England kræver ofte medicin til rabatpris

Krav om nedslag i prisen er afgørende for det britiske sundhedsinstitut National Institute for Health and Clinical Excellences (NICE) anbefalinger for anvendelse af sygehusmedicin.

I seks ud af 10 tilfælde er anbefalingen betinget af en aftale om prisnedslag.

Det viser et nyt notat fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Forskning og Analyse (KORA).

Forfatteren bag notatet mener, at danske myndigheder vil stå stærkere over for lægemiddelproducenterne i forhold til forhandling af en pris, hvis producenterne ved, at der reelt er en trussel om ikke at få solgt deres produkt, hvis omkostningerne per vundet leveår overskrider det acceptable niveau.

Notatet beskriver, at risikodeling, hvor sundhedsvæsenet og lægemiddelproducenterne deler usikkerheden i forhold til behandlingens effekt eller antal behandlinger, ikke længere spiller en rolle ved NICE’s anbefalinger.

I stedet er det i 61 procent af NICE’s anbefalinger for anvendelse af et lægemiddel en forudsætning for anbefalingen, at der er indgået aftale med producenten om prisnedslag i forhold til listeprisen.

Eksplicit prioritering

Modsat Danmark inddrager England aktivt sundhedsøkonomiske vurderinger ved vurdering af ny, dyr sygehusmedicin og nye indikationer til eksisterende sygehusmedicin. NICE varetager den eksplicitte prioritering på sygehusmedicinområdet i England ved at foretage vurdering af omkostningseffektiviteten ved introduktion af ny dyr sygehusmedicin og ved nye indikationer til eksisterende dyr sygehusmedicin.

Foruden den store andel af anbefalinger, der er betinget af en prisreduktion, ses det hyppigt i England, at et produkt flytter fra Cancer Drug Fund-listen til NICE's liste over mere generelt godkendte lægemidler efter, at der er aftalt en prisreduktion.

Et eksempel på det er, at de britiske sundhedsmyndigheder i begyndelsen af november besluttede at genindføre betaling for Roches brystkræftlægemiddel Kadcyla (trastuzumab emtansin) via den nationale Cancer Drugs Fund. Det skete efter, at Roche havde

accepteret at give en betydelig rabat på prisen på Kadcyla, som anvendes til patienter med en aggressiv form for brystkræft.

Prisen for en måneds behandling med Keytruda i Storbritannien var i udgangspunktet cirka 60.000 kr., og med en gennemsnitlig behandlingstid på ca. 10 måneder derfor en typisk udgift per patient på omkring 600.000 kr. Selv om de britiske myndigheder ikke har oplyst, hvor stor en rabat Roche har accepteret at give, gisner britiske medier på, at prisen er tilnærmet NICE’s grænse på ca. 500.000 kr. om året for et livsforlængende lægemiddel.

At et produkt flytter fra Cancer Drug Fund-listen til NICE's liste over mere generelt godkendte lægemidler sammenligner seniorprojektleder i KORA Betina Højgaard med den danske enkelttilskudsordning.

”Man kan sige, at det i realiteten betyder at præparatet bliver tilgængeligt for en større andel patienter, idet man kan sidestille det med vores enkelttilskudsordning. Vi kan se her hjemme, at ordningen om enkelttilskud har haft en betydelig regulerende effekt af forbruget.”

Stærkere i forhandling

I Danmark er det regionerne, som afholder og prioriterer udgifterne til sygehusmedicin, og de har ved flere forskellige tiltag forsøgt at holde udgifterne til sygehusmedicin nede. I 2007 oprettede regionerne således Amgros, som varetager indkøb af medicin til alle offentlige sygehuse i Danmark. Danske Regioner etablerede endvidere i 2009 Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) og i 2011 Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin (KRIS).

Af KORA’s analyser fremgår det, at der er eksempler på, at NICE og de danske myndigheder når til samme beslutning om restriktiv brug af lægemiddel til en given indikation. Der er imidlertid også en række eksempler på lægemidler, der i Danmark anvendes til specifikke indikationer, mens disse er afvist af NICE, f.eks. kræftlægemidlerne Avastin og Alimta. Ligeledes er der en række eksempler på, at NICE kun har godkendt lægemidler til en afgrænset del af den oprindelige indikation, mens de samme lægemidler i Danmark anvendes til den brede indikation, f.eks. Eylea og Lucentis til behandling af våd aldersbetinget maculadegeneration (AMD).

Ved spørgsmålet om, hvorvidt KORA anbefaler, at Danmark følger i Englands fodspor, lyder svaret fra Betina Højgaard:

”Man kan sige, at vi ville stå stærkere over for lægemiddelproducenterne i forhold til forhandling af en pris, hvis de vidste, at der reelt var en trussel i forhold til, at myndighederne ikke ville købe deres produkt, hvis omkostningerne per vundet leveår/QALY overskred det acceptable niveau.”

Regionernes udgifter til sygehusmedicin har været stigende de senere år, og væksten i udgifterne forventes at fortsætte de kommende år. I 2014 brugte Regionerne over 7,5 mia. kr. på sygehusmedicin, ud af en samlet udgift til sundhedsvæsenet på lidt over 100 mia. kr. Meget tyder på, at udgifterne til sygehusmedicin også i de kommende år vil stige grundet teknologiske fremskridt og øget overlevelse og sygelighed. Regionernes lægemiddelorganisation Amgros forventer en udgiftsvækst på cirka 10 procent i 2015 og 2016 svarende til en udgift på 8,7 mia. kroner i 2016, eller en merudgift på 7-800 mio. kroner hvert år.