Kæmpe investering i trojansk angreb på kræftceller

En nyudviklet kemobehandling, der kan slå kræftceller ihjel indefra har modtaget forskningsinvestering på 380 mio. kr.

Det nye lægemiddelkoncept gør brug af uPARAP-receptoren til at snige kemostoffer ind i kræftceller og nedbryde dem indefra, hvilket har vist sig effektivt i museforsøg.  

“Vi fandt ud af, at uPARAP ikke kun var et lovende mål for kræftbehandling, fordi det kunne modvirke receptorens funktion. Det viste sig, at vi muligvis kunne kapre receptoren til at aflevere lægemidler i kræftcellerne ved hjælp af en trojansk hest-strategi, hvor receptoren bliver afgørende for, at det kun er kræftceller, som bliver ramt,” udtaler professor Niels Behrendt, en af de tre forskere bag lægemiddelkonceptet i en pressemeddelelse fra Rigshospitalet. 

De tre forskere fra Rigshospitalet og Københavns Universitet har nu modtaget en investering på 380 mio. kr. igennem en spinout-virksomhed. Målet er på sigt at gennemføre kliniske forsøg i mennesker med en teknologi, som forskerne håber kan forbedre behandlingen af nogle af de kræftsygdomme, hvis prognose i de sene stadier typisk er meget dårlig - eksempelvis  kræftformer i bindevæv eller knogler.

Antistoffer rammer med høj præcision i museforsøg

Forskerne havde i tidlige studier succes med at blokere funktionen af uPARAP-receptoren, og i et studie af mus med knoglekræft kunne de forhindre kræftinduceret knoglenedbrydning, skriver Rigshospitalet i presseteksten.

Blokering af uPARAP-funktionen var dog ikke tilstrækkeligt til at kurere musene for kræft, og forskerne ledte derfor efter teknologier, der mere effektivt kunne dræbe kræftcellerne. Antistoflægemiddel-konjugater (ADC) lignede - fra en teoretisk betragtning - en lovende metode til at ramme kræftcellerne med høj præcision.

Håb om behandling af fremskredne kræftsygdomme 

Forskerne viste, at ADC-konceptet rettet mod uPARAP-receptoren var effektiv mod tumorbærende mus, der fik behandling med den første version af uPARAP-ADC’et.

Lars Henning Engelholm forklarer i presseteksten, at deres tidlige forsøg viste, at uPARAP-receptoren var specielt aktiv i bindevævskræftceller og i bestemte undertyper af hjernekræft. I første omgang har deres forskning derfor hovedsageligt centreret sig om sarkomer. 

“I de seneste 20-30 år har der ikke været de store fremskridt i behandlingen af sarkomer. Vi tror på, at vi har udviklet en ekstremt lovende teknologi, som i første omgang kan give et stort løft i behandlingen for personer med sarkomer,” siger Lars Henning Engelholm.

Han forklarer, at internationale samarbejdspartnere også har opnået gode resultater ved at anvende lægemiddelkonceptet.