”Det viser, at vores nuværende strategi med konsoliderende durvalumab er den rigtige, og at vi ikke vil få yderligere gevinst ved at give behandlingen samtidig med kemostråleterapi. Det er godt og vigtigt at få bekræftet,” siger Lotte Holm Land.
Nyt studie bekræfter dansk praksis med immunterapi ved lokalavanceret NSCLC
WCLC: Tilføjelse af Imfinzi (durvalumab) samtidig med kemostråleterapi giver ingen overlevelsesgevinst sammenlignet med dansk standardbehandling, hvor durvalumab gives som konsolidering efter kemostråleterapi.
Det viser nye resultater fra det store fase III-studie EA5181, præsenteret på Presidential Symposium ved WCLC 2025 (abstract #PL03.04).
”Det viser, at vores nuværende strategi med konsoliderende durvalumab er den rigtige, og at vi ikke vil få yderligere gevinst ved at give behandlingen samtidig med kemostråleterapi. Det er godt og vigtigt at få bekræftet,” siger Lotte Holm Land, overlæge på Onkologisk Afdeling, Odense Universitetshospital.
Det har været oplagt at forestille sig, at immunterapi på et tidligere tidspunkt, hvor der har været størst tumorbyrde og mulighed for aktivering af immunforsvaret, kunne have givet effekt. Alligevel har det skuffet.
”En mulig forklaring på, at de ikke opnår større gevinst ved tidligere immunterapi, kunne være, at strålerne fortsætter med at virke i vævet de første uger efter afslutning, hvor der er en inflammatorisk proces i gang. Det kan bidrage til effekten af immunterapien og måske forklare, hvorfor vi ikke ser større gevinst ved at give durvalumab upfront,” siger Lotte Holm Land.
Ensartet respons
Det randomiserede studie inkluderede 662 patienter med ubehandlet, ikke-resektabel stadie IIIA-C ikke-småcellet lungekræft eller mediastinalt recidiv efter operation. Patienterne havde performance status 0–1 og blev fordelt til to behandlingsstrategier:
- Arm A: Kemoradioterapi med enten carboplatin/paclitaxel, cisplatin/pemetrexed eller cisplatin/etoposid givet sammen med durvalumab. Herefter fulgte ét års konsoliderende behandling med durvalumab.
- Arm B: Standard kemoradioterapi uden immunterapi, efterfulgt af ét års konsoliderende durvalumab, hvis patienten ikke havde progression eller alvorlige bivirkninger.
Efter en median opfølgning på knap 30 måneder var der ingen forskel i samlet overlevelse. Median overlevelse var 41,5 måneder i kombinationsarmen og 39,4 måneder i standardarmen (hazard ratio 1,03; 95 procent CI 0,80–1,32; p=0,83). Den progressionsfri overlevelse var heller ikke forskellig: 15,5 versus 16,8 måneder (HR 1,05; 95% CI 0,86–1,29; p=0,65).
”Når man sammenligner med PACIFIC-studiet, ligger resultaterne meget tæt. I PACIFIC var den mediane overlevelse 47,5 måneder, og her ligger de på 45,1 og 44 måneder. Progressionsfri overlevelse er også på samme niveau. Det gør resultaterne troværdige,” siger Lotte Holm Land.
De samlede responsrater i step 1 (kemostråleterapi med eller uden samtidig durvalumab) var 51,3 procent versus 47,1 procent, mens responsraterne efter indledning af konsoliderende behandling var 71,5 procent versus 67,1 procent – heller ikke signifikant forskellige. Recidivmønstrene var ens i begge arme: lokale recidiver hos omkring halvdelen af patienterne (55,9 versus 49,6 procent), og strålefelt-recidiver hos knap 29 procent i begge grupper.
Bivirkningsprofilen var ligeledes sammenlignelig. Der blev ikke registreret forskelle i hyppigheden af grad 3–5 hændelser, hverken pulmonale eller kardiovaskulære. Patienterne fik i gennemsnit 10 runder af konsoliderende durvalumab i begge behandlingsarme, og behandlingsstop på grund af toksicitet lå på samme niveau.
”Det er en hård behandling at gennemføre kemoradioterapi, så det er faktisk ret rart at se, at vi ikke behøver at lægge immunterapi oveni samtidig. Det er godt for patienterne og relevant i forhold til yderligere toksicitet under kemostrålebehandling, samtidig med at det er sundhedsøkonomisk fornuftigt. Studiet er derfor praksisbekræftende – ikke praksisændrende,” siger Lotte Holm Land.
Bekræfter PACIFIC og dansk praksis
Studiet er det hidtil største randomiserede forsøg, der direkte har testet timingen af PD-L1-hæmning i kombination med kemoradioterapi. Resultaterne styrker derfor evidensen for den nuværende behandlingsstrategi i Danmark, som blev etableret med PACIFIC-studiet, der i 2017 viste, at durvalumab som konsolidering efter kemostråleterapi markant forbedrer overlevelsen for patienter med ikke-resektabel stadie III NSCLC.
”Som kliniker går man jo ofte og tænker: kunne vi gøre mere ved at give immunterapi tidligere eller i tillæg til eksisterende behandling? Derfor er det vigtigt, at vi får undersøgt de spørgsmål i randomiserede studier. Det er godt for patienterne at få afklaret, at vi kan holde fast i den nuværende strategi,” siger Lotte Holm Land.
