Unge med kræft efterladt alene under corona-pandemien

Manglende psykosocial støtte i kræftforløbet og manglende hjælp til rehabilitering har betydet, at unge med kræft har følt sig ensomme, bekymrede og i underskud af fysisk kontakt under corona-pandemien.

Det viser en ny kvalitativ interviewundersøgelse fra Rigshospitalet, der er offentliggjort i tidsskriftet Journal of Adolescent and Young Adult Oncology.

Interviewundersøgelsen har stillet skarpt på, hvordan unge med kræft i alderen 18 til 29 har oplevet at være i isolation i forbindelse med corona-pandemien. 13 unge har deltaget i undersøgelsen, som fandt sted efter nedlukningen i foråret 2020. Forud for pandemien var deltagerne tilknyttet det fysiske mødested for unge i kræftbehandling på Rigshospitalet eller Herlev Hospital, Kræftværket. Her kan de bl.a. møde andre unge med kræft, deltage i arrangementer og tale med socialpædagoger og ungekoordinatorer. Under pandemien har Kræftværket været lukket ned, og det har medvirket til, at de unge beskriver tiden under pandemien som en tung forlængelse af den sociale isolation, de oplevede i deres behandlingsforløb. De fortæller, at de har følt sig ensomme, haft bekymringer og har længtes efter social kontakt.

Det er professor Helle Pappot, overlæge ved Rigshospitalets onkologiske klinik og én af drivkræfterne bag forskningen i Kræftværket, der står bag den nye undersøgelse. Hun tager resultatet af undersøgelsen meget alvorligt.  

”Jeg tror, at det er utroligt vigtigt at være opmærksom på langtidseffekterne af isolation hos især denne unge gruppe af kræftpatienter eller tidligere kræftpatienter, fordi manglende psykosocial støtte i kræftforløbet og den manglende hjælp til rehabilitering kan få en negativ effekt for dem. Ensomhed er en alvorlig risiko for mange af disse unge mennesker, og den kan kun blive forstærket under en pandemi,” udtaler hun ifølge Rigshospitalets hjemmeside.

Ikke kun negative konsekvenser

Interviewundersøgelsen inkluderede 13 unge med kræft, heraf var fire mænd og ni var kvinder. Fire deltagere var fortsat i behandling for deres kræftsygdom på undersøgelsestidspunktet, mens det ikke var tilfældet for de resterende ni deltagere. Deltagerne havde forskellige kræftdiagnoser, flest havde brystkræft, hjernekræft og akut lymfatisk leukæmi (ALL).

Af undersøgelsen fremgår det, at mange af deltagerne oplevede et stort behov for at tale med andre unge i samme situation som dem selv. Men de valgte at holde sig isolerede for at beskytte sig selv og andre, hvilket resulterede i ensomhed og angst, samt mangel på psykosocial støtte og fysisk kontakt.

Om end corona-pandemien for størstedelen af deltagerne i undersøgelsen har haft negative konsekvenser, gav nogle udtryk for, at de oplevede, at pandemien var en kærkommen lejlighed til at få ro til at komme sig efter et alvorligt sygdomsforløb. Helle Pappot fortæller, at nogle af deltagerne nød pausen, fordi de ikke behøvede at komme med undskyldninger til venner om, hvorfor de ikke havde overskud til at mødes.