Når Magnus Heunicke siger vores - så mener han regeringens

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
”Det virker som om, at man i regionerne bruger Medicinrådet som argument for at udskyde muligheden for, at patienter kan få den behandling, de er bedst tjent med," siger Jesper Fisker.

Kræftens Bekæmpelse rejser sag om adgang til medicin over for Danske Regioner

Kræftens Bekæmpelse støtter kritikken af, at patienter kan frakendes adgang til potentielt livsvigtig medicin alene med den begrundelse, at medicinen er under behandling i Medicinrådet. Det har aldrig været meningen, og vi agter at tage sagen op med regionerne hurtigst muligt, siger adm. direktør Jesper Fisker.

Et debatindlæg skrevet af den tidligere brystkræftpatient Kristine Mogensen, fik for nylig Leif Vestergaard-Pedersen på barrikaderne. Kristine Mogensen beskrev i indlægget, hvordan hendes behandlingsansvarlige læge havde fået afslag på at ordinere hende adjuverende behandling med Kadcyla (trastuzumab emtansin) med den selvstændige begrundelse, at midlet på daværende tidspunkt var under behandling i Medicinrådet. Argumentet for afslaget gjorde Leif Vestergaard-Pedersen vred:

"Det er en helt åbenbar urimelig begrundelse, der underkender de behandlingsansvarlige lægers faglighed og ikke har patienternes tarv for øje," udtalte han til Onkologisk Tidsskrift 

I Kræftens Bekæmpelse støtter man nu op om Leif Vestergaard-Pedersens kritik. Det er ikke rimeligt, at de regionale lægemiddelkomitéer vælger at tolke reglerne sådan, at de kan nægte patienterne adgang til den medicin, de har brug for, alene med henvisning til procedure i medicinrådet, siger adm. direktør i Kræftens bekæmpelse Jesper Fisker.

”Det virker som om, at man i regionerne bruger Medicinrådet som argument for at udskyde muligheden for, at patienter kan få den behandling, de er bedst tjent med – behandlinger, der vel at mærke jo er godkendt af de nationale lægemiddelmyndigheder. Det sætter de facto den enkelte læges ordinationsret ud af kraft. Det er helt forkert, og slet ikke i tråd med baggrunden for lovgivningen,” lyder det.

Jesper Fisker understreger, at Kræftens Bekæmpelse ønsker at få gjort noget ved problemet hurtigst muligt.

”Kristine Mogensens sag – og andre lignende sager, som vi er bekendte med – viser, at kræftpatienter ikke får adgang til vigtig medicin i rette tid. Og tid er jo nok det mest dyrebare, man har som kræftpatient. Det kan vi ikke sidde overhørig, og vi vil derfor hurtigst muligt rejse sagen over for Danske Regioner,” siger han.

Formentlig et stigende problem

Kristine Mogensens sag er langt fra den første, der er kommet Kræftens Bekæmpelse for øre. Jesper Fisker kan ikke sætte tal på sagerne, men det er hans klare fornemmelse, at antallet er stigende.

”Det er mit indtryk, at procedure-afvisningerne er et redskab, der bliver taget i brug i stadig større omfang i flere regioner. På den måde giver man ad bagveje Medicinrådet status som en medicinsk myndighed, hvilket det jo bestemt ikke er. I Kræftens Bekæmpelse vil vi opfordre regionerne til at gå sig selv efter i sømmene og granske, om deres procedurer på området er rimelige,” siger Jesper Fisker.

Mere specifikt ønsker Kræftens Bekæmpelse, at Danske Regioner igangsætter en undersøgelse af, hvordan reglerne bliver administreret i de enkelte regioner for herved at få et overblik over problemets omfang.

”Vi kan for nuværende kun tegne vores billede af situationen ud fra de patienthenvendelser, vi har modtaget. Vi har brug for at få det fulde billede fra regionerne,” siger Jesper Fisker.

Behov for individuelle vurderinger

Formand for Region Hovedstadens regionale lægemiddelkomité og lægefaglig vicedirektør på Rigshospitalet, Per Jørgensen, har tidligere været ude og forsvare proceduren med henvisning til, at der på nationalt plan er enighed om, at man som hovedregel bør afvente Medicinrådets anbefaling, førend en patient bliver startet op i behandling med et lægemiddel. Det er der, ifølge Per Jørgensen, en god grund til.

