Nye RESET-R-data: Samtlige patienter er fortsat kræftfri

ESMO GI: De første 16 patienter med endetarmskræft i det danske RESET-R-studie har alle opnået komplet klinisk respons efter kortvarig dobbeltimmunterapi. Efter mindst 12 måneders opfølgning er patienterne stadig uden tegn på kræft – uden at have gennemgået operation.

Det viser en ny analyse fra det danske fase II-studie RESET-R, som blev præsenteret på ESMO GI 2026 (abstract #297P).

”Da vi iværksatte studiet, havde vi en forhåbning om, at halvdelen af patienterne kunne undgå operation. Men indtil videre er det 100 procent, og det er jo helt uhørt, når det drejer sig om kræftbehandling,” siger Per Pfeiffer, professor og overlæge på Odense Universitetshospitals onkologiske afdeling. Han præsenterede resultaterne på en poster under konferencen.

RESET-R blev iværksat for at undersøge, om kortvarig dobbeltimmunterapi med Opdivo (nivolumab) og Yervoy (ipilimumab) kan skåne patienter med resektabel dMMR endetarmskræft for operation. Studiet inkluderede patienter med stadium I-III dMMR endetarmskræft, som fik én eller to serier dobbeltimmunterapi.

Den nye analyse inkluderer de første 16 patienter, som har været fulgt i mindst 12 måneder. Samtlige patienter opnåede komplet klinisk respons og clearance af cirkulerende tumor-DNA (ctDNA) inden for 93 dage. 11 patienter (69 procent) opnåede komplet respons efter kun én serie behandling. Patienterne blev derefter fulgt med watch and wait uden operation, og efter 12 måneders opfølgning havde ingen af patienterne tegn på klinisk, radiologisk eller ctDNA-baseret recidiv.

Usikkerhed om behandlingens fremtid

RESET-R er fortsat i gang. Studiet skal efter planen inkludere 39 patienter, og i skrivende stund er 24 patienter inkluderet.

For Per Pfeiffer er der ingen tvivl om, at immunterapi er den rette behandling for patienter med resektabel dMMR-endetarmskræft. Men spørgsmålet er, om et ikke-randomiseret fase II-studie vil være nok til en godkendelse hos lægemiddelmyndighederne.

“Det er et godt spørgsmål: Hvor meget skal der til, før noget kan blive standardbehandling? Er det nødvendigt med et lodtrækningsstudie? Det er jeg selv i tvivl om, men jeg vil tro, at myndighederne vil kræve mere end et fase II-studie,” siger Per Pfeiffer.

Hvis kravet er et lodtrækningsstudie, vil det være så godt som umuligt at gennemføre, mener professoren. Han påpeger, at det vil være svært at bede patienterne om at deltage i et studie, hvor de har 50 procent risiko for at skulle gennemgå en operation.

“Når vi nu ved, at immunterapi højst sandsynligt kan skåne patienterne for operation og stomi, skal vi så bede patienterne om at deltage i et studie, hvor halvdelen skal opereres? Det er jeg ikke sikker på, at patienterne vil være med til,” siger Per Pfeiffer.

Onkologisk Tidsskrift: Ville det være uetisk?

“Det er tæt på,” siger Per Pfeiffer.

Effektiv korttidsbehandling

RESET-R er ikke det første studie, der har vist god effekt af immunterapi hos patienter med resektabel dMMR endetarmskræft.

I et amerikansk fase II-studie med 12 patienter opnåede man også en komplet klinisk responsrate på 100 procent med monoterapi med PD-1-hæmmeren dostarlimab. Det var dog med et halvt års behandling med injektioner hver tredje uge. I RESET-R fik patienterne som bekendt kun én eller to serier dobbeltimmunterapi.

“Det er et vigtigt budskab fra RESET-R, at korttidsimmunterapi virker lige så godt som den langvarige behandling. Det er ret fantastisk – det betyder jo, at vi kan spare penge og samtidig skåne patienterne,” siger Per Pfeiffer.

Det amerikanske studie har ført til, at dostarlimab har fået en ’breakthrough therapy designation’ af FDA, hvilket i korte træk betyder, at firmaet får adgang til tættere og potentielt hurtigere regulatorisk dialog med FDA. Der er dog ikke tale om en egentlig godkendelse endnu, så det står fortsat hen i det uvisse, om et fase II-forsøg med få patienter vil være nok til en godkendelse i USA.  

I de europæiske retningslinjer fra ESMO er immunterapi ifølge Per Pfeiffer omtalt som en mulighed, men kun i rammer, hvor behandlingen kan gennemføres og monitoreres forsvarligt, for eksempel i et klinisk studie.

Skal holdes på få hænder

Hvis behandlingsstrategien på sigt bliver indført i Danmark, vurderer Per Pfeiffer, at den bør organiseres centralt og i tæt samarbejde mellem onkologer og kirurger med erfaring i vurdering af patienterne.

“dMMR-endetarmskræft er sjældent – det er kun omkring to procent af patienterne, der har den forandring. Det er ikke vanskeligt at give behandlingen, men det er vanskeligt at vurdere effekten af den. Derfor mener jeg, at vurderingen bør foretages af de kirurger, som er vant til at vurdere patienterne,” siger han.

RESET-R er iværksat på Odense Universitetshospital, men Aalborg Universitetshospital og Rigshospitalet er senere gået med i studiet og er begyndt at inkludere patienter.

Indtil videre er der ingen plan for, hvad der skal ske, når samtlige 39 patienter er inkluderet i studiet. Men ifølge Per Pfeiffer vil lægerne inden længe begynde at planlægge det næste skridt. Udfordringen er, at resultaterne foreløbig ikke lægger op til, at behandlingen kan forbedres.

“Normalt bygger man videre på de erfaringer, man har, men vi kan jo ikke gøre det bedre end 100 procent. Så det er stadig uklart, hvad næste skridt skal være,” siger Per Pfeiffer.