Skip to main content

 


”Det her er meget stort. Det er uhørt at opnå så stor en overlevelsesgevinst inden for metastatisk pancreascancer, hvor vi ikke har set et reelt gennembrud siden 2013. Det bliver uden tvivl praksisændrende,” siger overlæge Inna Chen.

Historisk gennembrud: Ny behandling fordobler overlevelsen ved pancreascancer

ASCO:  Den eksperimentelle RAS-hæmmer daraxonrasib leverer årets største nyhed på ASCO. Behandlingen af pancreascancer har stået i stampe i årevis, men nu viser fase III-data, at daraxonrasib fordobler overlevelsen for patienter med metastatisk pancreascancer. Overlæge Inna Chen håber, at danske patienter får adgang til behandlingen inden udgangen af 2026. Andet ville være uetisk, siger hun.

Jubelen ville næsten ingen ende tage, da den amerikanske onkolog Brian Wolpin søndag aften præsenterede overlevelsesresultaterne fra fase III-studiet RASolute-302 på den amerikanske kræftkongres ASCO (abstract #LBA5).

43 sekunder gik der, før de hujende og klappende onkologer i salen endelig lod Wolpin genoptage præsentationen. 

"Det indgik ikke i min tidsplan," lød det fra Brian Wolpin, som er lead investigator på studiet og har sin daglige gang på Dana-Farber Cancer Institute i Boston.

En af tilhørerne i salen var Inna Chen, overlæge og leder af Videnscenter for Medicinsk Behandling af Kræft i Bugspytkirtlen på Afdeling for Kræftbehandling, Herlev og Gentofte Hospital.

”Det her er meget stort. Det er uhørt at opnå så stor en overlevelsesgevinst inden for metastatisk pancreascancer, hvor vi ikke har set et reelt gennembrud siden 2013. Det bliver uden tvivl praksisændrende,” siger hun.

Resultaterne viser, at den orale RAS(ON)-hæmmer daraxonrasib forbedrede både samlet overlevelse (OS) og progressionsfri overlevelse (PFS) markant sammenlignet med kemoterapi hos patienter med tidligere behandlet metastatisk pancreatisk adenokarcinom.

I den samlede population var median OS 13,2 måneder (95% CI: 10,0-ikke estimerbar) med daraxonrasib mod 6,7 måneder (95% CI: 5,8-8,0) med kemoterapi. Det svarer til en hazard ratio (HR) for død på 0,40 (95% CI: 0,30-0,53; p<0,0001).

Patienter henvender sig for at få behandling

At studiet faldt positivt ud, har været offentligt kendt siden 13. april 2026, hvor firmaet bag lægemidlet, Revolution Medicines, udsendte en pressemeddelelse.

Siden da har Inna Chen og kollegerne på Herlev Hospital fået massevis af henvendelser fra patienter, som gerne vil i behandling med lægemidlet. Det samme oplever man ifølge Inna Chen på andre danske hospitaler og blandt kolleger rundt om i verden.

”Der er et kæmpestort pres på klinikken. Patienterne læser om lægemidlet og vil meget gerne i behandling. Hvis det går for langsomt med at få implementeret behandlingen i Danmark, bliver det meget svært at forklare det over for patienterne,” siger Inna Chen.

Hun mener, det er magtpåliggende, at godkendelsen af behandlingen ikke trækkes i langdrag.

”Jeg håber og satser på, at vi har adgang inden 2027. Jeg synes ikke, det er etisk at holde det tilbage længere,” siger hun.

Amerikanske FDA har ikke godkendt lægemidlet endnu, men lægemiddelmyndigheden har allerede givet behandlingen såkaldt ’Breakthrough Therapy Designation’ og ’Orphan Drug Designation’, hvilket i korte træk betyder, at firmaet får adgang til tættere og potentielt hurtigere regulatorisk dialog samt udviklingsmæssige incitamenter. FDA har også givet udvidet adgang til relevante patienter.

I EU har EMA tildelt lægemidlet ’orphan designation’. Det giver adgang til regulatorisk og videnskabelig støtte under udviklingen, men indebærer ikke en markedsføringstilladelse.

