Skip to main content

 

Tidligt skifte til immunterapi forbedrer OS ved BRAF-muteret melanom

ESMO:  Et tidligt skifte fra målrettet behandling til immun checkpoint-hæmmere (ICI) kan forbedre den langsigtede samlede overlevelse (OS) og progressionsfri overlevelse (PFS) hos patienter med fremskreden BRAF V600-positiv melanom.

Det viser nye data fra det randomiserede fase II-studie ImmunoCobiVem, som blev præsenteret på ESMO 2024 (abstract #LBA45).

Studiet er designet til at undersøge, om en kort indledende behandling med målrettet terapi (vemurafenib og cobimetinib) efterfulgt af et tidligt skifte til immunterapi (atezolizumab) kan forbedre den samlede overlevelse (OS) hos patienter med BRAF V600-positiv avanceret melanom, sammenlignet med kontinuerlig målrettet behandling indtil sygdomsprogression.

Ved en median opfølgning på 57 måneder viste resultaterne, at kontinuerlig behandling med vemurafenib og cobimetinib (Arm A) førte til bedre tidlig tumor-kontrol, målt på progressionsfri overlevelse fra studiets start til første progression (PFS1), sammenlignet med tidlig overgang til atezolizumab (Arm B) (HR=0,61; 95% CI 0,41-0,91; p=0,006). Alligevel førte den tidlige overgang til immunterapi til en forbedret OS, hvor femårs-overlevelsesraten var 45 procent i Arm B mod 40 procent i Arm A.

Derudover viste resultaterne, at behandling med målrettet terapi efter progression på immunterapi (Arm B) førte til længere PFS3 sammenlignet med behandling med immunterapi efter progression på målrettet behandling (Arm A). Den samlede responsrate (BORR) var højere i Arm B (89 procent) end i Arm A (81 procent), og der blev observeret fuldstændigt respons hos 29 procent af patienterne i Arm B mod 22 procent i Arm A.

Selv om de tidlige resultater fra Arm A viste bedre tumor-kontrol, tyder studiets langtidsdata på, at en tidlig overgang til immunterapi kan forbedre den samlede overlevelse for patienter med BRAF V600-positiv avanceret melanom.

Resultaterne viste, at:

  • Patienter, der skiftede til immunterapi (arm B), opnåede bedre resultater for OS efter 4-års og 5-års opfølgning: OS-raterne var henholdsvis 55 procent (95% CI 41–66) og 42 procent (95% CI 29–55) for arm A, sammenlignet med 57 procent (95% CI 38–65) og 45 procent (95% CI 31–58) for arm B.

Selv om resultaterne ikke var statistisk signifikante, indikerer de, at et tidligt skifte til immunterapi kan være fordelagtig for patienter med BRAF V600-positiv melanom, konkluderer forskerne i abstractet.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Præ-introlæge Amanda Palbo har 34.000 følgere på Instagram, hvor hun tilbyder et humoristisk og afslappet kighul ind til arbejdslivet i sundhedsvæsnet. Hun leder efter den helt rette balance mellem underholdning og faglighed og ønsker at få folk til at forstå forskellen mellem anekdoter og evidens.

UDSTILLING: Den anerkendte fotograf Petra Kleis udstiller på Rigshospitalet. Hendes billeder lader unge med handicap og kronisk sygdom fortælle deres historie.

KULTURKASSEN: DR har i programmet ”Ni børn – nul skole” besøgt en familie med ni børn, som bliver ”unschoolet” og hjemmepasset. Det er et fascinerende indblik i en anderledes tilværelse.

TV: Lone Scherfigs ’Dag & nat’ er rykket fra føde- til børneafdelingen i ny sæson. Afsnittene er underholdende, men skildringen af hospitalslivet virker for gennemsyret af personalets familiære og personlige problemer til, at serien virker ægte eller troværdig.

UDSTILLING: ’Rest and Routine – Duet for Sanatorium and Modern Hospital’ hedder en udstilling, der er en kunstnerisk undersøgelse af hospitalsrummet og kan opleves i Nikolaj Kunsthal fra 6. februar.

KULTUR-TEMPERATUR: 1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd (DSR), Harun Demirtas, glæder sig til 14. februar. Da er der dansk Melodi Grand Prix (MGP). Harun Demirtas er nemlig ikke blot fagpolitisk aktiv som central leder i DSR og Din Sundhedsfaglige A-Kasse, han har også siddet som næstformand i den danske MGP-fanklub.

BØGER: Claus Bøjes ærlige digte om alderdommens forfald lyser op med kulsort humor. Digtene er i samspil med fine vignetter og desværre også med unødvendige citater fra åndsfæller.

BØGER: Fem jordemødre og filosoffer skriver fødslen ind som et grundvilkår i menneskelivet. Den er fremragende. Det er en bog, man læser med den stille forundring: Hvorfor er den først skrevet nu?

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet ”Cirklens karikatur” – en skønlitterær roman om en lidt tør psykiater, der bliver indhentet af sin egen diagnose. Selv har han 30 års erfaring i psykiatrien og bruger bogen til at få fortalt sin mening om psykiatrien i dag.

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet en skønlitterær fortælling om – ja, netop om psykiatrien. Det er en spændende historie, men den har lidt for mange lag, og temposkiftet i slutningen af bogen bliver lige lovlig hæsblæsende.