Ultrafølsom teknologi giver ny viden om kræftrelateret proteinkompleks

Ny forskning baseret på en teknologi, der kan undersøge proteiner, som er tusind gange mindre end bredden af et menneskehår, kan potentielt føre til ny behandling af lungekræft og andre dødelige kræftformer.

I forskningsprojektet, som er publiceret i Molecular Cell har professor Guillermo Montoya fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research på Københavns Universitet og hans kollegaer undersøgt proteinkomplekset RAF-1, HSP90 og CDC37 ved hjælp af såkaldt kryoelektronmikroskopi (kryo-EM). Kryo-EM er en teknologi, der gør det muligt at studere biomolekyler på atomniveau ved hjælp af elektronstråler.

Projektet bidrager dels med basal viden om samarbejdet mellem de tre proteiner. Det er viden, som andre forskere såvel som medicinalvirksomheder kan arbejde videre med. Derudover bygger projektet videre på tidligere forskning i mus udført af biokemikeren Mariano Barbacid fra det spanske center for kræftforskning, CNIO, som har vist, at man ved at forhindre RAF-1, HSP90 og CDC37 i at samarbejde kan stoppe ukontrolleret celledeling. Forskerne fra Københavns Universitet har med projektet leveret ny molekylær viden om proteinkomplekset og identificeret en mulig akilleshæl i forbindelsen, idet modifikationer på netop det her område kan påvirke samarbejdet mellem de tre proteiner.

”Vores forskning viser, at det rent faktisk er muligt at forhindre de tre proteiner i at arbejde sammen,” siger Guillermo Montoya på Københavns Universitets hjemmeside.

Han understreger, at selvom resultaterne af museforsøgene er lovende, er der stor forskel på mus og mennesker. Men hvis metoden viser sig at virke lige så godt på mennesker som på mus, vil det være et stort skridt fremad, idet stabilisering af RAF-1 spiller en væsentlig rolle i udvikling af kræft. Håbet er således, at forskningen kan vise nye veje til behandling af kræftformer, som ellers er dødelige.