Skip to main content

 

Bispecifikt antistof har effekt på flere parametre ved mave- og spiserørskræft

Skrevet af Mads Moltsen den . Skrevet i Mavekræft.

ESMO GI: Nye data fra HERIZON-GEA-01 viser, at livskvaliteten bevares ved behandling med det eksperimentelle bispecifikke antistof hos patienter med HER2-positivt avanceret eller metastatisk kræft i spiserøret, mavesækken eller gastroøsofageale overgang (GEJ). Studiet har tidligere vist OS-gevinst.

De nye livskvalitetsdata fra HERIZON-GEA-01 blev præsenteret på ESMO GI 2026 (abstract #494O).

HERIZON-GEA-01 inkluderede patienter med HER2-positiv kræft med og uden PD-L1-ekspression, som ikke tidligere havde modtaget systemisk behandling for avanceret sygdom. Patienterne blev randomiseret 1:1:1 til zanidatamab, kemoterapi og PD-1-hæmmeren tislelizumab; zanidatamab og kemoterapi; eller trastuzumab og kemoterapi.

I januar i år blev der præsenteret overlevelsesdata på ASCO GI. De viste, at der var en signifikant overlevelsesgevinst med zanidatamab-tislelizumab-kemo sammenlignet med trastuzumab-kemo (HR 0,72; 95% CI 0,57-0,90; p=0,0043). Derimod var overlevelsesgevinsten ikke statistisk signifikant, når man sammenlignede zanidatamab-kemo med trastuzumab-kemo (HR 0,80; 95% CI 0,64-1,01; p=0,0564).

På ESMO GI blev der fremlagt data for helbredsrelateret livskvalitet, som var et præspecificeret sekundært endepunkt i studiet.

Helbredsrelateret livskvalitet blev vurderet med EORTC QLQ-C30 ved baseline, på dag 1 i hver behandlingscyklus til og med cyklus 12, derefter ved hver anden cyklus og ved behandlingsophør.

Ifølge abstractet var ændringer fra baseline i de fleste domæner og i global helbredsstatus/livskvalitet numerisk sammenlignelige mellem behandlingsarmene. Den gennemsnitlige score for fysisk funktion ved baseline var ligeledes sammenlignelig mellem armene (interval: 81,5-83,5).

På dag 1 i behandlingscyklus 2 var reduktionen i fysisk funktion dog lidt større i zanidatamab-kemoterapi-armen og i zanidatamab-tislelizumab-kemoterapi-armen end i kontrolarmen. Forskellen i 'least-squares mean' i forhold til kontrolarmen var henholdsvis 2,0 og 3,7 point.

Fra dag 1 i cyklus 2 til dag 1 i cyklus 8 var andelen af patienter, som bevarede eller forbedrede deres fysiske funktion sammenlignet med baseline, høj i alle tre behandlingsarme. Andelen var 67,4-76,7 procent med zanidatamab-tislelizumab-kemoterapi, 66,1-73,8 procent med zanidatamab-kemoterapi og 74,5-83,2 procent med trastuzumab-kemoterapi.