Kunstig intelligens forudsiger kræft i bugspytkirtlen med en vis succes
Forskere arbejder i øjeblikket på en kunstig intelligens (AI), som allerede er blevet brugt til at finde størstedelen af de personer under 60 år, der vil udvikle kræft i bugspytkirtlen, 20 måneder før diagnosetidspunktet.
Resultaterne fra et pilotstudie blev fremlagt under årets virtuelle ESMO Gastrointestinal Cancer 2020 (abstrakt SO-13).
Analysen og udviklingen af AI-modellen omfattede elektroniske journaler fra 1.378 engelske patienter i alderen 15-99 år, der blev diagnosticeret med kræft i bugspytkirtlen i perioden 2005 til 2010. Hver patient blev matchet efter alder og køn til fire personer, der ikke fik kræft i bugspytkirtlen (men kræft et andet sted).
"Det er ikke muligt for det menneskelige øje at genkende disse tendenser i så store datamængder. Vi brugte [derfor] AI til at studere […] data og kigge efter kombinationer, der forudsiger, hvem der vil udvikle kræft i bugspytkirtlen," udtaler førsteforfatter Ananya Malhotra i en pressetekst på Eurokalert. Hun forsker i statistik ved London School of Hygiene & Tropical Medicine, Storbritannien.
Symptomer op til diagnose viste et mønster
Oplysninger om symptomer, sygdomme og brug af medicin to år forud for diagnosen indgik i optræning af AI-modellen.
De foreløbige resultater viser, at diagnose kunne forudsiges nøjagtigt for 60 procent af patienterne under 60 år ved hjælp af deres medicinske historie registreret mellem 20-24 måneder før diagnose.
Det er forskernes håb, at AI-modellerne på sigt kan finde de højrisikogrupper, der skal gå videre til screening i håb om at identificere flere personer med bugspytkirtelkræft i tidligere stadier, hvor behandlingerne er mere effektive.
"Det er usandsynligt, at dette er nok til at gøre screeningen levedygtig nu. Det viser dog, at AI har potentiale til at indsnævre antallet af mennesker, vi har brug for at screene. Vi burde være i stand til at reducere dette meget yderligere ved at matche kræft i bugspytkirtlen-patienter til kontrol fra den generelle befolkning, hvilket er, hvad vi planlægger at gøre næste gang,” siger Ananya Malhortra i presseteksten.
Betydelige usikkerheder i resultaterne
Forudsigelsen er dog behæftet med noget usikkerhed. Mere præcist har den en AUC-ROC på 61 procent, som er meget lavt for disse modellers evne til diagnosticere kræft. Ved 50 procent er det ikke bedre end et tilfældigt gæt.
Forskerne skriver i konklusionen:
”Disse data antyder, at tidlig påvisning af bugspytkirtelkræft er mulig. Parring af denne forudsigelsesmodel med en screeningstest kan føre til tidligere diagnose og et større antal patienter, der overlever den ødelæggende sygdom.”
Heller ikke på Københavns Universitet er man helt afvisende overfor tankegangen bag modellen og resultaterne, men der skal mere til, hvis det skal give mening at bruge AI som en del af en screeningstrategi.
”Tilgangen er interessant og kan være lovende. En personaliseret screening kan være en kosteffektiv løsning, og det er vigtigt, hvis det skal blive en løsning, der kan implementeres. Men resultatet med en AUC på 61 procent er ikke godt nok for nu. Jeg vil gerne se det gentaget på større kohorter,” siger Christian Igel, professor og leder af SCIENCE AI Centre ved Københavns Universitet. Han har været med til at udvikle kunstig intelligens-modeller, der kan bruges til forudsige brystkræft.
