D-vitaminniveau påvirker overlevelse for bugspytkirtelkræftpatienter
ESMO: Patienter med kræft i bugspytkirtlen har en bedre overlevelse, hvis deres D-vitaminniveauer ikke er for lave.
Det viser et studie, som søndag præsenteres (Abstrakt 699P) som en poster på ESMO-kongressen i Barcelona af reservelæge, ph.d.-studerende Louise Skau Rasmussen fra Onkologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.
”Vi har fundet ud af, at der er en forskel i overlevelsen i forhold til, hvilket D-vitaminniveau patienterne har – både ved de lave og de høje sygdomsstadier. Dem med et sufficient D-vitaminniveau har en bedre overlevelse end dem med et relativt insufficient eller insufficient niveau,” siger Louise Skau Rasmussen.
Eksperimentelle studier på bugspytkirtelkræft-cellelinjer har vist, at D-vitamin kan stoppe eller hæmme kræftcellevækst. Derudover har nogle få studier forsøgt at belyse, hvorvidt der er en relation mellem D-vitaminniveauer og overlevelse hos patienter med bugspytkirtelkræft, men studierne er begrænset af et lavt antal deltagende patienter og har ikke givet et ensartet billede.
På den baggrund har Louise Skau Rasmussen og hendes kollegaer evalueret, om der er en association mellem niveauer af D-vitamin hos patienter med bugspytkirtelkræft og deres overlevelse. Forskerne har brugt BIOPAC-studiet, som er et dansk prospektivt multicenterstudie, der har kørt siden 2008, og hvis formål er at samle viden om mulige prognostiske eller prædiktive markører hos bugspytkirtelkræftpatienter.
BIOPAC samler biologisk materiale og kliniske data på patienter med bugspytkirtelkræft i Danmark, herunder D-vitaminniveau inden behandling. Det er de data – fra i alt 1.271 patienter – som indgår i Louise Skau Rasmussens studie. Her er patienterne blevet inddelt i tre grupper efter D-vitaminniveau: insufficient niveau (under 25 nanomol per liter), relativt insufficient niveau (25-50 nanomol per liter) og sufficient niveau (over 50 nanomol per liter).
Næste skridt er at undersøge D-vitamintilskud
Studiet viser, at patienter med stadie I og II sygdom, som har et sufficient D-vitaminniveau, har en median samlet overlevelse (mOS) på 27,8 måneder, hvorimod dem, der har et insufficient niveau, har en mOS på 18,3 måneder. For patienter med stadie III og IV er tallene hhv. 7,2 måneder og 5,2 måneder.
Louise Skau Rasmussen havde ikke forventet, at der var så klar en forskel i overlevelsen mellem de tre niveauer, som også gør sig gældende, når der blandt andet korrigeres for performance status, sygdomsstadie og behandling.
”Jeg er overrasket over, at patienter med sufficiente D-vitamin niveauer fortsat har en bedre overlevelse end patienter med relativt insufficiente og insufficiente niveauer, når vi korrigerer for variabler, som har stor indflydelse på overlevelsen, blandt andet performance status,” siger hun.
Næste skridt for Louise Skau Rasmussen er at sætte et studie op, som skal vise, om det giver mening at give bugspytkirtelkræftpatienter med utilstrækkelige D-vitaminniveauer D-vitamintilskud for at bedre deres overlevelse.
”Det skal undersøges yderligere, om overlevelsen kan bedres ved at give patienter med lave D-vitamin niveauer D-vitaminsupplement. Det kan vi ikke konkludere ud fra vores resultater, vi kan blot konstatere, at patienter med lave D-vitaminniveauer har en dårligere overlevelse. Jeg håber på, at vi kan få et prospektivt studie i gang og få afklaret, om tillæg af D-vitamin - som jo er billigt og let tilgængeligt - til patienternes anticancerbehandling kan bedre patienternes overlevelse,” siger Louise Skau Rasmussen.
Hun påpeger, at det er uvist, om D-vitaminniveau på en eller anden måde hænger sammen med patienternes generelle ernæringstilstand, og hvad de spiser. Det kan man ikke se ud fra de nuværende resultater, understreger hun. Dog har lavt BMI-niveau ikke indflydelse på overlevelsen i studiet.
Det vides endnu ikke, hvorfor D-vitaminniveau ser ud til at spille en rolle for bugspytkirtelkræftoverlevelse, men man mener, at D-vitamin måske kan gå ind og bremse kræftcellernes vækst. Der er også teorier om, at D-vitamin har en indvirkning på den inflammation, der generelt er ved kræft, samt at det kan spille indirekte ind på kræftcellevækst gennem regulering af insulinproduktionen.
Betydningen af D-vitaminniveau er også undersøgt i blandt andet tarmkræft. For nylig viste et mindre fase II-studie, at supplerende kemoterapi med høje doser af D-vitamin kan forsinke sygdommens fremgang hos patienter med metastatisk kolorektalkræft. Prospektive observationsundersøgelser har desuden forbundet højere niveauer af D-vitamin i blodet med en lavere risiko for kolorektalkræft og forbedret overlevelse hos patienter med sygdommen. Disse undersøgelser har dog ikke kunnet bevise, at D-vitamin var årsagen.
