Skip to main content

 

Lenvatinib plus everolimus forlænger overlevelsen for nyrekræftpatienter

Lenvatinib (Kisplyx) i kombination med everolimus forlænger den progressionsfrie overlevelse for patienter med inoperabel fremskreden nyrekræft.

Det viser et fase 2-studie, hvor der deltog 153 mennesker med fremskreden nyrekræft, der havde udviklet sig efter en tidligere VEGF(vaskulær endotel vækstfaktor)-behandling. Resultaterne viste, at de patienter, der modtog behandling med lenvatinib i kombination med everolimus oplevede en gennemsnitlig progressionsfri overlevelse på 14,6 måneder, sammenlignet med 5,5 måneder for de patienter, der modtog everolimus alene.

Den opdaterede gennemsnitlige overlevelse i studiets population er 25,5 måneder i everolimus plus lenvatinib-gruppen i forhold til 15,4 måneder i everolimus-gruppen.

Respons blev opnået ved 43 procent af 51 patienter, der fik lenvatinib plus everolimus sammenlignet med seks procent af 50 patienter, der modtog monoterapi med everolimus og 27 procent af 52 patienter, der fik lenvatinib alene.

De mest almindelige bivirkninger for lenvatinib i kombination med everolimus var diarré, nedsat appetit og træthed.