Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Praksisændrende: Kræft-DNA i blodet viser tilbagefald hurtigere end standardopfølgning ved tarmkræft

Kræft-DNA i blodet – eller rettere cirkulerende tumor-DNA (ctDNA) - viser tilbagefald betydeligt hurtigere end den standard opfølgning, man i dag anvender efter operation af tarmkræftpatienter med levermetastaser.

Det kan blive praksisændrende, vurderer forskere bag et nyt dansk studie publiceret i tidsskriftet European Journal of Cancer. 

Næsten halvdelen af alle patienter med colorektalkræft og levermetastaser (CRLM), der er blevet opereret med formålet at fjerne kræften helt, får tilbagefald inden for to år. 

Alligevel mangler der fortsat evidens for, hvad der er den optimale opfølgningsstrategi. Det kan det nye danske studie være med til at ændre på. 

”Det er generelt en population med en meget dårlig prognose. Vi ved, at inden for bare fem år får flertallet af denne patientgruppe tilbagefald. Vi forsøger at fange tilbagefaldet tidligt med løbende CT-scanninger, men det er ressourcekrævende og tager tid. Vi ved ikke, om der er en mere optimal måde at gøre det på. Her peger vores nye studie på, at man kan vinde meget ved at kombinere CT-scanninger med analyser af ctDNA i blodet,” siger Claus Lindbjerg Andersen, professor på Molekylær Medicinsk Afdeling ved Aarhus Universitet. Han er medforfatter til det nye studie og leder af det nationale netværk for forskning i ctDNA under Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC ctDNA Network).

Førsteforfatter, Nadia Øgaard, pointerer, at det er første studie, som kigger på ctDNA under opfølgning af patienter opereret for CRLM, men at det allerede nu kan være praksisændrende.

”Selvom der nu er brug for store randomiserede kontrolstudier til at afklare i hvilken grad tilbagefaldsfri- og samlet overlevelse kan forbedres ved implementering af ctDNA-analyse, så mener vi, at studiets resultater har praksisændrende potentiale for forbedret opfølgning af CRLM efter operation,” siger Nadia Øgaard, ph.d.-studerende ved Molekylær Medicinsk Afdeling ved Aarhus Universitet. 

Kræft-DNA i blodet betyder kræft i kroppen

Det nye studies resultater er så tydelige, at Claus Lindbjerg Andersen ikke er bleg for nu at sige, at hvis der påvises kræft-DNA i blodet efter operation og eventuelt kemoterapi hos denne patientgruppe, så er det også ensbetydende med kræft i kroppen. 

Det gør det muligt at lave en risikostratificering af patienterne og tilbyde mere intensiv opfølgning med flere CT-scanninger til gruppen i høj risiko.

”I stedet for at lave CT-scanninger til alle, foreslår vi, at dem, som har kræft-DNA i blodet efter operation skal scannes – og scannes hyppigere end den samlede population bliver i dag. Mens dem som ikke har ctDNA kan undvære scanninger, men i stedet får analyseret blodprøver for ctDNA løbende,” siger Claus Lindbjerg Andersen og påpeger, at det selvfølgelig kræver et randomiseret kontrolleret studie for at demonstrere effekten ved at gøre det.

Han fortsætter:

”Som det er i dag får vi måske ikke scannet dem, der har allermest brug for det i tide. Det vil være en bedre udnyttelse af ressourcer, og så vil det forhåbentlig have en effekt for patienterne. For hvis vi finder kræften tidligere, vil det forhåbentlig være i et omfang, hvor vi rent faktisk kan operere kræften væk og kurere patienten helt.”

Finder kræft når CT-scanninger er uklare

Studiet viste også, at selv hvis CT-scanningerne er uafklarede, så man ikke kan sige, om der er tale om kræft eller en falsk positiv, så vil ctDNA kunne bidrage til at afklare den tvivl. Faktisk kan påvisning af ctDNA forudsige 100 procent af tilbagefald for denne gruppe, viser studiet. 

”Cirka halvdelen af uafklarede scanninger viser sig at være kræft. Med ctDNA kan vi bidrage med yderligere viden og bekræfte, hvornår der er tale om tilbagefald. Det kan spare vigtig tid,” siger Claus Lindbjerg Andersen.   

”Hvis man har en meget hurtigt-voksende kræft, er det betydningsfuld tid at spare, hvis man kan afklare med en blodprøve, at der er tale om tilbagefald.”

Intet oplagt behandlingsvalg efter tilbagefald

Claus Lindbjerg Andersen mener, at resultatet danner grundlag for et kontrolleret studie, hvor man afprøver ctDNA som bekræftelse på tilbagefald, hvis en CT-scanning er uklar. Det skal guide igangsættelse af behandling. Men det åbner for næste udfordring, hvor der heller ikke er meget forskning – hvad skal behandlingen være?

”Hvis patienten har fået kemoterapi efter operation, og der alligevel er kræft tilbage, så tyder det på, at kemoterapien ikke har virket – og at patienten måske er resistent. Hvilken behandling skal vi så vælge? Der er ingen retningslinjer for det. Hvis man skal give yderligere kemoterapi, så kræver det et andet kemostof, da patienten ikke havde tilstrækkelig effekt af det første. Hvad skal det så være? Det mangler vi stadig at afklare,” siger Claus Lindbjerg Andersen.

Han fortsætter: 

”Vi vil meget gerne være med til at starte det. Det er ikke noget, vi har planlagt, men der er et kontrolleret ctDNA-studie på colorektalkræft-patienter undervejs, som er knyttet til ctDNA-netværket.”

Detaljer til studiet

I det nye studie undersøgte det danske forskerhold potentialet for at forbedre postoperativ CRLM-opfølgning ved at udføre løbende ctDNA-analyser parallelt med standardopfølgning. 

I studiet indgik 499 prospektivt indsamlede serielle blodprøver fra 96 ​​patienter, der gennemgik operation. Prøverne blev analyseret ved hjælp af den tumor-agnostiske methyleringsmultipleks dråbe-digitale PCR-test 'TriMeth'.

Resultaterne viste, at:

  • Patienter med målbar ctDNA i blodet efter operation eller adjuverende kemoterapi oplevede en signifikant lavere tilbagefaldsfri overlevelse end patienter uden ctDNA (hazard ratio (HR) 4,5; P < 0,0001 og HR 8,4, P < 0,0001). 
  • ctDNA-status var en stærkere prædiktor for tilbagefald end standard kliniske risikofaktorer og carcinoembryonalt antigen.
  • Seriel TriMeth-analyse påviste ctDNA før radiologisk tilbagefald blev konstateret hos 55,6 procent af ctDNA-positive patienter (op til 10,6 måneder før median 3,1 måneder).
  • Under opfølgningen fik 24 procent af patienterne uafklarede CT-scanninger, hvilket var forbundet med en signifikant forsinkelse i tilbagefaldsdiagnosen og behandling heraf (median 3,5 måneder versus 1,0 måned, P < 0,0001).
  • Når der var uafklarede CT-scanninger, forudsagde ctDNA tilbagefald med positive og negative prædiktive værdier på henholdsvis 100 procent og 75 procent (P = 0,0003).
  • Seriel TriMeth-analyse muliggjorde vurdering af ctDNA-væksthastighed og afslørede, at hurtig ctDNA-vækst var forbundet med forringet samlet overlevelse (HR: 1,6, P = 0,0052).

Kultur