Forskere udpeger nyt behandlingsmål for sarkomer
Hæmning af plk1-genet kan bremse væksten af kræftceller hos en bestemt gruppe af sarkompatienter. Det viser ny forskning, som har taget afsæt i sygdomme, der giver symptomer på tidlig aldring.
I studiet, som er publiceret i Cell Death & Disease, sammenlignede forskerne genudtrykket hos personer, der lider af de sjældne neurologiske sygdomme Werner syndrom, Nijmegen breakage syndrom og Ataxia-telangiectasia syndrom. De tre sygdomme giver alle symptomer på tidlig aldring som gråt hår, rynker og tab af fedtvæv, og så har de det til fælles, at personer med disse sygdomme ofte udvikler kræft i en tidlig alder.
Til arbejdet brugte forskerne Pandaomics, som er en platform, hvor forskellige typer af såkaldt omics data (hvilket blandt andet er data om gen-utryk, DNA-sekvenser og proteinniveauer), kan sammenføres via kunstig intelligens algoritmer og andre analyser. Det viste sig, at proteinet cep135 var en fællesnævner for de tre sygdommes kræftgener.
Herefter kiggede forskerne på genudtrykket i forskellige kræftsygdomme og fandt ud af, at cep135 er associeret med høj dødelighed ved blandt andet blærekræft og sarkomer. Sarkomer var særligt interessante for forskerne, da personer med Werner syndrom ofte udvikler sarkomer.
Til sidst undersøgte forskerne, hvordan de kunne hæmme sarkom-vækst. Da cep135 er er et såkaldt strukturelt protein, som er svært at ramme med medicin, fandt forskerne frem til, at de kunne ramme sarkomerne ved at hæmme genet plk1.
”Vi har fundet ud af, at de sarkom-patienter, hvis kræftceller har et højt udtryk af cep135, har en dårligere prognose. Men hæmmer vi plk1-genet, så kan vi hæmme væksten af sarkom-kræftcellerne. Dermed tyder det på, at vi kan målrette behandlingen til den allermest syge gruppe af sarkompatienter,” siger lektor Morten Scheibye-Knudsen fra Center for Sund Aldring på Institut for Cellulær og Molekylær Medicin ved Københavns Universitet, der står bag studiet, i en pressemeddelelse.
Han håber, at andre forskere, der har de nødvendige test-faciliteter vil undersøge studiets resultater nærmere, så der på sigt kan laves ny behandling. Hvis det viser sig at virke, kan der være en behandling på markedet om fem-ti år, vurderer Morten Scheibye-Knudsen.
Han tilføjer desuden, at studiets metode kan bredes ud til andre aldersrelaterede sygdomme såsom demens og hjertekarlidelser.
”Studiet indikerer, at vi kan bruge genetiske sygdomme som udviser accelereret aldring til at identificere nye behandlingsmål. I dette studie har vi undersøgt kræft, men metoden kan i princippet bruges på alle andre aldersrelaterede sygdomme," siger Morten Scheibye-Knudsen.
Sarkomer er kræftsvulster, der blandt andet opstår i knogler, muskler eller fedtvæv. Man skelner mellem knoglesarkomer og bløddelssarkomer (muskler, fedtvæv, bindevæv, blodkar og nerveskeder). Sarkomer udgør cirka en procent af alle kræftsygdomme, og i Danmark bliver der diagnosticeret cirka 45 knoglesarkomer og 220 bløddelssarkomer hvert år. Bløddelssarkomer har en fem-årsoverlevelse for voksne på omkring 60 procent, og for knoglesarkomer er fem-årsoverlevelsen 50-70 procent.
