Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Corona-nedlukningen førte især til færre diagnoser for tre store kræftområder

Corona-nedlukningen i foråret 2020 førte til et generelt fald i antallet af kræftdiagnoser, men især inden for prostata-, bryst- og tyktarmskræft blev der stillet færre diagnoser. Det viser en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, som er baseret på data fra Landspatientregisteret.

For prostatakræft viser de nye tal, som er publiceret i Acta Oncologica, at der i perioden fra april til juni 2020 var et fald på cirka 26 procent i antallet af diagnoser. Det svarer til, at omtrent 260 færre mænd fik en prostatakræftdiagnose i forhold til samme periode i 2019. For brystkræft var faldet på omkring 19 procent, svarende til at cirka 200 færre kvinder fik konstateret brystkræft i april-juni 2020 end samme periode året før. For tyktarmskræft er faldet vurderet til at være cirka 24 procent, svarende til omkring 170 færre diagnoser. 

Forskningen viser, at de færre kræftdiagnoser i de tre måneder ikke blev indhentet i løbet af sommeren 2020. Tværtimod lå tallene resten af året på nogenlunde samme niveau som i 2019. Det kan have alvorlige konsekvenser,mener en af forskerne bag undersøgelsen, forskningschef i Kræftens Bekæmpelse og professor i tarmkræft, Mef Nilbert.

Mere fremskredne tilfælde

”Vi har ikke grund til at tro, at færre fik kræft i Danmark i 2020, og derfor frygter vi, at der er nogen, der har kræft, som er gået længere med deres sygdom, før den blev opdaget. Hvilken betydning denne forsinkelse vil få for overlevelsen efter kræft, kommer det til at tage lang tid at finde ud af. Jeg synes, at vi her midt i Omikronbølgen skal huske på, at vores sundhedstilbud er åbne og parate, og vi skal opsøge dem, når vi har alarmsymptomer,” siger Mef Nilbert på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside. 

Resultaterne tyder ikke på, at de kræfttilfælde, der blev diagnosticeret i 2020, var mere fremskredne end året før, men forskerne understreger, at der er brug for yderligere oplysninger for at give et endelig svar. 

Undersøgelsen viser desuden, at der ikke skete et lige så voldsomt fald i antallet af kræftdiagnoser i december 2020, hvor anden nedlukning på grund af covid-19-pandemien fandt sted. Forskerne så heller ingen ændring i alder eller køn blandt dem, der fik en kræftdiagnose i 2020 i forhold til dem, der fik en diagnose i 2019.

Samlet set viser opgørelsen, at der fra marts til december 2020 blev stillet cirka seks procent. færre diagnoser end i samme periode året før. Det svarer til, at omkring 1.600 færre danskere fik stillet diagnosen kræft.

Kultur

  • Bo Libergren bruger sine weekender i jyske og fynske håndboldhaller

    KULTUR-TEMPERATUR: Regionsrådsformand i Region Syddanmark Bo Libergren (V) har en datter på 14 år, der dyrker håndbold helhjertet. Derfor bliver de fleste af hans weekender tilbragt i og omkring fynske og jyske håndboldhaller.

  • Bestsellerforfatter: Meget af det, vi gør i sundhedsvæsenet, virker kun på grund af placeboeffekt

    BØGER: ”Det føltes nærmest som et kald at videreformidle viden, som verden har brug for,” fortæller Thomas Breinholt, der brugte fem år på at skrive ’Kan man tænke sig rask?’. Han oplever en stor sult hos patienter og læger efter at forstå sammenhængen mellem krop, sind, sundhed og sygdom.

  • Roman tager eminent livtag med den skrøbelige alderdom

    BØGER: Midaldrende omsorgsgivende karrierekvinder, der bider tænderne sammen og skiftevis kærligt og bittert gør deres pligt, og patriarker, der ufrivilligt skider i bukserne, har sjældent hovedroller – det har de i romanen ´Lindely´, og det er forfriskende og velkomment.

  • Musik skal højne trivsel og nedsætte brugen af psykofarmaka blandt demensramte

    MUSIK: Et nyt ambitiøst dansk forskningsprojekt søger at ændre demensomsorgen på plejecentre landet over ved hjælp af musik. Projektet, ledet af Aalborg Universitet i samarbejde med flere kommuner og plejecentre, fokuserer på at hæve fagligheden i den daglige pleje. Målet er at forbedre trivslen for både personale og mennesker med demens og samtidig reducere forbruget af antipsykotisk medicin.

  • Tårer og vrede drypper ned af siderne i ny bog om overgangsalderen

    BØGER: Med bogen 'Mit hemmelige liv' forsøger journalist Lotte Kaa Andersen at afdække de mange former for tab, besværligheder og usynliggørelser, som kvinder i overgangsalder kan opleve. Men heldigvis har hun også et godt øje for de positive muligheder og livsforandringer, som også kan følge med den ellers alt for ofte latterliggjorte menopause.

  • Fremragende podcastserie om kronisk hjernerystelse

    PODCAST: En ny afslørende podcastserie om ikke kun ulige, men som oftest også totalt håbløse forhold for danskere med kronisk hjernerystelse, viser, hvorfor podcasts er sådan et genialt medie for mennesker, der har noget på hjerte, men også har styr på fakta.

  • Cheflæge: Forfatteren Glenn Bech udfordrer min autoritet

    KULTUR-TEMPERATUR: Mads Nordahl Svendsen anbefaler skønlitterær forfatters indignerede manifest om klassesamfundet til sundhedspersonale: Vi er i en autoritetsposition, som vi skal blive mere opmærksomme på, mener cheflægen fraOnkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

  • Dansk udsendt fødselslæge viser krigens fuldstændigt forfærdelige pris

    BØGER: Gynækolog Maria Milland har været udsendt til krigs- og katastrofeområder 11 gange i sit liv. Men aldrig har hun oplevet et sted så fuldstændigt rædselsfuldt som fange-og flygtningelejren al-Hol i Syrien, hvor hun i ni måneder arbejdede som fødselslæge og gynækolog. Hendes stærke førstehåndsberetning fortjener de varmeste anbefalinger.

  • Troværdig podcast: En af skaberne af kunstig intelligens frygter, at den vil tage kontrollen

    PODCAST: Den britiske professor Geoffrey Hinton, som er anerkendt som en af de førende skikkelser inden for kunstig intelligens (AI), udtrykker i en ny podcast bekymring for, hvad han kalder "den sorte boks" inden for kunstig intelligens. Han frygter, at AI's neurale netværker kan ende med at overtage kontrollen.

  • Ny diætbog viser, at ikke kun Novo forsøger at tjene penge på Wegovy

    BØGER: Indtil for få år siden var slankemedicin en gråzone af præparater , som hverken læger eller patienter var begejstrede for, og alternative metoder til vægttab var en sikker indtjeningskilde for mange brancher. Heriblandt også for forfattere af slanke- og diætbøger, som nu – efter at de nye slankemediciner buldrer frem – skal finde nye veje til at tjene penge.