”Sarkomer og sarkomoperationer er forskellige hos hver eneste patient, i modsætning til for eksempel udskiftningen af en hofte, som er nogenlunde den samme operation hos alle. 3D-modellen er derfor en enorm hjælp i planlægningen af komplekse operationer og har stor betydning for resultatet, og hvordan patienterne kommer ud på den anden side,” siger Thomas Baad-Hansen.
3D-knogler forbedrer operationen af sarkompatienter
På Aarhus Universitetshospital har man forbedret operationerne af sarkompatienter ved at bruge 3D-printede modeller til at planlægge de komplicerede kræftoperationer. Metoden er indført med støtte fra Knæk Cancer.
3D-modellerne, som Aarhus Universitetshospital selv fremstiller, er nøjagtige plastickopier af knoglerne hos konkrete patienter med sarkomer, som er skabt på baggrund af scanninger. Inden en operation kan kirurgen bestille en 3D-printet version af den kropsdel, der er ramt af kræft, og så sætter kirurgen og ingeniøren sig sammen og planlægger operationen. Ved hjælp af 3D-modellerne kan de se helt præcist, hvordan kræftsvulsten sidder, og planlægge hvordan den skal fjernes, og hvordan den ramte knogle på den mest skånsomme måde kan erstattes med en ny.
”Med 3D-modellerne kan vi visualisere patientens anatomi i detaljer, analysere, hvordan operationen kan udføres bedst muligt og forudse, hvilke udfordringer der kan opstå. Det er især værdifuldt ved komplicerede operationer som sarkom-operationer, og den tid, vi bruger på planlægningen, kan spares under operationen,” siger klinisk ingeniør ved 3D Innovation, Aarhus Universitetshospital, Anders Mølgaard Jakobsen på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.
Anders Mølgaard Jakobsen bidrager også til operationen ved at producere nogle kirurgiske instrumenter, der er designet præcist til den enkelte patient. Blandt andet nogle såkaldte ’skæreguides’, som også er 3D-printet i plastic. Skæreguidesene kan kirurgen lægge ned over operationsområdet og skære efter, når han eller hun skal fjerne den kræftramte knogle. De bruges også, når den nye knogle skal monteres.
Enorm hjælp ved komplicerede operationer
Det er især kæbekirurgerne på Aarhus Universitetshospital, som har gået forrest i forhold til at bruge 3D-printede modeller i kirurgien. Metoden har generelt medvirket til bedre operationer, også på sarkomområdet, fortæller overlæge og professor Thomas Baad-Hansen, der er ansvarlig for de patienter, som skal opereres for sarkomer på Aarhus Universitetshospital.
”Sarkomer og sarkomoperationer er forskellige hos hver eneste patient, i modsætning til for eksempel udskiftningen af en hofte, som er nogenlunde den samme operation hos alle. 3D-modellen er derfor en enorm hjælp i planlægningen af komplekse operationer og har stor betydning for resultatet, og hvordan patienterne kommer ud på den anden side,” siger Thomas Baad-Hansen på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.
Han fortsætter:
”Det har fuldstændig ændret min måde at lave kirurgi på. Jeg kan udføre en virkelig grundig forberedelse sammen med ingeniøren, og det giver mig en ro og sikkerhed at vide, at vi får det bedst mulige resultat for patienten. I gamle dage opererede vi lidt mere på fri hånd, og man fjernede måske et par centimeter mere væv for at være sikker på, at kræften var væk. Og når man så skulle rekonstruere det område, man havde fjernet, kunne det være svært,” siger Thomas Baad-Hansen.
En anden fordel er, at modellerne kan bruges til at vise patienterne, hvordan sarkomet sidder, og hvordan operationen kommer til at foregå.
Selv fremstille proteser i fremtiden
De 3D-printede modeller og værktøjer er ikke noget, der er opfundet på Aarhus Universitetshospital. Der findes firmaer, som tilbyder lignende produkter. Men fordelen ved selv at lave modellerne er, at hospitalet sparer ventetiden på, at modellen skal bestilles hjem fra udlandet. I stedet kan de selv lave modellen på et par dage.
Thomas Baad-Hansen håber, at man med tiden også selv kan fremstille selve protesen til sarkompatienten lokalt. Det er imidlertid en langt mere kompliceret affære, da proteserne skal produceres i et materiale, som mennesker kan tåle at have i kroppen. Derfor samarbejder han med Teknologisk Institut om materialer.
”Jeg håber, at vi en dag kan specialfremstille proteser til hver enkelt patient. I dag kan vi sende en CT-scanning til en producent i udlandet, og så modtage en protese seks-otte uger senere. Det betyder, at vi nogle gange bliver nødt til at operere ad to omgange, hvor vi først fjerner kræften og sætter noget midlertidigt ind, og dernæst åbner igen for at indsætte protesen. Det ville være langt bedre for patienten, hvis vi kunne gøre det hele på én gang,” siger Thomas Baad-Hansen.