"For svarer patientens profil til den patientgruppe, som firmaet har søgt om at få lov til at markedsføre lægemidlet til, så vil det være svært for os at sige ja. For gør vi det, så er vi nødt til – af hensyn til lighed i sundhed – at sige ja til alle andre patienter i den pågældende gruppe. Og dermed har vi sat Medicinrådet ud på et sidespor og overtrumfet de beslutninger, der træffes i rådet," udtalte han midt i marts til Onkologisk Tidsskrift.

Det argument køber man ikke i Kræftens Bekæmpelse.

”Argumentet om, at man sniger behandlinger ind ad bagvejen uden om Medicinrådet, det holder simpelthen ikke. Hvis en læge får lov til at ordinere et lægemiddel, som endnu ikke er godkendt som standardbehandling, så skyldes det en saglig og faglig vurdering af, at det er det rigtige at gøre i den pågældende situation. Så jeg frygter ikke, at vi pludselig ser hobevis af patienter blive behandlet uden for indikation – og skulle det endelig ske, så vil det jo være en følge af, at det er det fagligt rigtige at gøre,” siger Jesper Fisker.

Han tilføjer:

”Vi er nødt til at sikre patienterne den mulighed og tryghed, at de kan få den bedst mulige behandling – også selvom den endnu ikke har været igennem Medicinrådet. Vi kan ikke byde patienterne at vente månedsvis på at få adgang til medicin, som deres læge har sagt fagligt god for. Vi er nødt til at have et system, hvor vi kan gøre individuelle undtagelser med den enkelte patients ve og vel for øje.”

Kristine Mogensens historie kort fortalt

Kristine Mogensen fik i maj 2019 konstateret HER2-positiv brystkræft. Hun blev sat i behandling med kemoterapi på Rigshospitalet, og i november samme år fik hun fjernet sig højre bryst samt lymfekirtler i armhulen. Efter indgrebet kunne lægerne konstatere, at der fortsat var restsygdom i det bortopererede væv, hvorfor de anbefalede Kristine Mogensen at starte i adjuverende behandling med Kadcyla (trastuzumab emtansin). Kadcyla var på daværende tidspunkt ikke godkendt som standardbehandling i Danmark, men lægemidlet var under behandling i Medicinrådet

Det fase III-studie, der dannede baggrund for ansøgningen til Medicinrådet, KATHERINE-studiet, havde vist, at patienter med HER2-positiv, tidlig brystkræft, som havde residual invasiv sygdom efter neoadjuverende behandling, fik reduceret deres risiko for tilbagefald og død med 50 procent ved behandling med adjuverende trastuzumab emtansin versus trastuzumab alene.

Kristine Mogensens behandlingsansvarlige læge ansøgte Hovedstadens regionale lægemiddelkomité om lov til at behandle hende med trastuzumab emtansin, selvom lægemidlet ikke var færdigvurderet i Medicinrådet. Ansøgningen blev afvist, og begrundelsen lød, at lægemidlet var under behandling i rådet.

Efter at hun havde fået besked om afslaget i begyndelsen af januar 2020, valgte Kristine Mogensen – med økonomisk støtte fra familie – selv at finansiere behandlingen med trastuzumab emtansin. Prisen var 280.000 kr. Hun nåede imidlertid ikke at lægge det fulde beløb på privathospitalet, da Medicinrådet i sommeren 2020 valgte at anbefale trastuzumab emtansin, og hun derfor kunne modtage den sidste dosis på Rigshospitalet.

Debatindlægget blev bragt i Politiken i begyndelsen af marts i år. Det kan læses i sin fulde længde her

 

Professor vil iværksætte risikobaseret mammografiscreening

Det danske mammografiscreeningsprogram bør retænkes, mener dansk kræftlæge. I stedet for systematisk at screene alle kvinder mellem 50 og 69 år, bør mammografierne baseres på risikovurdering. Han har været med til at udviklet et IT-værktøj til at gøre det.  

Læs mere ...

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift