Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Praksisændrende: Adjuverende Keytruda viser lovende resultater mod nyrekræft

ASCO-GU: Nye data styrker håbet om, at Keytruda (pembrolizumab) kan blive den første adjuverende behandling mod clearcelle renalcellekarcinom, som udgør op mod 80 procent af alle nyrekræfttilfælde.

Da kræftkongressen ASCO blev afholdt i sommer var resultaterne fra fase III-studiet KEYNOTE-564 et af de absolut største nyheder. Her kunne man for første gang, med 24 måneders opfølgning, vise, at immunterapi af varianten pembrolizumab mindsker risikoen for tilbagefald efter operation for nyrekræft blandt patienter, som er i høj eller mellemhøj risiko for tilbagefald.

Nu styrkes resultaterne med seks måneders yderligere opfølgning. Det viser de seneste data, som præsenteres på ASCO GU-konferencen (abstract #290). Efter 24 måneders opfølgning mindskede pembrolizumab risikoen for tilbagefald med 32 procent sammenlignet med placebo. Med 30 måneders opfølgning er risikoreduktionen steget til 37 procent, og det glæder Niels Fristrup, afdelingslæge ved Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital, Skejby, og medlem af Dansk Urologisk Cancer Gruppe.

”Det her er rigtig stort for nyrekræftområdet og for patienterne. De nye data giver en forhåbning om, at vi med adjuverende immunterapi kan forebygge tilbagefald hos en gruppe af patienter, for hvem tilbagefald er meget hyppige. Jeg er optimistisk på studiets vegne og håber, at de næste opgørelser med forlænget follow-up styrker data yderligere. Hvis det er tilfældet, og behandlingen endda viser sig også at forbedre den samlede overlevelse, mener jeg, at vi bør overveje at indføre behandlingen i Danmark,” siger Niels Fristrup. Han har ikke selv bidraget til studiet.

Umodne overlevelsesdata

For nuværende findes der ingen adjuverende behandling til patienter, som er opereret for nyrekræft. Man har i flere studier forsøgt sig med forskellige behandlinger, indtil videre uden held. Derfor er resultaterne kærkomne, mener Niels Fristrup, som dog ikke tør glæde sig for tidligt.

”Det store spørgsmål er, om behandlingen reelt forhindrer tilbagefald, eller om den blot udskyder dem. Det får vi først et bedre billede af, når vi har yderligere opfølgning. Data for den samlede overlevelse er stadig umodne. Det skyldes ikke mindst, at det heldigvis går patienterne godt. Med den nuværende opfølgning er der ikke mange OS-events, så resultaterne har endnu ikke styrke til at be- eller afkræfte, om behandlingen forbedrer den samlede overlevelse, men tendensen er der” siger han.

At OS-data endnu ikke er modne skyldes i høj grad, at lægerne efterhånden har en del virksomme behandlinger ved tilbagefald efter nyrekræft. Blandt andet mono- og dobbelt-immunterapi, TKI-behandling og måske snart TKI kombineret med immunterapi. I Medicinrådet er der i øjeblikket flere igangværende vurderinger af TKI-immunterapi mod renalcellekarcinom.

Sikker og veltolereret behandling

KEYNOTE-564 er et af de første fase III-studier, som undersøger en checkpoint-hæmmer som adjuverende behandling efter nefrektomi ved clearcelle renalcellekarcinom.

Studiet inkluderer 994 patienter med mellemhøj eller høj risiko for tilbagefald, som inden for 12 uger efter operation blev randomiseret 1:1 til 17 serier pembrolizumab hver tredje uge eller placebo.

Resultaterne viser, at:

  • Der med 30 måneders opfølgning var en markant forlænget sygdomsfri overlevelse i pembrolizumab-armen (HR 0,63; 95% CI 0,50 – 0,80).
  • Den 24-måneders sygdomsfri overlevelsesrate var 78,3 procent i pembrolizumab-armen og 67,3 procent i placebo-armen.
  • Der efter 30 måneders opfølgning var 23 dødsfald i pembrolizumab-armen og 43 dødsfald i placebo-armen.
  • Den samlede overlevelsesrate efter 24 måneder var 96,2 procent med pembrolizumab og 93,8 procent med placebo. Overlevelsesdata er dog stadig umodne.

Bivirkningsprofilen var den samme ved 30 måneders opfølgning som ved 24 måneders opfølgning: 18,9 procent af patienterne oplevede grad 3-5-bivirkninger med pembrolizumab mod 1,2 procent med placebo. Det er dog ikke alarmerende, mener Niels Fristrup:

”Sikkerhedsdata underbygger, at det er et veltolereret og sikkert regime, som vi også over årene har opbygget stor erfaring med at bruge. Det er værd at notere sig, at der ikke er et eneste behandlingsrelateret dødsfald i studiet,” siger han.

 

Kultur