Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Adjuverende Opdivo forbedrer sygdomsfri overlevelse ved muskelinvasiv blærekræft

ASCO-GU: Behandling med Opdivo (nivolumab) efter operation forbedrer den sygdomsfrie overlevelse (DFS) hos patienter med højrisiko muskelinvasiv blæreslimhindekræft og lav PD-L1-ekspression sammenlignet med placebo. 

Forbedringen blev både observeret for patienter med en kombineret positiv score (CPS) på ≥ en, hvor den sygdomsfri overlevelse var 24,6 vs. 9,4 måneder. Men også hos patienter med en tumor proportion score (TPS) under en procent, hvor overlevelsen var 19,2 vs. 10,1 måneder.

Det er resultaterne af en ny subgruppe-analyse af fase III-studiet, der går under navnet CheckMate-274, som bliver præsenteret på årets ASCO GU-kongres (abstrakt #491). 

Det understøtter konklusionen om, at også patienter med en tumor proportion score <en procent har gavn af adjuverende Opdivo (nivolumab), peger forskergruppen bag analysen på. 

Adjuverende Opdivo

I det dobbeltblindet studie blev deltagerne randomiseret 1:1 til enten af modtage adjuverende Opdivo (nivolumab) 240 mg administreret intravenøst ​​hver anden uge i et år eller placebo. CheckMate-274 har tidligere vist en forbedring i sygdomsfri overlevelse (DFS) med nivolumab i forhold til placebo i en intention-to-treat-analyse og hos patienter med tumor PD-L1-ekspression ≥en procent ved TPS. 

Subgruppe-analyse viste en ikke-signifikant tendens mod en DFS-fordel med nivolumab hos patienter med PD-L1 <en procent ved TPS.

Selvom den indledende CheckMate-274-analyse brugte PD-L1-test af TPS, tester de fleste patologilaboratorier PD-L1-ekspression i blærekræftprøver ved hjælp af den kombinerede positivscore-algoritme. 

Interessant nok testede langt de fleste patienters tumorer (89 procent) positive for PD-L1 ved CPS (≥en), hvorimod kun 40 procent af tumorerne blev testet positive ved TPS (≥en procent), noterer forskerne. Desuden havde 81 procent af patienterne, hvis tumorer havde TPS <en procent, en CPS ≥en.

 

Kultur