Skip to main content

 

Real world data: To ud af tre opnår komplet respons på neoadjuverende immunterapi

ESMO GI: I et internationalt real world-studie af effekten af neoadjuverende immunterapi opnåede 67 procent af patienterne med dMMR kolorektalcancer komplet respons. Der blev også observeret høje EFS-rater.

Det viser resultater fra det observationelle studie AGEO-NEO-MSI, som blev præsenteret på ESMO GI 2026 (abstract #3RO).

Baggrunden for studiet er ifølge abstractet, at neoadjuverende immunterapi har vist markant effekt ved dMMR/MSI kolorektalcancer i prospektive studier, men at disse studier har omfattet selekterede og ikke-randomiserede patienter. Formålet med AGEO-NEO-MSI var derfor at evaluere behandlingsresultaterne i en international real world-kohorte.

Det primære endepunkt var komplet respons, defineret som enten patologisk komplet respons eller klinisk komplet respons hos patienter, der ikke blev opereret. Sekundære endepunkter omfattede eventfri overlevelse (EFS), sikkerhed, patologiske udfald og kirurgiske udfald.

I alt blev 316 patienter inkluderet. Medianalderen var 68 år, 51 procent var kvinder, og 94 procent havde ECOG performance status 0-1. 34 procent af patienterne havde Lynch-syndrom. Tumorerne var lokaliseret i colon hos 74 procent, og 73 procent havde stadie III-sygdom. I alt havde 45 procent cT4-sygdom.

Behandlingen bestod af enkeltstofimmunterapi hos 77 procent af patienterne og dobbeltimmunterapi hos de resterende 23 procent.

Samlet opnåede 212 patienter komplet respons, svarende til 67 procent. Bedste respons var klinisk komplet respons hos 34 procent, partielt respons hos 42 procent, stabil sygdom hos 20 procent og progressiv sygdom hos 3 procent.

Blandt patienter, der blev reseceret, var andelen med ’major’ patologisk respons 75 procent. Det omfattede 64 procent med patologisk komplet respons.

Høj EFS-rate

Ved en median opfølgningstid på 16 måneder var den estimerede 12-måneders EFS 92 procent, og den estimerede 24-måneders EFS var 86 procent.

Der opstod immunrelaterede bivirkninger uanset grad hos 35 procent af patienterne. De hyppigste var dermatologiske, endokrinologiske og reumatologiske bivirkninger. Immunrelaterede bivirkninger af grad ≥3 forekom hos 6,3 procent og omfattede colitis, hepatitis og hudtoksicitet.

Grad ≥3 immunrelaterede bivirkninger var hyppigere ved dobbeltimmunterapi end ved enkeltstof-behandling – 12,5 procent mod 4,5 procent (p=0,024).

I en eksplorativ analyse var et kort behandlingsforløb med dobbeltimmunterapi på under én måned associeret med højere komplet responsrate end længere behandling med enkeltstofimmunterapi. Den justerede OR var 2,46 (95% CI: 1,21-5,38; p=0,017).