er indberettet som en UTH.

Den anden indberetning indeholder 12 punkter med konkrete hændelser, som ifølge indberetningen vidner om, at patientsikkerheden er ”yderligere forringet”, og at forholdene på afdelingen er ”ude af kontrol”. Mindst to af hændelserne er indberettet som UTH’er. Indberetningen nævner blandt andet alvorlige fejl i forbindelse med operationer og operationer, der er udført under standard.

Nogle af de nævnte hændelser i indberetningen er allerede beskrevet i medierne – blandt andet hvordan en norsk kirurg, som var tilkaldt for at foretage en operation, ikke tog telefonen, da der opstod komplikationer efter operationen. Netop den episode har Rigshospitalet redegjort for over for Styrelsen for Patientsikkerhed.

Ifølge Rigshospitalet havde den norske kirurg ”ved en fejl sat sin telefon på lydløs, og var derfor midlertidigt ikke tilgængelig, da han blev ringet op for at modtage besked om komplikationen.”

Uenighed om hændelser

Medicinske Tidsskrifter har talt med flere kilder tæt på forløbene i et forsøg på at be- eller afkræfte påstandene i indberetningerne.

Samtalerne med kilderne viser, at der er uenighed om, hvordan visse hændelser skal tolkes. Om alvorsgraden af hændelserne, om hvorvidt hændelser kan kategoriseres som UTH’er og fejlbehandling, eller om der blot er tale om almindelige komplikationer på en kirurgisk afdeling. Vi kan af hensyn til patienter og pårørende ikke nævne de konkrete hændelser, der er uenighed om.

Det er ikke kun tolkningen af hændelserne, der er uenighed om blandt kilderne. I et tilfælde bestrider en kilde også de faktuelle forhold i en af de hændelser, som indberetningen beskriver.

En kilde bestrider også, at afdelingen skulle mangle kapacitet og kirurgisk kompetence.

Kritik af ledelsen

En af indberetningerne retter også en skarp kritik af ledelsen på afdelingen. Blandt andet har ledelsen, ifølge indberetteren, pålagt en helt uerfaren kirurg på egen hånd at lave bugspytkirtelkirurgi, mens andre uerfarne kirurger udfører komplekse leveroperationer, som efterfølgende har været forbundet med alvorlige komplikationer.

”Samtidig er afdelingen så presset på bemandingen, at der ikke altid er tilstrækkeligt personale til at sikre en ordentlig behandling og opfølgning af patienterne på sengeafsnittet,” lyder det.

Indberetteren mener, at ledelsen har valgt en lappeløsning ved at hyre kirurgier fra andre danske afdelinger og udlandet til at varetage basisoperationer, som i sig selv er komplekse og forbundet med risiko for alvorlige og livstruende komplikationer, der kan forekomme op til to uger efter operationen.

Når den hyrede kirurg forlader Rigshospitalet, efterlades patienten på et hospital, som ikke har kompetencerne til at håndtere sådanne situationer, lyder advarslen.

Ifølge indberetningen har det allerede givet anledning til alvorlige hændelser, som er anmeldt som UTH og til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Rigshospitalet er ikke vendt tilbage

Medicinske Tidsskrifter sendte onsdag aften en række spørgsmål til Rigshospitalet, hvor vi beder hospitalet om at forholde sig til hændelserne og beskyldningerne mod ledelsen.

Rigshospitalet er ikke vendt tilbage med svar inden deadline.