Kræft i skjoldbruskkirtlen reagerer positivt på Pembrolizumab

Immunterapi kan bruges med delvis succes mod en stigende tendens til kræft i skjoldbruskkirtlen.

Flere og flere tilfælde opdages, hvilket kan skyldes en øget brug af teknologi til at opdage tumorer i skjoldbruskkirtlen, som måske ellers ikke blev fundet tidligere. De fleste tilfælde af skjoldbruskkirtelkræft kan behandles med succes, men avancerede tilfælde kan være vanskelige at behandle, især hvis de ikke reagerer på radioaktiv jod (RAI) terapi.

Men ifølge en ny undersøgelse fra Rutgers Cancer Institute har PD-1-hæmmeren pembrolizumab potentiale til at forbedre behandlingen af avanceret kræft i skjoldbruskkirtlen.

Undersøgelsen, der præsenteredes lørdag 4. juni på ASCOs årsmøde i Chicago (Abstrakt 6091) af Janice M. Mehnert fra Rutgers, er baseret på forsøg med 22 patienter, hvor tidligere behandling ikke havde virket.

"De 22 patienter kom fra flere forskellige behandlingssteder og havde en diagnose af fremskreden eller metastatisk papillær eller follikulært kræft i skjoldbruskkirtlen," fortæller dr. Mehnert, der er direktør for fase I og Developmental Therapeutics Program på Rutgers Cancer Institute of New Jersey.

Deltagerne fik 10 mg pembrolizumab hver anden uge i op til 24 måneder eller indtil bekræftet progression eller uacceptabel toksicitet. Sikkerhed, tolerabilitet og respons blev vurderet hver 8. uge i de første 6 måneder og hver 12. uge derefter.

"6 af de 22 patienter forblev i behandling og deraf havde to patienter en delvis respons med en samlet responsrate på 9,1 procent, og der var en stabil sygdomsrate på 54,5 procent. Den 6-måneders samlede overlevelse var 100 procent og 6 måneders progressionsfri overlevelse var 58,7 procent," fortæller Mehnert, som vil præsentere opdaterede resultater lørdag på ASCO.

Der var ingen behandlingsrelaterede dødsfald eller afbrud af behandlingen på grund af lægemiddelrelaterede bivirkninger. Samlet set viste pembrolizumab lovende antitumoraktivitet i fremskredne tilfælde af follikulært eller papillær kræft i skjoldbruskkirtlen, som ikke reagerede på standardbehandling.

Den kliniske fordel ved pembrolizumab mod avanceret kræft i skjoldbruskkirtlen vil blive yderligere undersøgt i et klinisk opfølgende fase II forsøg, der nu er i gang for at forsøge at finde biomarkører, som kan forudsige respons på behandling med pembrolizumab.

"Selv om mange patienter, der behandles med immunterapi, ikke reagerer, så kan reaktionen hos dem, der rent faktisk reagerer, være meget langtidsholdbar. Desuden er bivirkningerne tilsyneladende mere tålelige end bivirkningerne i forbindelse med kemoterapi," pointerer Mehnert.

"Det er en spændende tid i den tidlige fase af lægemiddeludvikling, når vi kigger på resultaterne (af immunterapi) for så mange forskellige former for kræft," siger hun.