Nomineret til Frontløberprisen 2026: Kevin Lim vil forbedre behandlingen af pancreascancer

Ny teknologi og data kan gøre en konkret forskel flere steder i onkologien, hvis de bruges rigtigt. Det mener ph.d.-studerende Kevin Zi Ming Lim, som er nomineret til “Årets onkologiske talent”.

”Jeg plejer at sige, at det næsten er for dårligt til at være sandt.”

Sådan beskriver Kevin Zi Ming Lim den biologiske kompleksitet ved pancreascancer, hvor tumoren på flere måder kan beskytte sig mod behandling. Netop den kompleksitet er en vigtig del af forklaringen på, hvorfor han har valgt pancreascancer som sit felt.

Han er hoveduddannelseslæge under orlov og ph.d.-studerende ved Afdeling for Kræftbehandling på Herlev og Gentofte Hospital, som har indstillet ham til Frontløberprisen. I indstillingen fremhæver afdelingen især hans tilgang til forskning: For Kevin Zi Ming Lim betyder det ingenting i sig selv at få endnu en publikation på CV’et. Det, der virkelig driver ham, er at forstå problemerne i dybden og være med til at udvikle faget.

Hvorfor valgte du pancreascancer som dit felt?

"Jeg synes, at pancreascancer er særligt interessant, fordi prognosen fortsat er så dårlig, og der derfor er så meget, vi stadig kan forbedre. Jeg er sikker på, at behandlingen nok skal blive bedre, og det vil jeg gerne være en del af. Derudover synes jeg også, det er meget spændende, hvor kompleks tumormikromiljøet er inden for denne kræfttype.

Pancreascancertumorer er ofte omgivet af et meget tæt og biologisk aktivt støttevæv, der ikke bare fungerer som en fysisk barriere, men blandt andet som immunsuppressive celler og fibroblaster. Det bidrager til iltmangel og et immunsuppressivt miljø, der gør tumoren vanskeligere at behandle med stråle- og immunterapi. Samtidig udvikler tumoren ofte resistens mod kemoterapi, som indtil videre er den mest effektive behandling, vi har.

Jeg plejer at sige, at det næsten er for dårligt til at være sandt, for hvor en overlevelsesfordel ofte kommer med en ulempe, synes kræftcellerne her at have fundet flere forskellige måder at beskytte sig på samtidigt.

Hvordan vi kan bryde det komplekse samspil mellem tumoren og dens omgivelser, interesserer mig derfor meget."

Du bygger en database med genomiske data fra patienter med pancreascancer. Hvad håber du, den kan bruges til på længere sigt?

"Mine kolleger fortjener en stor del af æren. De har været meget fremsynede og har sørget for, at vi i dag har de genomiske data, som jeg nu samler og arbejder videre med. 

Mit håb er, at databasen kan hjælpe os med bedre at forstå de genetiske forskelle mellem patienternes tumorer og kan bidrage til en mere målrettet og skræddersyet behandling af pancreascancer.

Lige nu behandles pancreaspatienter meget ens, på trods af at vi ved, at patienter kan respondere meget forskelligt på samme behandling. Fordi standardbehandlingen primært består af kemoterapi, har det ikke været almindeligt at kortlægge tumorernes genomiske forskel. Jeg er overbevist om, at databasen vil kunne anvendes til at tilpasse behandlingen bedre til den enkelte patient i fremtiden. Derudover tror jeg også, at mutationerne kan give os viden om, hvordan tumoren opfører sig og interagerer med andre mekanismer, som ikke står helt klart endnu."

Hvad håber du, der sker inden for behandlingen af pancreascancer de kommende år?

"I år blev RAS(ON)-hæmmeren daraxonrasib præsenteret på den amerikanske onkologikongres ASCO, hvor de viste, at behandlingen næsten fordoblede overlevelsen  sammenlignet med kemoterapi hos patienter med metastatisk pancreascancer, hvor den første behandling havde svigtet. Behandlingen er målrettet aktiviteten af KRAS-mutationer, som ses i over 90 procent af pancreascancer-tumorer. Det er et stort gennembrud inden for målrettet behandling af pancreascancer, men der er stadig langt til en egentlig kur, og behandlingen skal også først godkendes i Danmark, før vi kan anvende den.

Jeg er spændt på at se, hvad det kommer til at betyde for patienterne, og jeg håber, at det kan skabe mere fokus på området og være starten på mere individualiserede og bedre behandlinger. Fremskridt af den størrelse ser vi desværre meget sjældent inden for behandling af pancreascancer, og for mig at se er det kun begyndelsen."

Hvad drømmer du selv om at bidrage med i din karriere fremover?

"Jeg håber på, at den viden og data, som jeg samler gennem mine projekter, kan være anvendeligt for mange andre fremadrettet. Derudover håber jeg også på at få mulighed for at bringe min interesse for teknologi og innovation ind i onkologien.

Jeg ser et stort potentiale inden for bivirkningsmonitorering og assistance til personale og patienter både ambulant og under indlæggelse for eksempel i form af hjælpemidler til at anlægge intravenøse adgange eller til underholdning i venteværelserne. 

Jeg tror heller ikke, vi kan undgå, at kunstig intelligens kommer til at få en rolle inden for onkologien, ligesom med alt andet på godt og ondt. Spørgsmålet er bare, hvordan det skal implementeres, og det vil jeg gerne være en del af.  

Det kræver selvfølgelig både tid og penge, og det er også mit indtryk, at implementering af ny teknologi i sundhedsvæsenet ofte bliver fulgt af en velbegrundet skepsis. Det er nemt at forstå, hvis man for eksempel har oplevet uniform-automaterne på Herlev Hospital eller fulgt implementeringen af sundhedsplatformen. Jeg tror dog, at meget handler om tilvænning, og selvom teknologien ikke altid bringer noget godt med sig, så synes jeg, det er spildt potentiale, hvis vi ikke undersøger, om den rent faktisk kan gøre en positiv forskel."