Forskning fra Herlev har løftet OS markant for patienter med den ellers dødelige bugspytkirtelkræft

ASCO: I et mindre dansk studie har onkologer på Herlev og Gentofte Hospital opnået en opsigtsvækkende høj overlevelse blandt patienter med lokalavanceret eller metastatisk pancreaskræft. Resultaterne giver os håb om, at vi er på sporet af en effektiv ny behandling til disse hårdtramte patienter, lyder det fra studiets hovedforfatter overlæge Inna Chen.

Normalt giver studier med nye behandlinger mod den notorisk dødelige pancreaskræft et negativt resultat – eller i bedste fald en øget overlevelse på bare to måneder. Men i det danske énarmede studie LAPTOP, der blev præsenteret som poster på de amerikanske onkologers årsmøde ASCO 2025 (abstract #4168), har man opnået næsten to års median samlet overlevelse (OS) hos patienter med lokalavanceret pancreaskræft.Samme patientgruppe har en median OS på cirka 15,7 måneder ved behandling med den mest effektive standardkemoterapi i et nyt fase III-studie, NEOPAN, publiceret i tidsskriftet Journal of Clinical Oncology.

Derfor er det sundhedsfaglige personale på Herlev og Gentofte også positivt stemte – selvom studiet kun er et feasibilty-studie uden kontrolarm og med formålet at undersøge sikkerheden af behandlingen.

”Vi synes, det er lovende resultater, og vores oplevelser fra klinikken ved at behandle patienterne med denne kombination er også meget positive,” siger Inna Chen, overlæge på Afdeling for Kræftbehandling ved Herlev og Gentofte Hospital.

Hun har selv mødt og behandlet samtlige 55 patienter, der deltog i studiet.

”Før vi havde analyseret data kom sygeplejerskerne til mig og spurgte, hvornår vi kan gå videre og tilbyde flere patienter behandlingen. Og det gør de ellers aldrig. Men de har kunnet fornemme en forskel på patienterne, og hvordan de havde det,” siger Inna Chen.

Stråling giver plads til effekt af dobbelt-IO

Patienterne i LAPTOP-studiet havde enten borderline-resektabel, lokalavanceret (BRPC/LAPC) eller metastatisk pancreaskræft (mPC) og var ubehandlede ved inklusion. Behandlingsregimet bestod af nivolumab (3 mg/kg), ipilimumab (1 mg/kg som enkeltdosis), gemcitabin (800 mg/m²) og nab-paclitaxel (100 mg/m² på dag 1, 8 og 15 i 28-dages cyklusser). Fra tredje behandlingscyklus blev der tilføjet adaptiv stereotaktisk strålebehandling (SBRT) mod primærtumoren givet som tre fraktioner á 8 Gy (Gray) under billedvejledning med CT eller MR.

”Strålebehandlingen skader tumoren lige nok til, at immunforsvaret lettere kan genkende den. Vi forsøger at gøre tumoren ’beskidt’, så den bliver mere synlig for immuncellerne,” siger Inna Chen.

Immunterapi har indtil videre slået fejl mod pancreaskræft, hvilket muligvis skyldes, at det mikrobiologiske miljø omkring pancreastumorer gør det svært for immunforsvaret at genkende og dræbe kræftcellerne.

Langt flere kunne opereres

Kombinationsbehandlingen havde tilsyneladende en markant effekt på tværs af en række behandlingsmål. Med en median opfølgningstid på 33 måneder (IQR 30,1–39,8) viste resultaterne, at:

• Gruppen med borderline-resektabel (n=1) eller lokalavanceret sygdom (n=23) havde opnået en median OS på 23,2 måneder (95 procent CI 11,4–31,5), mens den metastatiske gruppe (n=31) havde en median OS på 11,2 måneder (6,8–15,8).
• Median progressionsfri overlevelse (PFS) var 17,3 måneder (8,7–23,4) hos patienter med BRPC/LAPC og 6,1 måneder (3,8–8,4) i mPC-gruppen.
• Behandlingen gav en objektiv responsrate (ORR) på 33,3 procent (15,6–55,3) hos BRPC/LAPC-patienterne og 19,4 procent (7,5–37,4) blandt dem med metastatisk sygdom.
• Sygdomskontrolraten (DCR) var henholdsvis 75 procent (53,3–90,2) og 61,3 procent (42,2–78,2), og median varigheden af objektivt respons (DOR) var for både BRPC/LAPC og mPC 8,9 måneder (4,0–12,7).

Derudover muliggjorde behandlingen også kirurgisk resektion hos 9 patienter (37,5 procent) i BRPC/LAPC-gruppen og tre patienter (9,7 procent) med metastatisk sygdom, hvilket er bemærkelsesværdigt set i historisk perspektiv.

“I vores studie kunne 38 procent af patienterne med lokalavanceret sygdom opereres. Det er langt flere end de cirka 6 procent, man ser i historiske data (og i studiet NEOPAN, red.). Men spørgsmålet er, om kirurgi overhovedet er nødvendig, når vi opnår så gode resultater med kombinationsbehandling alene,” siger Inna Chen.

Hun fortsætter:

“Kirurgi er et stort indgreb, og det er ofte svært at give yderligere behandling bagefter. Så måske klarer nogle patienter sig faktisk bedre uden resektion.”

Bivirkninger er til den høje side

Sikkerhedsprofilen var overordnet acceptabel, vurderer de danske klinikere, men alvorlige bivirkninger af grad 3-4 forekom hos cirka 71 procent af patienterne i begge grupper. Disse lod primært til at stamme fra kemoterapien, vurderer Inna Chen.

“Vi ser alvorlige bivirkninger hos cirka 71 procent af patienterne, men det er vigtigt at sætte det i kontekst. Patienterne har en alvorlig sygdom, og mange af bivirkningerne skyldes kemoterapien. Det er lavdosis kemo, men stadig effektiv. Jeg mener, det meste af toksiciteten kommer derfra – ikke fra immunterapien eller strålebehandlingen alene,” siger hun og fortsætter:

“Selvom bivirkningerne er mange, har vi faktisk set, at de patienter, der har fået lavere dosis kemoterapi, stadig har haft god overlevelse og PFS. Det er noget, vi undersøger nærmere.”

Ingen patienter oplevede bivirkninger af grad 5. Behandlingsophør som følge af bivirkninger blev registreret hos 20,8 procent af BRPC/LAPC-patienterne og 9,7 procent af mPC-patienterne.

“Vi arbejder på at finde simple biomarkører, som kan hjælpe os med at selektere patienterne bedre. For eksempel er infektioner en hyppig bivirkning – især hos patienter med stents. Hvis vi kan identificere dem på forhånd, kan vi måske undgå at tilbyde den mest intensive behandling til de skrøbeligste,” siger Inna Chen.