Skip to main content

 

Ny KRAS-hæmmer demonstrerer bemærkelsesværdig effekt mod pancreaskræft i fase I/II-studie

Skrevet af Bo Karl Christensen den . Skrevet i Pancreas.

ASCO: Den orale KRAS G12D-hæmmer GFH375 giver tumorrespons og sygdomskontrol på tværs af kræftformer med KRAS G12D-mutation i nyt fase I/II-studie. Særligt bemærkelsesværdigt var det, at alle patienter med pancreaskræft fik tumorreduktion.

Det viser foreløbige resultater fra fase I/II-studiet, som er præsenteret på de amerikanske onkologers årsmøde ASCO 2025 (abstract #3013).

GFH375 er en selektiv og potent oral hæmmer, der rammer KRAS G12D i både det aktive (GTP-bundne) og inaktive (GDP-bundne) stadie. Det aktuelle first-in-human-studie undersøger lægemidlets sikkerhed, tolerabilitet, farmakokinetik og anti-tumoreffekt hos patienter med lokalavanceret eller metastatisk kræft og dokumenteret KRAS G12D-mutation.

Per 3. januar 2025 var 32 patienter inkluderet, heraf 11 med pancreaskræft (PDAC), 11 med ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), 5 med kolorektal cancer og 5 med andre solide tumorer. Medianalderen var 59,5 år, og 62,5 procent var kvinder. GFH375 blev afprøvet i doser fra 100 mg til 900 mg én gang dagligt og 300 mg to gange dagligt. Der blev ikke observeret nogen dosisbegrænsende toksicitet.

Resultaterne viste, at:

  • Blandt 22 patienter med evaluerbar behandlingseffekt var den objektive responsrate (ORR) 27,3 procent (6 ud af 22), mens 86,4 procent af patienterne opnåede sygdomskontrol.
  • 9 ud af 13 patienter med stabil sygdom havde tumorreduktion.
  • Alle syv patienter med PDAC opnåede tumorreduktion – tre med partielt respons og fire med stabil sygdom (mindre reduktion end 30 procent).
  • Blandt de ni patienter med NSCLC opnåede tre partielt respons og fem stabil sygdom.

Behandlingen var generelt veltolereret. Otte patienter (25 procent) oplevede grad 3-4 behandlingsrelaterede bivirkninger, men der sås ingen grad 5-hændelser. De hyppigste bivirkninger var gastrointestinale og omfattede diarré (71,9 procent), opkastning (71,9 procent) og kvalme (62,5 procent), alle af grad 1-2.

Behandlingspausering forekom hos 25 procent af patienterne, og 6,3 procent måtte ophøre helt med behandlingen.