Verzenios godkendt til lokalt fremskreden eller metastatisk ER+/HER2-brystkræft
Medicinrådet anbefaler CDK4/6-hæmmeren Verzenios (abemaciclib) som mulig standardbehandling til førstelinjebehandling af lokalt fremskreden eller metastatisk ER+/HER2-brystkræft i kombination med aromatasehæmmer.
Desuden abbefales Verzenios til andenlinjebehandling af lokalt fremskreden eller metastatisk ER+/HER2-brystkræft i kombination med fulvestrant.
Baggrunden for beslutningen er, at Medicinrådet vurderer, at forholdet mellem omkostningerne og den kliniske merværdi er rimelig ved behandling med Verzenios i både første og anden linje.
Medicinrådet har tidligere vurderet, at Verzenios i kombination med aromatasehæmmer til førstelinjebehandling af lokalt fremskreden eller metastatisk ER+/HER2- brystkræft ikke giver en klinisk merværdi sammenlignet med Kisquali (ribociclib) i kombination med aromatasehæmmer. Men både i første linje og i anden linje er behandlingen forbundet med færre omkostninger end standardbehandling.
Regionerne kan i dag anvende Kisquali og Ibrance (palbociclib). Medicinrådet anbefaler, at regionerne vælger det lægemiddel, der er forbundet med de laveste omkostninger. Medicinrådet forudsætter, at lægemidler med samme target ikke bruges sekventielt.
