Skip to main content

 

Tættere kemoterapiregimer giver store forbedringer ved blærekræft

Skrevet af Natacha Houlind Petersen den . Skrevet i ASCO.

ASCO: Et dosistæt regime, hvor kemoterapi gives i kortere intervaller end den nuværende praksis, har positive overlevelseseffekter for patienter med muskelinvasiv blærekræft (MIBC). 

Det viser analyser af de helt nye femårsdata fra fase III-studiet VESPER (abstract #LBA4507), som blev fremlagt på ASCO 2023.

I studiet sammenlignede man et dosistæt regime bestående af methotrexat, vinblastin, doxorubicin og cisplatin (dd-MVAC) med standardbehandlingen gemcitabin og cisplatin (GC) som perioperativ kemoterapi.

De nye resultater viser, at den samlede overlevelsesraten var højere i dd-MVAC-armen, hvor 64 procent var i live efter fem år, end i GC-armen, hvor 56 procent var i live (HR 0,77; 95% CI 0,58-1,03, p=0,078).

Samme tendens blev observeret ved sygdomsspecifik overlevelse (DSS), hvor femårsraterne var henholdsvis 72 procent versus 59 procent (HR 0,63; 95% CI 0,46-0,86, p=0,004). 

Signifikant forbedring ved neoadjuverende terapi 

Studiet inkluderede i alt 500 patienter, der enten modtog fire serier GC hver tredje uge eller seks serier dd-MVAC hver anden uge, enten neoadjuverende eller adjuverende.  

I alt modtog 88 procent neoadjuverende kemoterapi, 60 procent fik de planlagte seks serier i dd-MVAC-armen, 84 procent fik fire serier i GC-armen, og herefter blev henholdsvis 91 procent og 90 procent af patienterne opereret. 

I den neoadjuverende gruppe var overlevelsesraten markant højere i dd-MVAC-armen sammenlignet med GC-armen – 66 procent versus 57 procent (HR 0,71; 95% CI 0,52-0,97, p=0,032). Den femårige DSS-rate var henholdsvis 75 procent og 60 procent. I gruppen, der fik adjuverende behandling, var resultaterne ikke signifikante på grund af begrænset sample size (n=56).

I alt blev 190 dødsfald rapporteret inden for de fem års opfølgning. De hyppigste dødsårsager var blærekræftprogression (83 procent).

Resultaterne kommer efter, at VESPER-studiet tidligere har vist en forbedret treårs-PFS med dd-MVAC sammenlignet med GC. I den neoadjuverende gruppe blev der observeret en bedre lokal blærekontrol og signifikant forskel på treårs-PFS i dd-MVAC-armen (p=0,025).