Tredobler responsraten

I Danmark får cirka 1.000 personer årligt diagnosen pancreascancer. Kun cirka 20 procent opdages i et tidligt stadie, hvor kræften kan fjernes kirurgisk, men langt de fleste får tilbagefald.

Af de 80 procent, som har fremskreden pancreascancer på diagnosetidspunktet, er cirka halvdelen egnet til palliativ kemoterapi som førstelinjebehandling. De resterende 40 procent, som ikke får behandling, lever i gennemsnit halvanden måned.

Hos patienter, som får førstelinje-kemoterapi, er responsraten cirka 30 procent, og i Danmark ligger overlevelsen på cirka syv til otte måneder i gennemsnit.

Kun omkring 200 af de cirka 400 patienter, der påbegynder førstelinjebehandling, når frem til og er egnede til andenlinjebehandling. Med den nuværende andenlinjebehandling er responsraten cirka 10 procent.

Til sammenligning var responsraten 33,2 procent i RAS-populationen og 31,6 procent i den samlede population blandt patienter, der fik daraxonrasib i RASolute-302.

Cirka 90 procent af patienter med pancreascancer har en RAS-mutation.

”RAS har været betragtet som ’undruggable’ i flere årtier. Der har været mange forsøg, men alt har været negativt. I USA har man investeret virkelig mange penge i at arbejde videre med RAS, man har samlet de bedste forskere i verden og etableret centre, som kun skulle forske i RAS. Det ser vi resultatet af nu,” siger Inna Chen.

Patienter udvikler resistens

Spørgsmålet er nu, hvor god effekten er på længere sigt.

”Vi har ikke set kurverne endnu, så vi ved ikke, hvor længe effekten varer ved. Jeg har talt med nogle af dem, der har inkluderet patienter i studiet, og jeg tror desværre ikke, vi taler om helbredende behandling,” siger Inna Chen.

”Problemet er, at alle formentlig udvikler resistens over tid. Det vil sige, at selvom vi ser de gode overlevelsesdata, og patienter kommer til at leve væsentligt længere, så får alle patienter på et tidspunkt progression.”

Hvis den prognose holder, åbner det for nye forskningsspørgsmål.

”Hvad sker der, når patienterne udvikler resistens, eller når tumor begynder at vokse igen? Det bliver meget interessant at undersøge nærmere. Kan vi gøre det bedre og måske ramme resistensmekanismerne?  KRAS er den vigtigste onkogene driver, så når vi nu rammer den vigtigste driver effektivt, hvorfor varer effekten så ikke ved? Det skal vi have besvaret,” siger Inna Chen.

Fire førstelinjestudier på vej til danske patienter

Hvis daraxonrasib bliver godkendt på baggrund af studiet, kan danske patienter se frem til en potent ny andenlinjebehandling. Men formentlig skal lægemidlet helt frem som førstevalg, mener Inna Chen. Samtidig undersøger man også muligheden for at flytte behandlingen endnu tidligere i forløbet – til den adjuverende setting efter operation.

Hun fortæller, at Herlev Hospital er indrulleret i hele fire nye fase III-studier med eksperimentel førstelinjebehandling af metastatisk pancreascancer. Rekrutteringen begynder i efteråret.

Der er tale om tre RASolute-studier:

  • RASolute-303: Sammenligner daraxonrasib alene eller med standard kemoterapi over for standard kemoterapi hos patienter med metastatisk pancreascancer uanset RAS-genotype.
  • RASolute-305: Sammenligner KRAS(ON)-hæmmeren zoldonrasib plus investigators valg af gemcitabin/nab-paclitaxel eller mFOLFIRINOX over for samme kemoterapi plus placebo hos patienter med metastatisk pancreascancer med KRAS G12D-mutation.
  • RASolute-309: Sammenligner kombination af zoldonrasib plus daraxonrasib over for standard kemoterapi hos patienter med metastatisk pancreascancer med KRAS G12D-mutation.

