Akutte cancerklinikker kan være mere effektive til diagnosticering

ESMO: Skræddersyede særlige onkologiske diagnostiske akutklinikker er nødvendige i fremtidens cancerbehandling.

Det fastslår forfatterne bag et britisk studie, som mandag bliver præsenteret (Abstrakt 1656P) på den årlige, europæiske kræftkongres, ESMO, i Spanien af praktiserende læge med særlig interesse i onkologi, Abhijit Gill.

Baggrunden er den kendte at det at undersøge vage symptomer på cancer er udfordrende og kræver både onkologisk og almen medicinsk viden. 

Ikke-specifikke, men alvorlige symptomer som vægttab, anoreksi, smerter og træthed kan skyldes en række årsager, herunder cancer. Patienter som er diagnosticerede med kræft har ofte været hos deres læge med symptomer flere gange, inden de endelig får diagnosen efter til sidst at have præsenteret sig hos deres læge med alvorlige akutte symptomer. Men patienter, der diagnosticeres som resultat af en medicinsk akut situation, har dårligere overlevelse.

Disse erkendelser førte i England i 2016 til oprettelsen af en Akut Diagnostisk Onkologisk Klinik på hospitalet Chelsea & Westminster Hospital, der som alternativ til almindelige skadestuer tilbød akut adgang for patienter, der var for dårlige til at vente på en udredning for en mistænkt cancersygdom. I 2018 blev klinikken udvidet og nu kunne også patienter med blot vage symptomer henvende sig akut.

Abhijit Gill har undersøgt 361 henvisninger til klinikken, hvoraf 65 procent var kvinder. Vægttab var det mest almindelige vage symptom (50 procent). Oprindeligt blev 96 procent af patienterne set inden for 24 timer efter modtagelse af en henvisning, hvilket dog faldt til 69 procent efter udvidelse af klinikkens opgaver i 2018. 34 procent af patienterne (fra 2018, 21 procent) blev diagnosticeret med kræft. Gennemsnitstid fra henvisning til diagnose var fire dage, og til start af kræftbehandling gik der 20 dage.

Af abstractet fremgår desuden, at klinikken har diagnosticeret en række kræftformer, hvoraf lungekræft har været den hyppigste. En tredjedel af patienterne gav feedback og bedømte i alle tilfælde den hjælp, de havde fået som fremragende eller meget god. 40 praktiserende læger gav også feedback, og 100 procent af dem oplyste, at de ville henvise til klinikken igen. Alternative henvisningsveje ville have været en rutinemæssig kræfthenvisning (60 procent) eller henvisning til en traditionel akutafdeling (13 procent).

Studiets konklusioner lyder:

”Så vidt vi ved, er dette den eneste almen medicinsk-onkologisk ledede klinik med hurtig adgang til kræftdiagnostik. Kombination af almen medicinsk og onkologisk ekspertise er en effektiv tilgang til diagnosticering af patienter med vage symptomer samt til at undgå, at kræftpatienter først diagnosticeres som konsekvens af en akut alvorlig situation.”