Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Otte forskningsprojekter om immunterapi sættes i gang

Otte projekter rundt omkring i landet får midler til at forske i og udvikle immunterapi, så flere kræftpatienter kan få gavn af behandlingsformen, hvor kroppens eget immunforsvar bliver udnyttet til målrettet at bekæmpe kræftceller.

De ialt 30,2 millioner kroner til projekterne stammer fra finansloven for 2018.

Det er Sundhedsstyrelsen, som har udvalgt de otte projekter, som er geografisk fordelt i hele landet. Der er tale om projekter inden for forskellige kræftformer som lungekræft og blærekræft, og projekter som kan være med til at udvikle og forbedre behandlingen og målrette behandlingen til patienter, der kan få gavn af immunterapi.

I finansloven for 2018 blev der afsat 60 mio. kr. i perioden 2018-2021 til en styrkelse af forskning i immunterapi. Ved første ansøgningsrunde i 2018 blev der uddelt 29,2 millioner kroner til syv projekter, og nu udmøntes de resterende midler.

Sundhedsminister Magnus Heunicke glæder sig over de nye projekter.

”Det er meget vigtigt, at vi hele tiden forbedrer vores muligheder for at hjælpe kræftpatienter ved at investere i forskning og udvikling. Vores viden om og brug af immunterapi vil på sigt kunne hjælpe endnu flere patienter med en kræftsygdom, for der er potentialer for at udbrede behandlingen til andre kræftformer og blive bedre til at målrette behandlingen til dem, der kan få nytte af den. Det er områder, vi stadig mangler viden om, selvom der foregår meget forskning inden for immunterapi, og det skal forskningsprojekterne på forskellig vis gøre os klogere på. Jeg ser frem til at følge projekterne og se resultaterne”, siger han.

Immunterapi er en behandlingsform, hvor kroppens eget immunforsvar bruges til at bekæmpe kræftceller. Immunterapi bruges i dag som led i behandlingen af blandt andet lymfeknudekræft, leukæmi, lungekræft, nyrekræft og modermærkekræft. Med en ny anbefaling fra Medicinrådet fra 22. januar 2020 bruges det nu også til metastatisk triple-negativ brystkræft.

Kultur

  • Bestsellerforfatter: Meget af det, vi gør i sundhedsvæsenet, virker kun på grund af placeboeffekt

    BØGER: ”Det føltes nærmest som et kald at videreformidle viden, som verden har brug for,” fortæller Thomas Breinholt, der brugte fem år på at skrive ’Kan man tænke sig rask?’. Han oplever en stor sult hos patienter og læger efter at forstå sammenhængen mellem krop, sind, sundhed og sygdom.

  • Roman tager eminent livtag med den skrøbelige alderdom

    BØGER: Midaldrende omsorgsgivende karrierekvinder, der bider tænderne sammen og skiftevis kærligt og bittert gør deres pligt, og patriarker, der ufrivilligt skider i bukserne, har sjældent hovedroller – det har de i romanen ´Lindely´, og det er forfriskende og velkomment.

  • Musik skal højne trivsel og nedsætte brugen af psykofarmaka blandt demensramte

    MUSIK: Et nyt ambitiøst dansk forskningsprojekt søger at ændre demensomsorgen på plejecentre landet over ved hjælp af musik. Projektet, ledet af Aalborg Universitet i samarbejde med flere kommuner og plejecentre, fokuserer på at hæve fagligheden i den daglige pleje. Målet er at forbedre trivslen for både personale og mennesker med demens og samtidig reducere forbruget af antipsykotisk medicin.

  • Tårer og vrede drypper ned af siderne i ny bog om overgangsalderen

    BØGER: Med bogen 'Mit hemmelige liv' forsøger journalist Lotte Kaa Andersen at afdække de mange former for tab, besværligheder og usynliggørelser, som kvinder i overgangsalder kan opleve. Men heldigvis har hun også et godt øje for de positive muligheder og livsforandringer, som også kan følge med den ellers alt for ofte latterliggjorte menopause.

  • Fremragende podcastserie om kronisk hjernerystelse

    PODCAST: En ny afslørende podcastserie om ikke kun ulige, men som oftest også totalt håbløse forhold for danskere med kronisk hjernerystelse, viser, hvorfor podcasts er sådan et genialt medie for mennesker, der har noget på hjerte, men også har styr på fakta.

  • Cheflæge: Forfatteren Glenn Bech udfordrer min autoritet

    KULTUR-TEMPERATUR: Mads Nordahl Svendsen anbefaler skønlitterær forfatters indignerede manifest om klassesamfundet til sundhedspersonale: Vi er i en autoritetsposition, som vi skal blive mere opmærksomme på, mener cheflægen fraOnkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

  • Dansk udsendt fødselslæge viser krigens fuldstændigt forfærdelige pris

    BØGER: Gynækolog Maria Milland har været udsendt til krigs- og katastrofeområder 11 gange i sit liv. Men aldrig har hun oplevet et sted så fuldstændigt rædselsfuldt som fange-og flygtningelejren al-Hol i Syrien, hvor hun i ni måneder arbejdede som fødselslæge og gynækolog. Hendes stærke førstehåndsberetning fortjener de varmeste anbefalinger.

  • Troværdig podcast: En af skaberne af kunstig intelligens frygter, at den vil tage kontrollen

    PODCAST: Den britiske professor Geoffrey Hinton, som er anerkendt som en af de førende skikkelser inden for kunstig intelligens (AI), udtrykker i en ny podcast bekymring for, hvad han kalder "den sorte boks" inden for kunstig intelligens. Han frygter, at AI's neurale netværker kan ende med at overtage kontrollen.

  • Ny diætbog viser, at ikke kun Novo forsøger at tjene penge på Wegovy

    BØGER: Indtil for få år siden var slankemedicin en gråzone af præparater , som hverken læger eller patienter var begejstrede for, og alternative metoder til vægttab var en sikker indtjeningskilde for mange brancher. Heriblandt også for forfattere af slanke- og diætbøger, som nu – efter at de nye slankemediciner buldrer frem – skal finde nye veje til at tjene penge.

  • Hernings kulturtilbud overrumplede Karin Friis Bach

    KULTUR-TEMPERATUR: Nogle gange kommer store kulturoplevelser til én, når man mindst venter det. Bare spørg den centrale sundhedspolitiker Karin Friis Bach fra Det Radikale Venstre.