ESMO vil have større fokus på den lille forskel
Kønsbaserede tilgange til forskning og behandling er stort set uudforsket territorium i medicinsk onkologi – på trods af feltets stigende interesse for præcisionsmedicin og flere og flere beviser for, at køn er en vigtig faktor i både kræftrisiko og respons på behandling.
Det vil det europæiske selskab for medicinsk onkologi, ESMO, gerne ændre på.
Med det udgangspunkt afholder ESMO 30. november og 1. december 2018 en work shop med titlen ’Gender medicine meets oncology’ i Lausanne, Schweiz. Her vil et tværfagligt panel af eksperter – såsom farmakologer, statistikere, grundforskere og medicinske onkologer fra forskellige specialer – diskutere kønsmedicinens begreber og metoder og deres konsekvenser for klinisk praksis og forskning.
Ifølge Anna Dorothea Wagner fra Lausanne Universitetshospital, som er initiativtager til workshoppen og medforfatter til en ny publikation om emnet (http://ascopubs.org/doi/abs/10.1200/JCO.2018.78.3290), er der et stort behov for yderligere forskning for at forstå kønspåvirkninger i onkologi.
Anna Dorothea Wagners publikation peger på forskellige områder, hvor kønsforskelle har været kendt i mange år, men stadig er dårligt forstået. Disse vil blive taget op på ESMO’s workshop i Lausanne, hvor flere diskussioner vil fokusere på forskellene i de to køns kropssammensætning i forhold til f.eks. hormoner, genetik og metabolisme. Kvinder oplever for eksempel højere toksicitet ved behandling med visse typer lægemidler, hvilket sandsynligvis skyldes, at deres omsætning af stofferne er forskelligt fra mænd på grund af faktorer som højere kropsfedtniveau og forskelle i aktiviteten af lægemiddel-metaboliserende enzymer.
”Toksicitet er et problem i sig selv, ikke mindst fordi det kan få kræftpatienter til at afbryde behandlingen. I forhold til kemoterapi, hvor kemoterapi-relateret toksicitet normalt er korreleret med respons, kan lavere toksicitetsgrader hos mænd derfor tolkes som et tegn på relativ underdosering, hvilket kan bidrage til at forklare deres dårligere prognose hos flere kræftformer. Det fortjener bestemt en yderligere undersøgelse, da kønsspecifikke behandlingsstrategier kan være i stand til at forbedre resultaterne, især med hensyn til doser og typer af stoffer,” siger Anna Dorothea Wagner i en pressemeddelelse.
De kendte forskelle i immunrespons mellem mænd og kvinder er et andet spørgsmål, der vil blive behandlet mere detaljeret under workshoppen.
Når det kommer til lægemiddeludvikling, har de seneste bestræbelser på at bringe flere kvinder ind i traditionelt mandsdominerede fase I- og fase II-forsøg, ifølge ESMO, kun været moderat succesfulde, idet andelen af tilmeldte kvindelige patienter forbliver nede på 37 procent. Derudover rapporterer næsten to tredjedele af de kliniske forsøg ikke kønsspecifikke resultater.
Mens kønsforskelle i effekt rapporteres oftere, analyseres og rapporteres kønsforskelle relateret til toksicitet kun sjældent. På ESMO’s work shop dedikeres en hel session til de metodologiske aspekter ved integrering af kønsmedicin i onkologisk klinisk forskning.