Skip to main content

 

Yervoy øger langtidsoverlevelsen i kombination med Opdivo mod avanceret melanom

Tilføjelse af Yervoy (ipilimumab) til Opdivo (nivolumab) i behandlingen af patienter med avanceret melanom øger overlevelsen betydeligt.

Det viser 6,5 års resultater fra fase III-studiet CheckMate-067.  Den samlede overlevelse (OS) for patienter med avanceret melanom var 72,1 måneder i Opdivo plus Yervoy-armen sammenlignet med 36,9 måneder for patienter, der fik Opdivo alene, og 19,9 måneder for patienter, der fik Yervoy alene. 

Selskabet bag studiet, BMS, vurderer, at dette er det længste rapporterede median OS i et fase III-studie på avanceret melanom nogensinde. 

Opdivo plus Yervoy udviste også en 6,5-årig progressionsfri overlevelsesrate (PFS) på 34 procent mod henholdsvis 29 procent for Opdivo alene og syv procent for Yervoy alene. 

Derudover har 77 procent af de overlevende i Opdivo plus Yervoy-armen været foruden behandling og aldrig modtaget efterfølgende systemisk behandling. For Opdivo-armen var 69 procent og for Yervoy-armen var det 43 procent.   

Blandt melanompatienter med BRAF-mutante tumorer var ​​OS-raten efter de 6,5 år:

  • 57 procent hos patienter behandlet med Opdivo plus Yervoy
  • 43 procent for Opdivo alene
  • 25 procent for Yervoy alene. 

For patienter med levermetastaser var OS-raten 38 procent for dem, der fik Opdivo plus Yervoy, 31 procent for Opdivo alene og 22 procent for Yervoy alene.