Når Magnus Heunicke siger vores - så mener han regeringens

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Endnu en KRAS-hæmmer: Lovende effekt mod ikke-småcellet lungekræft

Ny KRAS-hæmmer, adagrasib, viser lovende effekt mod avanceret ikke-småcellet lungekræft med den kræftdrivende mutation KRASG12C, viser fase 1/2-studie fremlagt på den europæiske lungekræftkongres, ELCC.

I efteråret 2020 så man for første gang fase-I-data på en umiddelbar succesfuld – og tålelig – KRAS-hæmmer, sotorasib. Det blev senere understøttet med fase II-resultater, fremlagt på lungekræftkongressen WCLC i slutningen af januar 2021. 

KRAS er den hyppigste onkogene ’driver’ hos patienter med NSCLC. Bl.a. derfor er resultatet spændende, udtalte klinisk professor ved Aalborg Universitet, Morten Ladekarl, dengang til Onkologisk Tidsskrift.

Nu ser det så ud til, at det for anden gang er lykkes et selskab at udvikle en succesfuld KRAS-hæmmer, viser data præsenteret på European Lung Cancer Congress 2021 (#abstrakt 990_PR) og udgivet i tidsskriftet Journal of Thoracic Oncology

”Endelig ser vi nu stoffer, der er målrettet denne undergruppe af patienter,” udtaler førsteforfatter Gregory Riely fra Memorial Sloan Kettering Cancer Center, USA, i en artikel på ESMO’s hjemmeside.

Hidtil uset responsrate

I det nye fase I/II-studie, KRYSTAL-1, evaluerede Riely og kollegaerne den selektive hæmmer af KRASG12C, adagrasib, hos 79 patienter med avanceret eller metastatisk NSCLC med KRASG12C-mutation. De fleste (92 procent) af patienterne var tidligere blevet behandlet med kemoterapi og en anti-PD-(L)1 behandling.  

Resultaterne viste, at næsten halvdelen (45 procent) af de 51 patienter, der kunne vurderes for klinisk aktivitet, havde en delvis respons på behandling med adagrasib, og 26 patienter havde en stabil sygdom. 

”En 45 procent responsrate er hidtil uset hos patienter med KRASG12C-mutereret NSCLC,” udtaler Myung-Ju Ahn i artiklen på ESMO’s hjemmeside. Hun er fra Samsung Medical Center, Sungkyunkwan University School of Medicine, Seoul, Korea. 

"En respons af denne størrelse kunne ikke forventes med kemoterapi eller immunterapi hos forbehandlede KRAS-muterede patienter, hvilket antyder, at KRASG12C er et terapeutisk mål." 

Resultaterne er dog sammenlignelige med dem, vi så i fase II-studiet, der undersøgte, sotorasib - den første succesfulde KRASG12C-hæmmer. 

Udsigt til nye kombinationsmuligheder

KRASG12C-mutationer forekommer hos omkring 14 procent af patienterne med lungeadenocarcinomer, den mest almindelige undertype af NSCLC, men der er i øjeblikket ingen godkendt KRAS-targeteret behandling. 

”At have flere KRASG12C-hæmmere giver os yderligere muligheder for at udforske kombinationer af disse hæmmere med andre klasser af midler, herunder immuncheckpoint-hæmmere samt andre kombinationer af MAP-kinasehæmmere med lille molekyle,” siger Gregory Riely.

 

Professor vil iværksætte risikobaseret mammografiscreening

Det danske mammografiscreeningsprogram bør retænkes, mener dansk kræftlæge. I stedet for systematisk at screene alle kvinder mellem 50 og 69 år, bør mammografierne baseres på risikovurdering. Han har været med til at udviklet et IT-værktøj til at gøre det.  

Læs mere ...

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift