Behandlinger
Opsigtsvækkende fund: Overset organ forudsiger kræftpatienters udbytte af immunterapi
Ny danskledet forskning udfordrer antagelsen om, at thymuskirtlen kun spiller en rolle i barndommen. For første gang dokumenteres det, at thymus har afgørende betydning for, om patienter med uhelbredelig kræft får gavn af immunterapi.
Flere uhelbredeligt syge patienter er kræftfri efter kuldebehandling i dansk case-studie
I et mindre dansk studie med 15 uhelbredeligt syge kræftpatienter bliver flere patienter kræftfri efter lokalbehandling med kryoablation. Det er udvalgte patienter, som har fået behandlingen, men kræftlægerne bag studiet mener, at vi kun har set en bid af potentialet.
Behandlinger til fremskreden kræft afvist på stribe i Medicinrådet
Kun én ud af fem kræftbehandlinger til metastatisk eller inoperabel kræft fik grønt lys på de seneste to møder i Medicinrådet. Rådet nærmer sig dermed rekorden i antal årlige afvisninger af kræftlægemidler siden indførelsen af QALY.
Fase IV-data: NEPA-regime forebygger kemo-kvalme bedre end standardbehandling
Et tre-lægemiddelregime, der indbefatter NEPA, givet før moderat emetogen kemoterapi (MEC) forebygger kemoterapi-induceret kvalme og opkastning bedre end standardmetoden, når individuelle risikofaktorer tages i betragtning. Det viser fase IV-studiet MyRisk.
Morgen eller eftermiddag? Døgnrytmens effekt på immunterapi vækker debat
Nye studier antyder, at immunterapi om morgenen eller formiddagen synes mest effektiv. Men professor og overlæge Marco Donia advarer mod at overfortolke litteraturen, da data fortsat er biased.
Lovende resultater for HER3-DXd mod bryst- og lungekræft med hjernemetastaser
Antistof-lægemiddelkonjugatet HER3-DXd viser lovende klinisk aktivitet hos patienter med metastatisk brystkræft eller fremskreden ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), som har aktive hjernemetastaser. Det viser data fra fase II-studiet TUXEDO-3.
ESMO-highlights 2025: Klapsalver, paradigmeskifte og nye kurative behandlinger
Den europæiske kræftkongres ESMO 2025 gav os stående bifald, potentielle nye og historisk effektive standardbehandlinger samt håb om helbredelse af flere patienter med kræft i tidlige stadier. Resultaterne flytter grænserne for, hvad moderne onkologi kan tilbyde, lød konklusionen fra flere klinikere.
WHO giver sygdomsrelateret underernæring en diagnosekode
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har givet ’undernutrition in adults’ en diagnosekode, der vækker stor begejstring blandt danske forskere og den europæiske faglige sammenslutning ESPEN.
Leder af dansk senfølgeklinik advarer mod omdiskuteret kølehandske-studie
Handskekøling og kompression forebygger kemoterapi-inducerede nerveskader, konkluderer tyske forskere bag studie, der har skabt debat om onkologiske retningslinjer. Men ifølge danske-internationale neuropatiforskere bygger konklusionen i POLAR-studiet på et metodisk svagt studiedesign og kan vildlede klinisk praksis.
Studie: Atopisk dermatitis og VTE kan være tegn på kræft
Patienter med atopisk dermatitis og venøse tromboembolier har tre gange højere risiko for kræft, viser nyt studie. Venøs tromboemboli hos patienter med atopisk dermatitis kan potentielt være en markør for underliggende kræft, mener forsker bag.
Kræftpatienters egne oplysninger kan spå om deres overlevelse
Kræftpatienters selvrapporterede oplysninger om for eksempel træthed og fysisk funktion kan spå om deres overlevelse. Det viser en systematisk gennemgang og metaanalyse af 69 randomiserede kliniske studier.
Kræftpatienter overbehandles muligvis for små lungeembolier