Og endelig studiet DAWN-303, hvor KRAS G12D-hæmmeren INCB161734 plus kemoterapi sammenlignes over for placebo plus kemoterapi hos patienter med metastatisk pancreascancer med KRAS G12D-mutation.

Inna Chen har en forhåbning om, at kombinationen af kemoterapi og en (K)RAS-hæmmer kan forbedre effekten af behandlingen.

”(K)RAS-hæmning kan være særlig effektiv mod RAS-afhængige cellepopulationer, mens kemoterapi fortsat kan have effekt på andre mere kemofølsomme celleprogrammer. På den måde kan kombinationen potentielt forsinke eller modvirke resistensudvikling,” siger hun.

”Prækliniske data tyder på en additiv – og i nogle modeller muligvis mere end additiv – effekt, men egentlig synergi er endnu ikke formelt bevist.”

Stor overlevelsesgevinst uanset RAS-mutation

I RASolute-302 blev patienterne randomiseret 1:1 til daraxonrasib 300 mg peroralt én gang dagligt eller investigators valg af standard kemoterapi. De primære endepunkter var OS og PFS vurderet i populationen med RAS G12-muteret sygdom. De sekundære endepunkter omfattede OS og PFS i den samlede population samt objektiv responsrate i både RAS G12-populationen og den samlede population.

I alt blev 500 patienter randomiseret, 248 til daraxonrasib og 252 til kemoterapi. Baselinekarakteristika var balanceret mellem armene. Ved data cutoff 10. februar 2026 var median opfølgningstid 8,5 måneder.

I RAS G12-populationen, som omfattede 228 patienter i daraxonrasib-armen og 231 i kemoterapi-armen, var median OS 13,2 måneder (95% CI: 10,0-ikke estimerbar) med daraxonrasib mod 6,6 måneder (95% CI: 5,4-8,2) med kemoterapi. Det svarer til en HR på 0,40 (95% CI: 0,30-0,54; p<0,0001).

Median PFS var 7,3 måneder (95% CI: 6,3-8,1) med daraxonrasib mod 3,5 måneder (95% CI: 2,9-3,8) med kemoterapi (HR 0,45; 95% CI: 0,34-0,59; p<0,0001).

Den objektive responsrate i RAS G12-populationen var 33,2 procent (95% CI: 27,0-39,9) med daraxonrasib og 11,8 procent (95% CI: 7,8-16,8) med kemoterapi.

I den samlede population var median OS 13,2 måneder (95% CI: 10,0-ikke estimerbar) med daraxonrasib og 6,7 måneder (95% CI: 5,8-8,0) med kemoterapi (HR 0,40; 95% CI: 0,30-0,53; p<0,0001).

Median PFS var 7,2 måneder (95% CI: 5,7-7,5) mod 3,6 måneder (95% CI: 2,9-4,2), svarende til en HR på 0,49 (95% CI: 0,38-0,64; p<0,0001).

Den objektive responsrate var 31,6 procent (95% CI: 25,8-38,0) med daraxonrasib og 11,2 procent (95% CI: 7,5-15,9) med kemoterapi.

Mindre toksicitet

Der opstod behandlingsrelaterede bivirkninger af grad 3 eller højere hos 43,6 procent af patienterne i daraxonrasib-armen og 57,5 procent i kemoterapi-armen. De hyppigste behandlingsrelaterede bivirkninger af grad 3 eller højere i daraxonrasib-armen var udslæt (13,7 procent) og stomatitis (12,0 procent), mens de hyppigste med kemoterapi var fald i neutrofiltal (18,2 procent) og anæmi (16,4 procent).

Behandlingsrelaterede alvorlige bivirkninger opstod hos 10,8 procent af patienterne behandlet med daraxonrasib og 18,7 procent af patienterne behandlet med kemoterapi. Behandlingsophør grundet bivirkninger forekom hos 1,2 procent i daraxonrasib-armen mod 11,2 procent i kemoterapi-armen.

”Udover at effekten er bedre, er toksiciteten også mindre med daraxonrasib. Det er meget vigtigt for patienterne, men også i forhold til hvordan vi håndterer patienterne i klinikken,” siger Inna Chen.