”Den store præcision gør det muligt at lave udskæringer, der låser hinanden som puslespilsbrikker, så man kan undgå at sætte protesen fast med skinner og skruer. Vi forventer, at teknikken vil medføre færre skader på knoglen og en bedre heling og styrke,” fortæller Thomas Baad-Hansen.
Robotkirurgi skal forbedre proteser til patienter med knoglesarkom
I et stort nyt forskningsprojekt vil danske forskere ved hjælp af robotkirurgi udvikle en ny og mere præcis operation til patienter med knoglesarkomer. Formålet er færre skader på knoglen og en bedre heling og styrke.
Grundlaget for det nye projekt er en avanceret teknologi, som benytter laserudskæringer med robotkirurgi. En metode, der allerede er kendt i kæbekirurgien. Med teknologien kan man lave udskæringer i knogler, som er mere præcise, end hvad kirurgers hænder kan udføre.
Det forklarer overlæge og professor Thomas Baad-Hansen, der leder det nye forskningsprojekt ved Aarhus Universitetshospitals ortopædkirurgiske klinik.
”Den store præcision gør det muligt at lave udskæringer, der låser hinanden som puslespilsbrikker, så man kan undgå at sætte protesen fast med skinner og skruer. Vi forventer, at teknikken vil medføre færre skader på knoglen og en bedre heling og styrke,” siger han på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.
Projektet, der bærer titlen ’Anvendelse af låsende robotguidede laserosteotomier i biologisk rekonstruktion ved brug af fri fibula graft i sarkom kirurgi’, har modtaget 1,725 mio. kr. i forskningsstøtte fra Kræftens Bekæmpelse og indledes i 2024.
Ikke et problemfrit indgreb
Knoglesarkomer rammer ofte børn eller unge voksne, og her foretrækker man ofte at rekonstruere det fjernede knoglestykke med et knoglestykke fra patientens eget underben. Det sker ved, at ortopædkirurgen skærer knoglestykket til med en særlig sav og sætter det fast på den nye placering med skinner og skruer.
Det er ikke et problemfrit indgreb, og 10-15 procent af patienterne får pseudoartrose, hvor der dannes en slags falsk led mellem knoglen og protesen som følge af manglende stabilitet eller blodforsyning i det opererede knogleområde.
Derudover giver det indopererede metal en risiko for infektioner og gør det samtidig umuligt at følge patienten med MR-scanninger. Derfor bliver man nødt til at undersøge patienterne ved hjælp af almindelig røntgen, og det er ikke optimalt, når man gerne både vil se protesen og holde øje med tilbagefald.
Ved hjælp af den nye teknologi kan man undgå at sætte metal ind i patientens krop, ligesom man undgår den varme, der opstår, når kirurgen saver i knoglen, som øger risikoen for pseudoartrose.
