Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Nyt stof har overbevisende effekt hos blærekræftpatienter med dårlig prognose

ASCO-GU: En ny, potent behandlingsmulighed kan være på vej for patienter med blærekræft i form af antistofkonjugatet enfortumab vedotin (EV).

På American Society of Clinical Oncology's Genitourinary Cancers Symposium (ASCO GU) blev der præsenteret nye data på EV, og de ser lovende ud, vurderer overlæge på Aarhus Universitetshospitals onkologiske afdeling Mads Agerbæk

”Resultaterne varsler, at vi får et nyt stof at behandle blærekræft med, som ser ud til at være effektivt. De to studier dokumenterer med meget overbevisende data, at EV både er effektivt til de patienter, som ikke kan tåle platinbaseret kemoterapi, og til dem, der har fået platinbaseret kemo og ikke længere har gavn af det. Det er nogle patienter, som generelt har en dårlig prognose og få behandlingsmuligheder,” siger Mads Agerbæk.

EV-301 er en randomiseret fase III-undersøgelse med deltagelse af 608 patienter med lokal avanceret eller metastatisk urotelkræft (la/mUC), som tidligere havde modtaget platinholdig kemoterapi og havde sygdomsprogression under eller efter behandling med immunterapi. Patienterne blev tilfældigt tildelt enten EV (301 patienter) eller kemoterapi (307 patienter).

Efter 11,1 måneders opfølgning var den gennemsnitlige samlede overlevelse (OS) signifikant forlænget med 3,9 måneder med EV-behandling sammenlignet med kemoterapi (henholdsvis 12,9 måneder mod 9,0 måneder; HR = 0,70). OS-fordelen ved EV blev bibeholdt i de fleste undergrupper. Den progressionsfri overlevelse (PFS) blev også forbedret med EV i forhold til kemoterapi. For EV var den således 5,6 måneder mod 3,7 måneder i kontrolarmen (HR = 0,61).

Forekomsten af behandlingsrelaterede bivirkninger (TRAE'er), inklusive alvorlige TRAE'er, var sammenlignelige mellem EV- og kemoterapigrupperne (henholdsvis 93,9 procent mod 91,8 procent og 22,6 procent mod 23,4 procent). Nedsat antal neutrofiler (13,4 procent) og antal hvide blodlegemer (6,9 procent) var mere almindelige i kemoterapigruppen, mens makulopapulært udslæt (7,4 procent) var mere almindeligt i EV-gruppen.

Effekt hos patienter, der ikke kan tåle platin-kemo

På ASCO GU blev der ligeledes præsenteret data fra fase II-studiet EV-201. Det er et pivotalt, enkeltarmet, 2-kohorte studie, der undersøger EV i la/mUC. Kohorte 1-data førte til, at de amerikanske lægemiddelmyndigheder, FDA, udstedte en accelereret godkendelse af EV til behandling af voksne la/mUC-patienter, som tidligere har modtaget immunterapi (PD-1- eller PD-L1-hæmmer) og platinholdig kemoterapi neoadjuverende eller adjuverende. På ASCO GU blev data blev den primære analyse fra kohorte 2 præsenteret.

I kohorte 2 blev 89 patienter behandlet med EV. Patienterne var ældre, med en gennemsnitsalder på 75 år, og havde komorbiditeter, inklusive moderat/svær nyreinsufficiens. Patienterne var ikke kvalificerede til platinholdig kemoterapi ved studiestart. EV-behandlingen blev gennemsnitligt giver i et halvt år. Det primære endepunkt var objektiv responsrate (ORR), mens sekundære endepunkter var responsvarighed (DOR), progressionsfri overlevelse (PFS), samlet overlevelse (OS) og sikkerhed. Data viser, at ORR var 52 procent, inklusiv komplet respons (CR) hos 20 procent af de behandlede patienter. Den gennemsnitlige responsvarighed var 10,9 måneder, mens gennemsnitlig PFS og OS var henholdsvis 5,8 måneder og 14,7 måneder.

De mest almindelige behandlingsrelaterede bivirkninger var hårtab (51 procent), perifer sensorisk neuropati (47 procent) og træthed (34 procent). Behandlingsrelaterede bivirkninger af interesse inkluderede udslæt (61 procent, 17 procent ≥G3), perifer neuropati (54 procent, otte procent ≥G3) og hyperglykæmi (10 procent, seks procent ≥G3). Fire dødsfald blev rapporteret som behandlingsrelaterede, alle i patienter, som var mindst 75 år og havde flere andre sygdomme.

Et fremtidigt perspektiv ved EV-behandlingen er, at tidlige data tyder på, at behandlingen bliver endnu mere effektiv, når den gives sammen med immunterapi, siger Mads Agerbæk.

”Det, der er allermest interessant – men endnu ikke er data på – er, at enfortumab vedotin sammen med immunterapi skulle give en supergod effekt. Det har skuffet noget at give kemoterapi sammen med immunterapi, det er faldet negativt ud på alle studier indtil videre inden for blærekræft. Men EV ser ud til - i hvert fald i tidlig fase - at være lovende, når det gives sammen med Keytruda (pembrolizumab). Det venter vi spændt på,” siger han.

Kultur