Dansk studie: ctDNA er en meget lovende markør for tilbagefald ved tarmkræft

Hvis en patient testes positiv for cirkulerende tumor (ct)DNA i blodet efter operation, er der en høj risiko for tilbagefald, viser dansk studie udvalgt blandt 200 abstracts til at blive fremlagt på Danske Kræftforskningsdage.

”Hvis vi finder ctDNA i patientens blod efter operationen ved vi, at han har syv gange højere risiko for tilbagefald. På sigt kan vores test derfor være med til at afgøre, om patienten skal have kemoterapi eller ej efter operationen," udtaler Tenna Vesterman Henriksen til Danish Comprehensive Cancer Centers (DCCC) hjemmeside. Hun er ph.d.-studerende ved Molekylær Medicinsk Afdeling på Aarhus Universitet Hospital og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet. Hun præsenterede sine tidlige data på Danske Kræftforskningsdage (#abstract 169). 

Målet med studiet er at blive i stand til at skelne mellem de patienter, der har brug for kemoterapi, og dem, der ikke har. Studiet er ikke afsluttet, men analysen af de foreløbige data er lovende.  

Analysen viser, at påvisning af ctDNA er en stærk prediktor for tilbagefald:

  • postoperativt (HR = 7,2, 95% CI 3,8-13,8, p <0,001)
  • direkte efter adjuverende kemoterapi (HR = 51, 95% CI 15-170, p <0,001)
  • hvis det er målt serielt efter behandlingens afslutning (HR = 42, 95% CI 16-110, p <0,001).

Tilbagefaldsraten for postoperative ctDNA-positive patienter behandlet med adjuverende kemoterapi var hele 80 procent (16/20). Dertil kommer, at alle patienter, der forblev ctDNA-positive under adjuverende kemoterapi, fik tilbagefald.

Hurtigere end scanning

På nuværende tidspunkt er skanninger den eneste godkendte måde at opdage tilbagefald på. Tenna Vesterman Henriksen og kollegaernes data peger på, at de tidligt kan opdage, hvilke patienter, der har risiko for tilbagefald og derfor har gavn af scanningerne.
"I nogle tilfælde kunne vi se tumoren 10 måneder tidligere ved at analysere blodet for ctDNA hver tredje måned sammenlignet med årlige skanningsbilleder. Det betyder konkret, at kræften vil have spredt sig mindre, så vi har bedre mulighed for at behandle patienterne og redde liv. I dag finder vi desværre ofte tilbagefaldene så sent, at vi ikke kan operere," siger Tenna Vesterman Henriksen i DCCC-nyheden.

Via de mange blodprøver har hun og kollegaerne opdaget, at nogle tumorer vokser langsomt, mens andre udvikler sig meget hurtigt.

"De langsomme vokser med 27 procent hver måned, mens de hurtige er helt oppe på en forøgelse på 137 procent per måned. Det illustrerer med al ønskelig tydelighed, hvorfor tiden er så vigtig, når vi skal redde patienterne fra at dø af kræft," siger Tenna Vesterman Henriksen. 

Forskerne håber derfor, at vi i fremtiden kan bruge ctDNA til kontroller hver tredje måned. For de patienter, som har kræft-DNA i blodet, skal der så følges op med hyppige skanninger. Det er nemlig nødvendigt at lokalisere tumoren for at kunne starte behandlingen. 

Metoden er ikke helt klar endnu

Selvom studiets resultater er meget lovende, er metoden endnu ikke klar til at blive rullet ud på landets hospitaler.

"Vores resultater viser klart, at det er en spændende vej at gå, men vi behøver endnu mere data og bedre viden, før de danske patienter kan få glæde af den her metode," siger Tenna Vesterman Henriksen, som dog også vurderer, at metoden med stor sandsynlighed i fremtiden vil blive taget i brugt på hospitaler landet over. Og sandsynligvis for flere typer af patienter end udelukkende dem med kræft i tarmen.

Det kræver dog en række grundige studier af anvendeligheden af ctDNA, før det sker.

"Forestil dig en ctDNA-analyse, der viser, at du har kræft, men hvor lægerne ikke kan finde svulsten. Husk på, at vi kunne se tilbagefaldet 10 måneder tidligere på ctDNA end på skanninger. Forestil dig at være den patient, der får besked om en kræftsvulst, som lægerne ikke kan finde og derfor ikke kan behandle. Det duer ikke, så vi skal tænke os om og kun anvende ctDNA der, hvor vi har mulighed for at forbedre diagnostik og behandling ved at bruge det her nye værktøj," udtaler Tenna Vesterman Henriksen.